Debat: Hvad der stresser kloden stresser også individet

Fortsætter vi business as usual, vil vi ødelægge grundlaget for vores egen tilværelse - både individuelt og kollektivt.
Foto: Colourbox
I næste måned, den 31. oktober mødes alverdens lande og ledere i Glasgow til COP26, FN’s årlige klimakonference.

Formålet med konferencen er at sætte skub i arbejdet for at nå Parisaftalens mål, så klodens opvarmning helst ikke overstiger 1.5°C og i hvert fald holder sig godt under 2°C inden år 2100.

Som vi ved, er det dog ikke sikkert, at arbejdet lykkes, og målet bliver nået; ifølge FN’s seneste klimarapport er risikoen for langt værre scenarier således fortsat til stede. Sommerens oversvømmelser, hedebølger og skovbrænde var i alle fald blot varsler om, hvad fremtiden byder.

Selv om den globale opvarmning er vor tids største og mest presserende miljøproblem, er det langt fra det eneste. Også luftforurening, skovrydning, jordforringelse, udryddelse af dyre- og plantearter osv. er udtryk for et langt og voldsomt pres på natur og økosystemer; og et produkt af vores hidtidige samfund og tilværelse.

Det store spørgsmål er derfor, hvad vi skal forandre, så vi ikke fortsætter med at ødelægge kloden og forudsætningerne for vores eget liv.

Vi kan ikke have grænseløs vækst 

Først og fremmest må vi erkende, at vi ikke kan have en grænseløs vækst på en afgrænset klode.

Finansministeriet forventer i år en dansk vækst på 2,1 procent og næste år på 3,8 procent. En vækst på tre procent opfattes almindeligvis som nødvendig for at sikre et tilstrækkeligt kapitalafkast, og efterspørges da også af mange økonomer, erhvervsfolk og politikere.

Men med en tre procents årlig vækst vil det samlede økonomiske output fordobles hvert 23. år og i løbet af hundrede år stige 16 gange i forhold til i dag.

Hvad det vil sige fysisk og geografisk, kan man måske forestille sig ved at tænke på sin by, som den så ud for 50 år siden, dernæst som den ser ud i dag, og endelig som den så vil se ud om endnu 50 år, hvis denne vækstrate forfølges. Det går ganske enkelt ikke, vil de fleste nok erkende.

Skal vi omsætte denne erkendelse til handling, må vi gribe ind i nogle af de grundlæggende mekanismer i vores økonomi; for den er i dag lige så afhængig af vækst, som fisk er afhængig af vand.

Virksomhederne er tvunget til at vokse for at klare sig i konkurrencen på markedet. De har derfor brug for kapital.

Af den grund er produktion, salg og forbrug tilrettelagt med henblik på et så stort økonomisk udbytte som muligt.

Udbyttet investeres som kapital tilbage i virksomheden, og produktion, salg og forbrug kan nu gentages i et større omfang med henblik på et større udbytte. Derefter kan hele processen så igen begynde forfra med en endnu større produktion og et endnu større udbytte.

Det er skruen uden ende for at få forvandlet penge til flere penge, flere penge til endnu flere penge osv. osv.

Også individet presses

Resultatet af dette konstante vokseværk er som bekendt et forøget og livstruende pres på natur og miljø. Og samtidigt et pres på individ og samfund. For de økonomiske mekanismer som præger samfundet, præger selvfølgelig også vores mentalitet og det enkelte individ.

Den uendelige kapitaltilvækst og kampen om kunderne afspejles eksempelvis i de anerkendte dyder, præstation og konkurrence. Derfor fremstår elitesportsudøveren også som vore dages rollemodel.

For på samme måde som den ene medalje kun er et skridt frem mod den næste for elitesportsudøveren, er den ene markedsgevinst kun et skridt frem mod den næste for såvel virksomhedslederen som lønmodtageren.

Det handler om at få ordren frem for konkurrenten, at få jobbet frem for kollegaen – kort sagt, at vinde over de andre.

Denne mentalitet sætter sig selvfølgelig spor i hver enkelt af os og i vores forhold til hinanden; på samme måde som angsten for det nederlag, der lurer bag et hvert håb om sejr også sætter sig spor i os.

