Debat: Fagbevægelsen tøver, mens fællesskabet smuldrer
Debat: Fagbevægelsen tøver, mens fællesskabet smuldrer
Fagbevægelsen forbløder, hvis ikke vi tør kæmpe for medlemsfordele og styrke det fundament, vores fællesskab er bygget på
1. maj er arbejderklassens dag. En dag, hvor vi ikke pakker tingene ind. Hvor der ikke er tid til pæne hensigtserklæringer.
Det er arbejderklassens frirum til at sige tingene, som de er. Og faktum er, at fagbevægelsen bløder medlemmer. På tværs af forbund.
Hvis vi ikke tør tage de nødvendige skridt, mister vi det fundament, hele vores fællesskab er bygget på. Derfor har vi råbt op længe.
Vi har råbt det samme hver gang: Et medlemskab af vores forbund skal mærkes. Ikke bare i hjertet – også i hverdagen.
Ny virkelighed
For sandheden er, at uden flere medlemmer er der ingen fagbevægelse. Og uden fagbevægelse er der intet værn mod arbejdsgiverne. Det er ikke raketvidenskab – det er virkelighed.
Læs også:Der er ikke en trylledrik, der kurerer fagbevægelsens udfordringer
Derfor skal vi alle kæmpe for medlemsfordele i vores overenskomster. Vi fik en åbning i OK25 med et vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et forbund.
Problemet er ikke kun arbejdsgiverne
Det er et lille hul i muren. Men det er kun begyndelsen. Vi skal turde sprænge den mur, så det bliver tydeligt, at det gør en forskel at være medlem.
Hullet i muren blev skabt af græsrødder og lokale kræfter, der utrætteligt blev ved med at presse på, også når de oplevede modstand i egne rækker.
Et problem indefra
For helt ærligt: Problemet er ikke kun arbejdsgiverne. Det er også de dele af fagbevægelsen, der fortsat tøver med at kæmpe for medlemsfordele.
Læs også:Debat: Fagbevægelsen skal turde at drømme
Her må især vores storebror i 3F spørge sig selv, om de vil være en del af løsningen eller stå i vejen for den? Jeres kongresbeslutning i 2022 om ikke at arbejde for medlemsfordele var ikke bare uheldig.
Vi har ikke råd til faglig berøringsangst
Jeg mener også, den var en fejl. En, I stadig har muligheden for at rette op på. Men det kræver handling – nu.
For hvis vi virkelig mener det, vi siger om fællesskab og solidaritet, når vi står på talerstolene 1. maj, så skal vi også mene det alle andre dage.
Stå sammen
Vi har ikke råd til faglig berøringsangst. Slet ikke, når de gule forretninger står klar til at smide den danske model i graven, så snart muligheden byder sig.
Så 3F, Metal, HK og alle jer andre i FH-familien: Vi kan ikke kæmpe med flotte ord og historisk stolthed alene. Det er medlemsfordele, der skal løfte os – og dem skal vi kæmpe for sammen.
God 1. maj til alle.
Kommentarer
Jeg kan kun give Hans Martin…
Jeg kan kun give Hans Martin fuldstændig ret. Men desværre tør toppen ikke. Som pensionist kunne jeg måske være ligeglad, men der er andre end mig at tage hensyn til.
Kære alle. Vores historie er…
Kære alle.
Vores historie er fyldt med virkelyst, mod, kompromisser og kloge beslutninger, der
har flyttet vores samfund fremad.
Jeg nævnte tidligere Jeppe Aakjær.
Han var bonde, digter, samfundsdebattør. Fra Skive-egnen.
Men det var i venskabet og samarbejdet med Carl Nielsen her fra Fyn, at vi alle blev
beriget med de melodier og tekster, vi stadig synger. For vores børn. Og med
hinanden.
Carl Nielsen satte også melodi til Aakjærs digt med puslinge-landet. ”Historiens
sang”. I det skriver han ”at jo dybere brønden er, desto klarere er dens vand.”
Når vi ser vores tids udfordringer gennem vores egne historiske erfaringer, står vi
stærkt. Rodfæstet som gammel nation. Som et gammelt land. Som et folk.
Vi har aldrig været bange for forandring – for vi ved, at forandring er en
forudsætning for fremgang.
God 1. maj.
En moderne Jeppe Aakjær glemte Mette Frederiksen imidlertid: Historiens sang
Vi søger slægtens spor i stort og småt
I i-phonen efter Trumps skarpe tænder
I Pandoras smykke, kinesisk og råt
I Ukraines ruiner, lagt af russiske hænder
Hvert AI skrift, hvert fjollet politikerbog
Har gemt et gran af danskens ve og våde
Nu skal de røbe mig, hvad vej jeg drog
Og løfte mig i et fly, der giver livets gåde
Du Puslingeland, som hygger dig i smug
mens hele verden brænder om din vugge
På Thailandske strande væk fra den danske rug
Om billig mad og vin og service du kan sukke
Mod fremmed flydestination Danskerdrømmen går
Imens koen hos en ny tids bonde kemikalier får
Når Matadors Røde imod skyen atter flyver
En ny tid ej om bonde og arbejder lyver
God første maj selv fra Jeppes Skive!
P.S. I dag dykkede vi efter koraller her på Maldiverne. De røde var de flotteste her på 1. maj
Hilsen mig!
Til næste år bør Mette glemme alt om Jeppe Aakjær.
Gå lidt imod moderne tider og citere:
Hver søndag stiller præsten i kirken klokken ti.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kro'n.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han slæver hele menigheden til Mallorca i caravellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Og svigter de kære sognebørn,
ta'r han på korstog med hele koret.
Men turen er ganske hyggelig,
og den gi'r skillinger ned i foret.
Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.
Kirken er tom, orglet bruser ikke længer',
ingen gider synge med mer' på Grundtvigs salmer.
Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,
så synger selv de værste,
når blot de først har smagt lidt på muskatellen,
så han tjener ind på gyngerne,
hvad han har mistet på karrusellen.
Så strømmer medlemmerne tilbage.
Rekord antal flyrejsende i påsken 2025.
Aakjær og Carl Nielsen har…
Aakjær og Carl Nielsen har også lagt tekst og melodi til fædrelandsangen
Der dukker af disen …….. Her et udpluk af teksten som jeg tænker kan supplere op på Aksel Jensens alternative 1 maj indlæg.
Dog ej for at sove retfærdiges søvn
Thi sjældent er landet i ro
Men stormene går
Og brændingen slår
På kysten med djærveste kno.
( Der er altid noget man skal stå op imod og kæmpe for også her i “Puslingelandet”)
Inden der går for megen…
Det kan vel betegnes som en naturlov, at når generationer har kæmpet for "noget" - det være sig materielle goder eller rettigheder, så vil de efterfølgende generationer betragte disse ting som en selvfølge der fungerer automatisk.
De unge har muligvis fået fortalt historien om blod sved og tårer, men den bliver ikke nærværende for dem.
"Vi har sejret ad helvede til", som Thomas Nielsen sagde. Resultaterne af årtiers kampe og sejre har vi givet videre til de unge, der ikke forstår værdien af denne gave, og derfor langsomt taber det hele på gulvet, indtil de indser behovet for solidaritet, for at kunne danne modspil til de liberale kræfter.
Der kommer desværre til at gå et par generationer, før arbejderne (nej, det hedder ikke lønmodtagerne) opdager, at de har sovet i timen, og det er tid at rejse sig igen...
Tilføj kommentar