VM i Qatar og Rusland, den nye European Super League og UEFA’s nye Champions League-format er alle sammen tegn på en sport, som bevæger sig væk fra fansene, og hvor det kun handler om flere kampe, flere penge og mere grådighed.

Måske er jeg en smule naiv? Måske er jeg fodboldromantiker? Eller måske repræsenterer jeg en holdning, som langt de fleste fodboldtilhængere er enige i?

Jeg bilder mig selv ind, at det sidste er tilfældet.

På vej væk fra fansene 

Fodbold har udviklet sig løbende ligesom vores samfund. Det er der som sådan ikke noget galt i, men fodbolden har i de sidste mange år bevæget sig væk fra det mest essentielle: nemlig fansene.

Fodboldforbundene UEFA, FIFA og de absurd rige ejere af de største fodboldklubber i verden har nu vist deres sande ansigt.

Et ansigt, som fodboldnørder som mig altid har kendt til, men nu bliver synligt for alle mennesker.

De fleste engelske klubber er i dag ejet af udenlandske rigmænd, som er fuldstændig ligeglade med moderklub, ungdomshold, fans og klubbens traditioner.

Det handler om at tjene flere penge.

Det ser vi blandt andet i den engelske Premier League, hvor almindelige mennesker ikke har råd til at komme og se deres favorithold spille, fordi billetpriserne er blevet så høje.

Det koster i dag mellem 500 og 1000 kroner at se de store engelske hold på stadion. Ikke alverden for en turist, der rejser langvejs fra, men for almindelige engelske lønmodtagere er det en enorm udskrivning.

Heldigvis ser vi, at flere og flere fodboldfans er begyndt at sige fra over for den udvikling.

Det har i særdeleshed set det i forbindelse med VM i Qatar og oprettelsen af en lukket europæisk liga.

Tyskere holder rige ejere ude

Det store spørgsmål er så: Hvad er alternativet til de rige, udenlandske ejere?

En mulighed er at kigge mod Tyskland. I Tyskland lavede man i starten af nullerne en såkaldt 50+1-regel.

Reglen sikrer, at en medlemsejet moderklub skal eje majoriteten af aktierne i en klub.

Det betyder, at magten aldrig kommer ud af hænder på de rigtige tilhængere og over hos få, grådige kapitalister.

Et medlemskab af eksempelvis FC Bayern koster mellem 150 og 600 kroner om året og giver stemmeret til klubbens generalforsamling.

Modellen virker

I Tyskland er der bred opbakning til denne regel, selvom den ikke er en garanti for rigmænd og virksomhedsejede klubber, som eksempelvis RB Leipzig, der ejes af Red Bull-koncernen, Hoffenheim, der ejes af SAP-stifter Dietmar Hopp, og Bayer Leverkusen, der er ejes af kemi-giganten af samme navn. Men i de fleste tyske klubber er det medlemmerne og altså fans, der bestemmer.

Det har haft stor betydning for tysk fodbold. For eksempel har Bundesligaen det højeste tilskuergennemsnit i Europa. En af årsagerne er, at billetpriserne stadig er til at betale for ganske almindelige mennesker.

Og det sker ikke på bekostning af en sund økonomi. De fleste tyske klubber er nemlig også sunde forretninger.

Fans skal med om bordet

Det er på tide at tage fodbolden fra rigmænd og forbund og give den tilbage til fansene. Inddrag fansene, lyt til dem, og gør, som de siger.

Fodbold er fattigt uden fans. Og kære fodboldfans, kampen er ikke slut. Langtfra, den er først lige begyndt.

Vi skal som fans stille krav til de klubber, vi holder med og kræve indflydelse. Hvad enten det er i den lokale klub eller de store klubber, der spiller i Premier League og Champions League.

Fansene skal med om bordet.

Forandring kræver mod

Tyskland har vist vejen for, hvordan det kan gøres.

Lad os starte i egen andedam og gå samme vej i Danmark. Lad os få moderklubber og fanklubber ind i bestyrelserne, og lad os få demokratiske reformer af både FIFA og UEFA, så en lille magtelite ikke skal bestemme.

De seneste uger og måneder er det blevet tydeligt for alle, at vores elskede sport er under massivt pres indefra.

Forandring kræver mod, og mod kræver vedholdenhed. Lad dette blive starten på en revolution, hvor magten kommer tilbage til fansene.