Det gode liv

I sin bog ’Præstationssamfundet’ behandler sociolog Anders Petersen præstation som ideal for det gode liv. I dag skal du være aktiv og kunne præstere konstant. For perfektion er en proces, som du aldrig når i mål med.

Hver eneste dag skal du blive en lidt bedre version af dig selv og hele tiden være parat til at disrupte og modulere dig selv. Så du bedre kan klare dig i konkurrencen på de mange markeder for job, uddannelse, dating osv.

Denne evige jagt på det perfekte efterlader selvfølgelig individet med en følelse af utilstrækkelighed.

Højskolelærer Christian Hjortkjær beretter i bogen ’Utilstrækkelig’, hvordan de unge føler sig forkerte, når de gør det rigtige - de føler nemlig, de burde have ydet endnu mere.

Utilstrækkelighedsfølelsen er derfor særligt fremtrædende og grænseløs for den pligtopfyldende.

Hjortkjær nævner et eksempel fra DR-dokumentaren ’De perfekte piger’, hvor en af deltagerne har en seddel på sin computer: ”Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok” og ser det som et billede på, hvordan det er at være ung i dag. Og – vil jeg tilføje – et billede på en tilværelse, hvor individet i høj grad underlægges præstation og konkurrence, vækst og penge.

Sedlen på pigens computer er en oversættelse af et gammelt citat af Benjamin Franklin, som stod i spidsen for den moderne kapitalisme ved USA’s fødsel.

Dengang som nu afspejler det målsætningen om den evige kapitaltilvækst. Ligesom Anders Petersen og Christian Hjortkjærs beretninger om præstationstrang og utilstrækkelighedsfølelse afspejler, hvordan denne målsætning i dagens Danmark sætter sig spor helt ind i den menneskelige psyke.

Ikke mindst på jobbet hvor krav og forventninger ofte overstiger kapaciteten. Alt for mange oplever høje psykiske belastninger og får stress, angst eller depression, hvilket igen risikerer at føre til fysisk sygdom; eksempelvis har forskningen vist en sammenhæng mellem langvarig stress og udvikling af hjerte-kar-sygdom.

Indgreb over for produktion og marked

Virksomhedernes gevinstmaksimering, og den samfundsmæssige vækst som har fulgt med, har i historiens løb ført til store fremskridt for menneskeheden.

Men – må vi erkende – i dag også ført til et alt for stort pres på såvel individ som klode. Fortsætter vi business as usual, vil vi ødelægge grundlaget for vores egen tilværelse, både individuelt og kollektivt - stressen vil tage til, og det samme vil klimaproblemerne. I stedet har vi brug for jobs og en produktion, der modvirker stress og nedslidning og beskytter klima og miljø.

Men uanset nok så gode viljer hos direktører og ledere vil virksomhedernes handlemuligheder altid være underlagt konkurrencen på markedet.

Skal det i den daglige praksis blive muligt at sætte miljøet og menneskers behov i centrum, må politikerne derfor gribe ind og definere helt andre betingelser for produktion, marked og konkurrence.

Et aktivistisk engagement fra byråd, folketing og EU-parlament er helt nødvendigt for at vi kan sige farvel til den evige kapitaljagt og hovedløse vækst, samtidig med at vi sikrer job til alle.

For arbejdet er menneskets natur. Og statsministeren havde fuldstændig ret, da hun på regeringens konference om Fremtidens Danmark understregede, at arbejde ved siden af økonomi og forsørgelse også er værdighed, selvstændighed og fællesskab.

Men alt for ofte har vi glemt disse dyder og set stort på, hvad vi producerer, og hvordan vi gør det. Alt for ofte har vi stillet os tilfredse med job til alle og derfor lukket øjnene for produktionens konsekvenser for mennesker og miljø. Og derfor står vi nu med udbredt stress og nedslidning og med udsigt til flere miljøkatastrofer.

På den baggrund spiller arbejdspladser og lønmodtagere – og det er de fleste af os – en væsentlig rolle for løsning af klima- og stressproblematikken.

Det er stadig en vigtig opgave – ikke mindst for tillidsvalgte, arbejdsmiljørepræsentanter og fagforeninger - at beskytte arbejdskraften, så der ikke bliver forlangt mere, end godt er.

