Debat: Hvis man ikke er venstreorienteret, så er man heller ikke socialdemokrat

At venstrefløjen er højrefløjens og borgerskabets bekvemmelige prügelknabe, er der ikke noget nyt i. Sådan har det altid været.

Hvem husker eksempelvis ikke udtrykket ”de røde lejesvende” (brugt om fortrinsvis socialdemokratiske journalister i 1970-80’erne), som senere tog yderligere fart under Foghs regeringsperiode, hvor venstrefløjen stort set blev beskyldt for alverdens ulykker. 

Det eneste, der manglede, var det dårlige vejr. Med hvad og hvem er ”venstrefløjen” egentlig? 

Logisk set må det jo omfatte alle, som ligger til venstre for midten. Da jeg var ung DSU’er, betragtede vi os selv helt klart som tilhørende venstrefløjen. 

Vi var jo trods alt medlem af et parti, som anså (og stadig anser) sig selv som værende til venstre for midten. 

Nu har venstrefløjsbashingen så igen fået mere vind i sejlene

Marxist-leninister, trotskister, venstresocialister og andre lignende grupperinger ansås som værende på den yderste venstrefløj.

Kommunisterne regnede vi ikke rigtig til venstrefløjen. Dertil var de for forstokkede og reaktionære på mange områder (hvilket de få tilbageværende i øvrigt stadig er). 

Læs også:Journalisterne er ikke røde. De kommer bare fra pæne hjem

En konservatisme, som de tog med sig, da de efter Murens fald opportunistisk sivede ind i SF og Socialdemokratiet. 

Men nu har venstrefløjsbashingen så igen fået mere vind i sejlene, og hvad er det, man beskylder den for?

Pio på højrefløjen

Listen er lang, men nogle af de mest forekommende beskyldninger er, at venstrefløjen er tilhængere af utjekket indvandring og dermed medvirkende til den ekstreme højrefløjs fremgang, elitære ”feel-good”-attituder uden forbindelse til ”almindelige mennesker” (hvad det så end er?) og stigende antisemitisme, for nu blot at nævne nogle få. 

Læs også:Debat: Venstrefløjen hænger fast i tossegodheden

Det er tankevækkende at bemærke, at mange socialdemokratiske partifæller i dag deltager ivrigt i udskældningen af venstrefløjen.

Eksempelvis bruger Netavisen Pio, som har placeret sig solidt på den socialdemokratiske højrefløj, ofte sine ledere på at hetze mod venstrefløjen. 

Det vidner om svær skizofreni hos partifæller, som selv tilhører et parti, der som tidligere sagt, betegner sig til venstre for midten!

Symbolpolitik 

For nu først at tage kritikken om venstrefløjens holdning til indvandrerpolitikken. 

Efter min mening kan man godt have en fornuftig holdning til en ordnet indvandrerpolitik uden at forfalde til symbolpolitik og vanvittige administrative tiltag, som dagligt producerer groteske og umenneskelige situationer for folk, som trods alt er medmennesker. 

Er den yderste højrefløjs fremgang ikke snarere betinget af, at man har inviteret hadprædikanterne ind i varmen

Kritikken går også på, at venstrefløjen ved sin kritik af en stram indvandrerpolitik er ansvarlig for det ekstreme højres fremgang!

Er logikken her, at venstrefløjen skal udtale og opføre sig som det yderste højre for ikke at udfordre sidstnævnte og vække den indre svinehund? 

Nogle synes åbenbart, at den bedste strategi for at bremse den yderste højrefløj er at overtage og efterligne deres politik og retorik, og så er det ligegyldigt, om man mister sin sjæl og sit værdigrundlag i processen. 

Har inviteret hadprædikanterne ind i varmen

Man skal ikke blive overrasket over, at socialdemokrater, som endnu har det værdimæssige kompas intakt, ikke føler sig hjemme i denne nye virkelighed, hvor solidaritet og medmenneskelighed nedsættende stemples som naivitet og ”feel-good”-holdninger. 

Er den yderste højrefløjs fremgang ikke snarere betinget af, at man har inviteret hadprædikanterne ind i varmen ved at betragte deres partier som ligeværdige samarbejds- og kompromispartnere? 

Læs også:Forsker på Facebook: Truslen mod demokratiet kommer fra højre i disse år

Dermed er man også medvirkende til at banalisere deres syge retorik. 

Den yndede myte om, at det danske socialdemokrati, modsat sine søsterpartier i Europa, har sejret, fordi partiet har ført en stram udlændingepolitik, er for mig at se en noget dristig påstand. 

Kan man virkelig betegne det som en sejr, når man uden for krisetider ligger og roder omkring de 20 procent?

Alt under 30 procent

Det er ikke så forfærdeligt mange år siden, hvor alt under 30 procent til Socialdemokratiet var en katastrofe.

Derudover, hvilke omkostninger har det haft med hensyn til ordentlighed og redelighed? 

Det fremføres også, at venstrefløjen ”har lukket øjnene for flygtningeproblemet og en heraf følgende stigende islamisering af samfundet”. 

Vil man ofre de nedslidte og holde dem i arbejde

Jeg underkender ikke, at der kan være integrationsproblemer, men helt ærligt: 

Er der virkelig nogen, som tror, at nogle måske få hundrede rabiate religiøse idioter, hvoraf kun enkelte er potentielle terrorister, hvis aktioner er afskyelige og spektakulære, kan islamisere landet og er til fare for såkaldte vestlige værdier? 

Vedrørende indvandringen generelt mangler man endnu at forklare mig, hvordan man vil fastholde en robust økonomi uden fremmed arbejdskraft og dermed indvandring. 

Vil man ofre de nedslidte og holde dem i arbejde ved at forlænge pensionsalderen i det uendelige? 

Flest medier til højre for midten

Beskyldningen om, at en ”bedrevidende venstrefløjselite” uden forbindelse til ”almindelige mennesker” sætter dagsordenen i debatten, er faktisk ret morsom, eftersom den fremsættes af en anden elite.

Den er også veluddannet, men er i tillæg betydelig tættere på magten, hvad enten den er økonomisk eller politisk, og den har en langt mere privilegeret adgang til medierne, både de skrevne og digitale.

Læs også:Hvorfor har den arbejdsløse, fattige hvide mand stemt på Trump?

Såkaldte venstreorienterede medier findes stort set ikke mere, i bedste fald er nogle få medier centrums orienterede, men langt de fleste er betydeligt til højre herfor. 

Er dele af venstrefløjen antisemitisk? 

Jeg mener, at man går antisemitismens ærinde, hvis man sammenligner og betegner kritik af den israelske højreorienterede regerings politik og krig mod det palæstinensiske folk med antisemitisme. 

Dem og os

Paradoksalt nok er de, der beskylder dele af venstrefløjen for at vise antisemitiske tendenser, i høj grad de samme, som i dag har travlt med at dele befolkningen op i ”dem og os”, efter etnicitet (vestlige og ikkevestlige), geografisk baggrund (Nordafrika og Mellemøsten) samt efter religion. 

Hvis man ikke er venstreorienteret, så er man heller ikke socialdemokrat!

Man behøver ikke at være særligt historisk velbevandret for at vide, hvad det tidligere har ført til. 

Jeg vedstår at være venstreorienteret og er af den klippefaste overbevisning, at jeg er i fuld overensstemmelse med de grundværdier, som den socialdemokratiske arbejderbevægelse bygger på.

Og jeg vover den påstand, at hvis man ikke er venstreorienteret, så er man heller ikke socialdemokrat!