Debat: Hvis vi vil forstå dramaerne efter kommunalvalget, må vi tale om arbejdsmiljøet i lokalpolitik

Jeg forstår godt, at mange vælgere reagerer med frustration efter kommunalvalget. 

Partihop, lukkede konstitueringsforhandlinger og pludselige magtskift kan udefra ligne kaos og manglende respekt for vælgerne. 

Det ville også være min egen umiddelbare reaktion som borger.

Som lokalpolitiker med mange års erfaring ved jeg, at de dramaer, vi ser efter et valg, sjældent opstår ud af det blå. 

Vi engagerer os i lokalpolitik med store ambitioner og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel. 

Jeg har selv set, at rammerne for lokalpolitik – arbejdsvilkår, organisering og intern kultur kan gøre det vanskeligt at fastholde engagement, ansvar og et konstruktivt samarbejde.

Hvis vi vil forstå konstitueringsdramaerne, partihoppene og den voksende politikerlede, er vi nødt til at tale om noget, vi alt for sjældent diskuterer åbent: arbejdsmiljø og magtkultur i lokalpolitik.

Fra vrede til forklaring

Reaktionerne efter valget viser, hvor stærke følelser magtspil i lokalpolitik vækker. Mange oplever udviklingen som moralsk forkastelig og dybt uforståelig. Vreden er reel – og forståelig.

Men vrede forklarer ikke, hvorfor det sker – og den forebygger det heller ikke. Hvis vi kun er forargede, risikerer vi at overse de mekanismer, der igen og igen skaber de forløb, som er med til at undergrave tilliden til lokalpolitik.

Den fortælling er simpelthen for enkel

Partihop fremstilles ofte som det ultimative forræderi – et individuelt moralsk svigt. Men den fortælling er simpelthen for enkel. 

Læs også:S-afhopper taber borgmesterpost på gulvet og mener, at der er tale om en misforståelse: “Det har jeg aldrig ønsket”

Vi er nødt til at spørge, hvilke arbejdsvilkår, samarbejdsformer og magtstrukturer der får politiske fællesskaber til at bryde sammen.

Lokalpolitik er ikke kun et spørgsmål om politiske holdninger og partifarver. Det er samtidig et arbejdsliv, hvor magt udøves – ofte uformelt – og hvor konflikter hverken har klare procedurer eller ordentlige løsninger. 

Lokalpolitik er magt, som uden klare spilleregler og uden arbejdsmiljømæssige værn let bliver destruktiv

Når partihop sker, er det ofte kulminationen på længere forløb præget af mistillid, marginalisering eller manglende mulighed for at udføre sit politiske arbejde forsvarligt.

Man kan være uenig i beslutningen – men man forstår den ikke, hvis man ser bort fra de vilkår, der ledte dertil.

Magt, herskerteknikker og manglende værn

Lokalpolitik er magt, som uden klare spilleregler og uden arbejdsmiljømæssige værn let bliver destruktiv. Ikke kun for de involverede politikere, men for tilliden til hele det lokale demokrati.

Borgmestre er fuldtidsansatte og aflønnes derefter, og udvalgsformænd honoreres for deres ansvar. 

Et årligt vederlag på mellem 120.000 og 160.000 kroner

Menige byrådsmedlemmer – som der er flest af – modtager et årligt vederlag på mellem 120.000 og 160.000 kroner. 

I praksis bruger menige medlemmer næsten lige så mange timer om ugen på møder, sagslæsning, borgerhenvendelser og politisk forberedelse som formænd.

I lokalpolitik er der hverken HR-funktioner, arbejdsmiljøorganisationer eller uafhængige klageveje

Det skaber et åbenlyst misforhold mellem ansvar, tidsforbrug og økonomisk kompensation og forstærker kampen om de få poster med reel indflydelse og tryghed.

I lokalpolitik er der hverken HR-funktioner, arbejdsmiljøorganisationer eller uafhængige klageveje, hvilket giver plads til en magtkultur, hvor herskerteknikker kan virke relativt uforstyrret. 

Læs også:Ungt byrådsmedlem fik ondt i maven over tone blandt kolleger: “Luften var tyk af dårlig stemning”

Pres og sanktioner foregår sjældent åbent, men i det stille: gennem manglende information, udelukkelse fra drøftelser, nedvurdering af faglighed eller tavshed over for kritik. 

Systemforståelse

Loyalitet kan komme til at veje tungere end saglig uenighed.

Efter valget den 18. november har vi set flere eksempler på, hvordan interne uenigheder i forbindelse med konstitueringer ikke håndteres gennem åben politisk debat, men gennem ultimative krav om loyalitet. 

Politikere fortæller åbent, at de har fået valget mellem at rette ind – eller forlade fællesskabet. I praksis betyder det, at uenighed ikke blot koster indflydelse, men også tilhørsforhold.

På det tidspunkt er samarbejdet ofte allerede tidligere reelt brudt sammen

Andre aktuelle sager viser en mere stilfærdig, men mindst lige så problematisk side af magtkulturen. 

Det drejer sig om længere forløb, hvor politikere har følt sig sat uden for indflydelse og fællesskab, ikke blevet inddraget i beslutninger og forgæves har forsøgt at rejse kritik internt. 

Læs også:Den nye S-borgmester i København har gode relationer til SF, Enhedslisten og fagbevægelsen

Først efter valget – i forbindelse med konstitueringen – bliver bruddet synligt for omverdenen. På det tidspunkt er samarbejdet ofte allerede tidligere reelt brudt sammen.

Disse mekanismer efterlader sjældent synlige spor i referater. Men de har stor betydning for, hvem der får reel indflydelse – og hvem der i sidste ende trækker sig.

Ordentlighed er et ansvar – også strukturelt

Hvis vi vil tage politikerleden alvorligt, er det ikke nok at udpege skurke i konstitueringsdramaerne. Vi er nødt til både at forstå systemerne – og samtidig stille krav til adfærden.

At pege på arbejdsmiljø, magtkultur og herskerteknikker er ikke det samme som at frikende politisk adfærd. 

Læs også:S-afhopper vil ikke afgive mandat: “Det er mit”

Politikere har – uanset vilkår – et ansvar for at behandle hinanden ordentligt, respektere uenighed og udøve magt med måde.

Desværre belønner de vilkår, som lokalpolitik er organiseret under, alt for ofte det modsatte. 

Når indflydelse, økonomisk tryghed og anerkendelse er koncentreret hos få, og når uenighed risikerer at koste både position og fællesskab, får systemet let det værste frem i ellers helt almindelige mennesker.

Et stærkt lokalt demokrati kræver ikke bare gode intentioner

Hvis vi vil have mere ordentlighed i lokalpolitik, må vi derfor både kræve ordentlig opførsel – og tage politisk ansvar for at ændre de rammer, der i dag gør magtkampe, tavshedskultur og mistillid til et vilkår. 

Ellers bliver opfordringer til god tone tomme ord, og politikerleden vil fortsætte med at vokse.

Et stærkt lokalt demokrati kræver ikke bare gode intentioner – men vilkår, der gør ordentlighed mulig.