Men denne indsats må fremover suppleres med et fagligt og politisk engagement i produktionens planlægning og tilrettelæggelse og i det færdige resultat.

Til fordel for mennesker og miljø.

Tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen


placeholder

Kommentarer

Det er en emget fin artikel, Klaus Krogsbæk har skrevet med klare pointer om sammenhængen mellem klimaspørgsmålet og hvordan vort samfund er skruet sammen. Det er væsentligt, at vi hver især gør noget i forhold til den udfordring klima, miljø og bæredygtighed udgør. Men Klaus viser egentlig her at også god oplysning er et væsentligt bidrag i den sammenhæng.

Ja, vi skal gøre noget hver især, men det skal være efter politisk lagte linjer...

Vi er simpelthen nødt til at erkende problemets omfang for at forstå hvad der skal til for at løse det.
Med neoliberalismens hærgen de sidste mindst 40 år har vi oplevet en ekstrem centralisering af den økonomiske magt og dermed også den politiske magt. Det har været systematisk klassekamp fra oven der afgørende har svækket de folkevalgte organers demokratiske råderum og bragt fagbevægelsen i defensiven.
Vi kan ikke løse problemet ved småjusteringer og gode hensigter. Der skal et systemskifte til. Desværre har den socialdemokratiske regering opgivet sine valgløfter om at gøre op med de neoliberale regnemodeller og fortsætter nu med at servicerer markedets krav om reformer der øger udbuddet af arbejdskraft og dermed fortsat presser arbejdernes muligheder for at kræve forbedringer af løn og arbejdsforhold. Samtidig er det helt centralt at kampen mod ulighed og klimaforandringer ikke kan adskilles. OXFAM-Ibis har på glimrende vis afdækket denne sammenhæng. https://www.klimaretfærdighed.nu/oxfam-ibis

I Danmark er det De Radikale Venstre med deres 5-6% af stemmerne, som ødelægger livet for almindelige mennesker og fordre vækst og neo liberale reformer med evigt sigte på arbejdskraft udbudet gennem evig hetz mod ledige og syge mennesker. De Radikale Venstre fastholder Danmark på den uudholdelige kurs.

Erkender verdens politikere ikke problemet, er der nok ikke noget problem...

Jo, men. Pape Poulsen og Ellman-Jensen og deres ordensbrødre vil gerne have os almindelige borgere i Danmark til at forstå, at de velhavende naturligvis må fortsætte med deres forbrug og levevis. Det har de jo fortjent. Det er så os andre, som ikke har fortjent det, som må sætte forbruget ned og ændre vores levevis. Og for at hjælpe os andre på vej vil de hjælpe os til at arbejde hårdere, til en langt mindre løn (vi har jo alligevel ikke noget at bruge penge til nu, hvor vi andre afskæres fra forbrug, rejser og kød for klimaets og børnenes skyld) og først gå på pension når vi bliver 70+ år. Hvis vi da ikke er døde før den tid. Sådan er livet jo. Og de velhavende går jo slet ikke på pension, da de har penge nok til at være økonomisk uafhængige og har derfor selvfølgelig fortjent at nyde livet uden for vores andres trædemølle som udløser en alt for tidlig død.

Den blå løgn fortsætter - Tænk, at der findes almindelige mennesker, som hopper på den.

"Det handler om at få ordren frem for konkurrenten, at få jobbet frem for kollegaen – kort sagt, at vinde over de andre."

Det kan man så opnå ved at påføre sin konkurrent og kollega skade. Jo færre konkurrenter og kollegaer, jo større chance for min egen succes. Og det kan man efterhånden mærke over alt i verdens "lykkeligste" land. Da jeg var ung blev alle på gaden inviteret med til fest i det lokale forsamlingshus. Der blev holdt gadefest hver sommer. Vi tog på camping sammen. Vi hjalp hinanden med stort og småt i hverdagen.

Det er så for 25 år siden. Nu snakker vi ikke en gang sammen. Ja, ingen hilser længere på hinanden. Vi er blevet konkurrenter.

Den blå løgn har taget alt fra os. Tilbage er kun en forkvaklet tro på vi er verdens "lykkeligste".

