Debat: Fertilitetskrisen starter med forsømmelse af kvinders helbred

Danmark står midt i en fertilitetskrise. Over 3000 færre børn blev født i år end forventet. Hvis udviklingen fortsætter, vil befolkningstallet falde markant i de kommende generationer. 

Læs også:Ungdomspolitikere i fælles opråb: Regeringens fokus på fertilitet er godt, men vi skal længere

Det burde udløse politisk alarm – men i stedet bliver det stadig behandlet som et individuelt problem. Det er det ikke. 

Det er en systemisk sundhedskrise, som vi har kendt årsagerne til længe: Sygdomme som endometriose og PCOS rammer tusindvis af kvinder – ofte uden diagnose, behandling eller anerkendelse. 

Tager ikke kvinder alvorligt

Mange kvinder opdager først, at de lider af en sygdom, når de forsøger at få børn – og ikke kan. Først dér bliver de taget alvorligt.

Det er ikke bare uretfærdigt. Det er politisk forsømmelse. Jeg har mødt kvinder, der har levet med svære smerter, uregelmæssige cyklusser og træthed i årevis – uden nogen tog dem alvorligt. 

Vi har brug for et nationalt center for kvindesygdomme, hvor forskning, behandling og viden samles

De blev sendt hjem med beskeden om, at “det er normalt”, “psykisk” eller “noget, kvinder må leve med”. 

Først når fertiliteten fejler, åbnes systemet op. Men da er det ofte for sent. Vi prioriterer fertilitetsbehandling – men forsømmer at forebygge det, der skaber behovet. 

Læs også:SVM vil gøre fertilitetshjælp til barn nummer to gratis. Men overborgmester slår skår i baby-glæden

Det er både menneskeligt uholdbart og økonomisk ufornuftigt. Derfor har vi brug for en ny tilgang – nu. 

Vi har brug for et nationalt center for kvindesygdomme, hvor forskning, behandling og viden samles. 

Forebyggelse

Vi har brug for flere forskningsmidler målrettet sygdomme, der påvirker kvinders fertilitet. Vi skal sikre langt tidligere opsporing, behandling og forebyggelse – ikke mindst i ungdoms- og ungemiljøer. 

Læs også:Minister om ny aftale: Sundhedsvæsenet rykker tættere på den enkelte

Og vi skal sikre, at kvinder får lige adgang til udredning, viden og behandling i hele landet – uanset postnummer. Vi kan ikke acceptere, at ulighed i sundhed afgør, om en kvinde får hjælp i tide. 

Fertilitetskrisen har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte kvinde. Mænd rammes lige så hårdt, når ønsket om at stifte familie ikke kan opfyldes. 

Når kvinder går i årevis med udiagnosticerede sygdomme, har det konsekvenser for arbejdslivet, trivsel og sygefravær

Parforhold presses, familiedrømme brister – og følelsen af magtesløshed vokser. Når tusindvis af mennesker mister muligheden for at få børn, rammer det også vores fællesskab, vores befolkningsudvikling – og i sidste ende vores velfærdssamfund. 

Det rammer også arbejdspladserne. Når kvinder går i årevis med udiagnosticerede sygdomme, har det konsekvenser for arbejdslivet, trivsel og sygefravær. 

Politisk ansvar

Vi mister kompetencer, produktivitet og mulighed for fuldt bidrag til fællesskabet. Ligestilling i sundhed er ikke kun retfærdighed – det er også god samfundsøkonomi.

Læs også:Når kvinder ikke får den rette sundhedsbehandling, påvirker det hele samfundet

Vi har ikke et velfærdssamfund, hvis det kun gælder nogle. Kvinders helbred og fertilitet skal ikke være en blind vinkel i en ellers stærk offentlig sektor. 

Solidaritet handler også om at sikre, at kvinder ikke står alene med smerter og usynlig sygdom. Det er en fælles opgave. 

Kvinders fertilitet og helbred hører til i centrum af velfærdspolitikken

Derfor opfordrer jeg statsminister Mette Frederiksen og regeringen til at tage dette alvorligt og sætte gang i synlige politiske aftaler og konkrete tiltag, der kan sikre handling – ikke bare hensigtserklæringer. 

Kvinders fertilitet og helbred hører til i centrum af velfærdspolitikken. Kvinder har ventet længe nok. Vi ved, hvad der skal til. 

Vi kan og vil ikke acceptere ulighed i sundhed.