Debat: Formueskat er ikke misundelse – det er sund fornuft

I næsten 100 år havde Danmark en formueskat. Den blev afskaffet i 1997. I dag kan man undre sig: Hvem fik egentlig den idé – og hvorfor? For når en skat først er fjernet, er den svær at genindføre. Og det er netop den situation, vi står i nu.

I disse år vokser uligheden igen. Danmark er stadig et af verdens mest lige lande – men udviklingen går i den forkerte retning. 

I dag er det især forskelle i formuer, der driver uligheden. En lille gruppe danskere ejer en stadig større del af værdierne i samfundet.

Det er ikke et problem, at nogle klarer sig bedre end andre. Vi tror ikke på fuldstændig lighed i indkomst. 

Men hvis afstandene bliver for store, mister vi noget af det, der gør Danmark til Danmark: tillid, sammenhængskraft og et stærkt fællesskab. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu at indføre en beskeden formueskat.

Provenuet kan bruges til noget, der gavner hele samfundet

Forslaget er enkelt: En skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par. Det er kun den del af formuen over grænsen, der beskattes. Langt de fleste danskere bliver slet ikke berørt.

Der er selvfølgelig ingen, der bryder sig om mere skat. Men hvis vi skal vælge, er det langt mere rimeligt at beskatte meget store formuer end at lægge mere skat på arbejde.

Læs også:Panikken over formueskat viser, hvad vi egentlig stemmer om

Provenuet kan bruges til noget, der gavner hele samfundet. 

Socialdemokratiet vil blandt andet investere fem milliarder kroner i folkeskolen og ansætte omkring 4.000 flere lærere. Samtidig foreslås det at fjerne ejendomsværdiskatten for de billigste boliger.

Kort sagt: Mindre pres på almindelige boligejere og flere investeringer i vores fælles velfærd.

Vigtig for Danmarks fremtidige investeringer

Vi ser den velkendte reaktion fra erhvervsorganisationer og borgerlige partier, som advarer om økonomisk katastrofe, kapitalflugt, faldende vækst og tabte arbejdspladser.

Men vi kan også se på vores naboland Norge, som har haft formueskat i mange år – og endda hævet den for nylig. Den norske økonomi er fortsat stærk, og statens indtægter fra formueskatten er steget markant.

Det betyder ikke, at en formueskat er uden udfordringer. Selvfølgelig skal den udformes klogt. Man skal undgå at ramme virksomhedernes investeringer og arbejdspladser. 

Men i stedet for at lade os rive med af skræmmekampagner bør vi holde hovedet koldt

Derfor er det også vigtigt at skelne mellem bundet kapital i virksomheder og frie formuer.

I den nuværende debat forsøger nogle også at gøre spørgsmålet personligt. Der føres kampagner mod statsminister Mette Frederiksen og mod selve idéen om formueskat. 

Men i stedet for at lade os rive med af skræmmekampagner bør vi holde hovedet koldt. Især alle os, der ikke har en formue på over 25 millioner kroner.

Læs også:3F-formand: Millionærer vil gerne tjene i Danmark – men ikke betale til Danmark

For Danmark står over for store investeringer i de kommende år. Vi skal styrke vores forsvar. Vi skal investere i vores børn og vores skoler. Og vi skal sikre, at vores velfærdssamfund også fungerer i fremtiden – og det kræver indtægter.

Formueskatten er ikke et udtryk for misundelse.

Den er et udtryk for ansvar. Ansvar for vores fælles samfund.