Debat: Formueskatten er ikke dårligt nyt for danske virksomheder

Jeg har ikke hørt manden sige at han ikke vil batale skat. Manden har givet udtryk for at den misundelsesskal i så gerne vil indføre,ihvertfald valget er overstået, ikke vil gøre noget som helst godt for noget

Hvis Harald Nyborgs ejer flytter forretningen ud af landet, vil andre blot træde til og fylde hullet ud. De vil efterlade nogenlunde samme aftryk, som man selv gør, når man kravler op fra svømmebassinet.

Det bliver nok ikke danske firmaer, der overtager efter dem, men Harald Nyborg er jo åbenbart også mere danskejet end dansk alligevel. Og så kan det jo være lige meget.

Thomas Piketty, Kapitalen i det 21. århundrede. Om systemisk ændring i formuefordelingen.
Piketty har gennem en omfattende analyse af udviklingen i indkomst- og formuefordeling indset, at det kapitalistiske system fører til en stadig skævere fordeling af formuerne. Når passiv rente af kapital er højere end inflationen bliver man, udstyret med formue, stadig rigere uden at røre en finger. Dertil sker det, at når forrentningen overstiger værditilvæksten i samfundet, sker berigelsen på bekostning af den øvrige befolkning, og formuefordelingen vil konvergere mod forholdene sidst i 1800-tallet. Hans omfattende datamateriale dækker bl.a. England, Tyskland, Frankrig og USA, men nedenstående er uddrag af en tillægsanalyse, der omfatter Danmark. Hele denne rapport kan ses på nettet her:
https://xn--konomiogpolitik-4tb.dk/files/2018/3_2018/3_2018_10.pdf
Udgiver: Økonomi og Politik. Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet af Djøf Forlag.

Uddrag af rapporten start:
Hvad skaber den stigende ulighed ifølge Piketty? Piketty (2014) observerer, at topindkomsternes andel af den samlede indkomst stiger. Det skyldes ikke folk i arbejde, der bliver rigere på bekostning af folk uden for arbejdsmarkedet. Det er ikke højtuddannede, der bliver rigere på bekostning af lavtuddannede. Det skyldes først og fremmest, at de formuende bliver rigere på bekostning af de ikke-formuende, mens de ekstremt formuende bliver rigere relativt til de knap så ekstremt formuende. Forklaringen på, at de rige bliver rigere på bekostning af den øvrige befolkning, skal ifølge Piketty helt overordnet findes i to forhold. For det første, at værdien af den samlede formue, og dermed formueafkastet, stiger relativt til værdien af den samlede produktion. For det andet, at den økonomiske vækst er faldende. Piketty kombinerer de to tendenser i udsagnet r>g, hvilket vil sige, at så længe r (afkast af formue) er større end g (økonomisk vækst), vil de rige (hvis indtægter hovedsageligt kommer fra afkast på formue) øge deres indtægter hurtigere, end den samlede produktion stiger. For disse indtægter erhverver de i forvejen rige sig mere formue. Herved er der startet en dynamik, hvor topindkomsterne konstant øger deres andel af den samlede indkomst.
Katalysatoren, der har igangsat ovenstående proces, er ændret fordelingspolitik. Lavere skat har øget topindkomsternes mulighed for at efterspørge formue, hvad der har drevet den samlede formue op i pris relativt til produktionen. En proces, der er blevet yderligere forstærket af kapitalens fri bevægelighed over grænserne.
For at opsummere. Vejen til konstant stigende ulighed starter med klassisk omfordelingspolitik efter Matthæus-princippet: Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
At uligheden i Danmark er steget som følge af omfordeling fra fattig til rig, er dokumenteret i nærværende tidsskrift af Jørgen Goul Andersen (2018). I denne gennemgang fremgår det blandt andet, at marginalskatten for højtlønnede er sænket mere i Danmark end i noget andet tidligt industrialiseret land i perioden 2000-2016 (af alle OECD-lande har kun Ungarn sænket marginalskatten for højt lønnede mere end Danmark). Konklusionen er, at ændret skatte- og velfærdspolitik udgør den væsentligste forklaring på den stigende ulighed i Danmark.
Spørgsmålet er nu, om den stigende ulighed i Danmark er et overstået fænomen, eller om vi kan forvente fortsat stigende ulighed. Hvis uligheden i Danmark skal sættes i forbindelse med den konstante stigning, Piketty beskriver, skal følgende betingelser være opfyldt.
1) Indkomstuligheden stiger, fordi topindkomsterne lægger beslag på en stadig større andel af den samlede indkomst.
2) Værdien af den samlede formue stiger relativt til produktionen.
3) Formueafkastet er stigende.
4) Formueafkast beskattes mindre end arbejdsindkomst.
5) Arveafgiften sænkes, og der arves større formuer.
6) De i forvejen formuende akkumulerer en større andel af formuen.
Jo mere disse betingelser viser sig opfyldt for Danmarks vedkommende, jo stærkere må det konkluderes, at Danmark betræder den sti, der ifølge Piketty har ført til stigende ulighed i de øvrige tidligt industrialiserede lande, og jo mere kan vi derfor forvente, at uligheden vil vedblive at stige fremover.
Konklusion: Forvent stigende ulighed Vores gennemgang af den stigende ulighed i Danmark giver grundlag for en klar konklusion. Når det hidtil ikke har været bredt erkendt, at Danmark følger det mønster, som Thomas Piketty har afdækket i Kapitalen i det 21. århundrede, hænger det sammen med, at spørgsmålet ikke er blevet undersøgt til strækkeligt systematisk. Det viser sig nu, at Danmark følger Pikettys mønster for stigende ulighed på alle parametre. Det må derfor forventes (under forudsætning af uændret politik), at uligheden vil fortsætte med at stige støt i Danmark.
Slut.

Som det kan ses, er de seks betingelser nærmest en afskrift af de borgerlige partiprogrammer, især Liberal Alliances, og de udtrykker desværre en usædvanlig ækel og usympatisk egoisme med det endemål, at indføre en samfundstilstand, der herskede før arbejderbevægelsen. Derfor kan man ikke længere sidde dette landevejsrøveri overhørig, men må nu ud i en kamp imod den over tid stigende ulighed, tilstræbt af en elite med ambitioner om at omordne samfundet til et oligarki, et kapitaldiktatur og et falleret demokrati uden vilje til en velfærdsstat om borgerne.
Når tågehornene vil gøre Danmark rigere mener de ikke jævnt fordelt, men til en snæver kapitaladel, samtidig med at befolkningen udsultes, og når de først de har magten er der ingen vej tilbage.
Lad os starte med en formueskat og en skattereform.