Men hva. Nu skal vi jo have endnu mere vækst for at få råd til omstilling til en grøn og bæredygtig fremtid. Og særligt det blå hold ser uanede vækst muligheder gennem fremtidig eksport af grøn dansk teknologi, som der vil blive behov for i uanede mængder for at redde verden fra undergang grundet klimaforandring og ressourceoverforbrug.

Er det bare mig, som synes det er lidt komisk?

Debatten om klimaet er igang og det er godt.
Og Greta Tunberg har har fået de unge med,og det er mega godt.
Og i Danmark har vi en rød regering der (forhåbenligt)
vil gøre meget mere for Klimaet end en blå ville gør,
og det kan være et plus for klimaet MÅSKE,
da både rød og blå blok snakker for meget om kapital og vækst.

Debatten er igang MEN der skal en hel anden kaliber til.
FN"s klimatopmødet COP 26 den 31 oktober i Glasgow.
Og det bliver på rød blok"s skulder at der skal være en dagsorden.

Forslag til rød blok"s dagsorden den 31 oktober COP 26:
Først og fremest gør det helt klart at der ikke er ander dagsodner
her på kloden der er så vigtig som Jorden"s klima.
Forslag,nødvedige at vedtage
Aller senest 2030 kan der kun købes 100 % eldrevet biler.

Turist-flyvning-stop med nuværend driv-middel (co2-udledene)Udvikle el-drevet fly med solceller på vingerne
Turist-krydstogtskibs-sejlads-stop med nuværende driv-midel,kan nemt om-kalibrers til 100 % el-drevet

Og det er noget af det der skal til, her og nu hvis klimaet skal have en chanse
Eller vil vi forsætte som hidtil som konger her på jord,og så sende regningen til
næste Generation

Vil du se, hvilke metoder blå blok anvender, kan du se mange gode eksempler i den her dokumentar på DR om blå bloks manipulation og undergravelse af den videnskabelige argumentation om menneskeskabte klimaforandringer.

https://www.dr.dk/drtv/se/kampagnen-mod-klimaet_198525

En artikel der ikke kan være mere vedkommende.Med klare holdningspletskud. En artikel der kun kan give enhver
meget at tænke over. Afgjort giver en stresset klode også stressede befolkninger. Man behøver bare se til sit
eget land,hvor "vejvreden" og "trafikkaos" er daglig kost. For ikke at tale om "trængslen" ved vore smukkeste
naturområder. Der er snart ikke en plet, hvor man kan nyde natur uden at møde andre der også "nyder" i en vrimmel. Der køres alle steder,og der vandres. Og vender man tilbage til et område som man ikke har set i måske 2o år,så er det UKENDELIGT. Udlagt i astfalt og beton. Eller sommerhusrædsler. DANMARK er kort og godt et alt for LILLE land til fremmelse af yderligere tiltag for at "styrke turismen". Og PRODUKTION skal vel ikke VÆRE blot for produktionens egen skyld,eller kolde kontanters.Vi nærmer os en nation indhyllet i "happening", "festivaler",og "cafeliv". Tegn på STRESS. Tegn på at folk KEDER sig stort. RASTLØSHED og KEDSOMHED af dimensioner overtager individet. Det handler om livsbetingelser der forlængst er kørt af sporet.Hvor kedsomheden sætter ind der hvor man har alt. Til der kun er konkret FORBRUG og NYDELSE tilbage som erstatning for det egentlige LIV. Mennesket har overflødiggjort sig selv. Fralagt sig den egentlige "ROLLE" at være et MENNESKE. Underlagt en udvikling der bare kører hurtigere og hurtigere.

Fint om kloden vente tilbage til Sejlskibenes og hestevognenes tid.Verden trænger til en
TEMPONEDSÆTTELSE.OMSTILLING. I stedet for et kapløb om kroner og ører. Et RACE der starter allerede ved konfirmationsalderen.

De unge bliver sendt direkte ind i forbrugerverdenen hjemme fra deres online børneværelse 24/7, hvorfra de lynhurtigt finder ud af, at bestille alverdens vare fra alverdens lande med pakkepost til Danmark. Der vælter pakker ind som det gale vanvid med alt muligt bras, som kun har til hensigt at skabe forbrug og vækst til enorm stor skade for klima og bæredygtighed. Børn og unge er i dag blandt den aller største forbrugergruppe i verden. Enten direkte gennem deres online aktiviteter eller gennem indflydelse på forældre, som jo ikke vil sige nej til noget alle andre børn og unge også har - Og det har reklame- og marketingsbranchen for længst fået øje på. Børn og unge overspammes med gode tilbud på deres sociale medier. Ikke mindst gennem diverse smarte influences.

