Debat: Forebyggelse af corona på sogneniveau giver mening

Mange har travlt med at gøre grin med at myndighederne bruger sognegrænser i coronakampen. Men det giver mening, mener debattør.
Coronalukket
Jeg grinede rigtigt meget, da satiriker Ditte Hansen i programmet "Tæt på sandheden" gjorde grin med brugen af sogneinddelingen i corona-bekæmpelsen.

Ditte Hansen er superdygtig og morsom. Og hun kunne leve op til den svære opgave det er at være vikar for den - synes jeg - fantastisk morsomme og indsigtsfulde Jonatan Spang.

Men ovenpå det gode grin kan det være rimeligt at spørge, om det er relevant at anvende en kirkelig inddeling i forbindelse med bekæmpelse af smittespredning.

Mit svar er ja, dels ud fra min tidligere brug af tal for bornholmske sogne, dels ud fra kendskab til bekæmpelsen af smittespredningen i Portugal.

Sognet er den mindste administrative enhed

Der er for tiden 2158 sogne i Danmark, oplyser Kirkeministeriet, og det er klart afgrænsede små områder. På Bornholm, hvor jeg bor, er der 22 sogne.

Før sammenlægningen af de fem bornholmske kommuner i 2002 købte den daværende Bornholms Amtskommune tal for bopæl og arbejdssted for indbyggerne i de bornholmske sogne. Sælgeren var Danmarks Statistik, der forholdsvis nemt, ved brug af registre, kunne fremkalde tallene.

Og amtskommunen brugte tallene til at påvise pendling (bopæl -arbejdssted trafik) mellem Østermarie (i Allinge-Gudhjem Kommune) og Nexø (i Nexø Kommune).

Jeg fik lov til at låne sognetallene, og brugte dem til at vise, at pendlingen ind og ud af Gudhjem Sogn i høj grad gik til og fra Rønne (Bornholms største by), mens den tidligere havde været inden for Allinge-Gudhjem Kommune. Det fortalte jeg om, ved en debat i "Gudhjem By- og Mindeforening". Senere brugte jeg sognetallene for Nexø til en analyse, der blev offentliggjort på TV2 Bornholms hjemmeside.

Også i dag er indbyggernes bopæl i et bestemt sogn registreret så tydeligt, at Danmarks Statistik forholdsvis nemt og hurtigt kan melde ud - også om registrerede coronasyges sognetilhørsforhold.

Portugisiske sogne i coronabekæmpelsen

Danmark er ikke det eneste sted, hvor man har valgt at bruge sognegrænserne, når coronaen skal bekæmpes. Også i Portugal er der en præcis sogneinddeling, som har været udnyttet, da portugiserne i august 2020, havde større succes med coronabekæmpelsen end vi havde.

"Måske gør vi ikke nok for corona bekæmpelsen i Danmark, som nok ikke kan klares med en sludder for en sladder om masker og håndsprit. I Lissabon blev 18 sogne (ja de små sogne ikke hele kommuner) lukket helt ned, med næsten totalt udgangsforbud, da det var værst.

Det tyder på et stort og seriøst arbejde med testning og smitteopsporing, at man kan komme ned på sogneniveau. I Portugal - læser jeg - ansætter de regionale sundhedsmyndigheder flere på grund af coronaen. Jeg har ikke læst noget tilsvarende om Danmark,” skrev jeg sidste år.

Jeg har boet i et af de dengang lukkede portugisiske sogne. Det er præget af små gader, smalle fortove og mange små butikker og cafeer.

Det er let at forestille sig, at smitten spredes hurtigt der.

Aktivitet er ikke begrænset til skolen

Som tidligere lærer ved jeg, at undervisning et sted medfører aktiviteter i nærheden, hvor folk kommer tæt på hinanden, så man risikerer smittespredning.

Da gymnasiet på Bornholm lå i nærheden af Store Torv i Rønne, var der langt mere aktivitet på torvet, kunne man se.

Det er derfor altid klogt at lukke skoler i sogne (områder) med meget corona.

Selv om der ikke i skrivende stund, er konstateret smittede på skolen, så kan det, at mange færdes i området i nærheden af skolen, f.eks. i butikker, let medføre at flere smittes, herunder skolens elever og lærere.

Claes Ludvigsen er pensionist og medlem af Socialdemokratiet på Bornholm. Tidlligere TV-kommentator og gymnasielærer i samfundsfag og historie. Har været redaktør på DSUs medlemsblad, pædagogisk konsulent og landsformand for Foreningen Far.


placeholder

Annonce