Driften af internettet står i dag for en CO2 udledning på 3-4% af hele verdens udledning. Det er mere end hele verdens samlede flyindustri. Og oven i den direkte drift kommer så de afledte effekter som f.eks. online handel og pakkepost verden rundt. Og tendensen går kun en vej - En massiv stigning af al internet aktivitet. Når først Internet Of Things for alvor tager rigtig fat vil datamængden mange dobles, og når mere eller mindre selvkørende køretøjer snart bliver til virkelighed vil data mængden for alvor eksploderer. Så ender det med, at elbiler godt nok udleder mindre CO2 ind dagens fossildrevne køretøjer. Men til gengæld udleder deres data forbrug måske mere end dagens fossil køretøjer - Og så er vi mere eller mindre lige vidt.

Den gode gamle med, hvad vi mister på karrusellerne tjener vi på gyngerne. Ik.

Rejser med sejlskib ville blive 1ooo gange sjovere end at sætte sig op i et fly og komme til en destination i løbet af 2 til 8 timer. Hvis ALLE kun havde sejlskibsmuligheden ville sejlskibe som sådan ikke være et problem.
Flytrafik er MAGELIGHED og FORBRUG ud over alle grænser. Det verden HAR kunnet klare sig med for et par hundrede år siden kan kloden også klare sig med i dag. På samme måde med biler. Afskaf dem,og lad alle klare sig med hestevognskørsel som transportsmiddel. Al offentlig trafik skulle foregå også via hestevogn. Det HAR kunnet lade sig gøre FØR i tiden. Så kan det også lade sig gøre nu. Det drejer sig blot om VILJE. Og en neddrosling af magelighed. Hvor nødvendigt er de TING der er til rådighed ? TING der oftest er helt overflødige og ligegyldige. TING der kasseres kort tid efter de er indkøbt,blot for at købe nye og flere ting. Det meste der tilbydes igennem reklamer er et ren og skær FLOP. Som unge forledes til at tro på de HAR brug for. Hvorfor skal der forefindes 5o forskellige ting af samme type produkt ? Hvorfor skal der laves nye
typer bil konstant ? NYE typer af alt ? Hvorfor kan f.e.x 5 forskellige bilmodeller ikke være rigeligt ? Og hvorfor skal der produceres ligeså mange vaskemaskiner ? KØB og SMID væk hele tiden. TING bliver fremstillet til KUN at holde så og så lang tid,så sætter de ud. Verden har et overforbrug hvor der udelukkende produceres for at holde gang i selve produktionen. FORRETNING og kun det.

Almindelige lønmodtagere vil komme til at betale dobbelt på dobbelt for det OVERFORBRUG der ER igang. Det er "manden på gulvet" og hans lige der kommer til at betale "gildet",de "riges fest". Det er den almindelige lønmodtager der bliver pisket til at betale for den PRODUKTION og PENGEAKTIVITET der er i gang. Via afgifter og flere afgifter. Via stramninger og regler der FREDER producenterne,og udelukkende tilgodeser DERES mulighed for varig indtjening.
Forbrugerne bliver "sorteper". Især DEM der IKKE dyrker forbrugsræset og lader sig lokke til at købe alt det
unødvendige BRAS der konstant bliver tilbudt og udbudt. Og nogen bliver bare helt hægtet af,mere end de allerede er i forvejen.

GRETA TUNBERG har skam ret i det meste hun påpeger.

Grundlæggende har du fuldstændig ret. Vi kan sagtens undvære store dele af de ting og sager vi forbruger og de aktiviteter vi udøver for at få råd til at kunne købe alt det overflødige bras - For det er kun vaner. Dårlige vaner vi har tilegnet os gennem tankeløse årtier. En form for afhængighed, som giver os en rus og et fiks. Forbrugs- og aktivitetsnarkomani. Vi skal ganske enkelt på afvending.

Og hvad Jorden angår - Så er der INGEN plan B.

Annonce