Showet blev opført af de to drag queens Diana Diamond og Di Di Cancerella, og var meget populært blandt deltagende børn og forældre.

Der er dog bred uenighed omkring børns eksponering for drag queens, og arrangementet på Frederiksberg Bibliotek er både blevet kaldt pornoficeret og seksualiseret af Isla Tusindstråle, der holdt demonstrationen imod arrangementet, men hvorfor opstår denne debat? 

Hvorfor er det så̊ sprængfarligt at tage en kjole og et par hæle på og mime Disneysange? 

Når vi ser en drag queen

For mig at se er der et simpelt, om end ikke udtømmende, svar på dette spørgsmål. Vi ser nemlig flere ting, når vi ser en drag queen.

Her får vi homoseksualitet, kønsqueerhed og den hyperseksualiserede kvindekrop lige i hovedet.

Først og fremmest ser vi en feminisering af manden

Altså̊ repræsenterer en drag queen en række forskellige marginaliserede eller undertrykte karaktertræk, som nogle forbinder med noget negativt.

Først og fremmest ser vi en feminisering af manden, hvilket typisk associeres med det queer, altså det, der står i modsætning til det heteroseksuelle eller det ciskønnede (en kønsidentitet, der svarer til det biologiske køn, man er blevet tildelt ved fødslen).

Et skift i magt

Ordet queer er et engelsk ord, der originalt betød underligt eller anderledes, og som senere blev en betegnelse brugt om LGBTQ+ personer. Ordet bruges både negativt og positivt ladet af folk med forskellige holdninger til LGBTQ+ personer.

Dernæst holder mange drag queens af at fremhæve en kvindelighed ved at fremhæve dele af kvinden som typisk har været seksualiseret af den heteroseksuelle mand.

Der sker altså̊ et skift i magt, den tages tilbage af den undertrykte homoseksuelle mand

Dette vil sige, at drag som kunst tager den seksualiserede kvinde, og gør hende queer; gør opmærksom på, at kvinden hører til blandt de undertrykte.

Der sker altså̊ et skift i magt, den tages tilbage af den undertrykte homoseksuelle mand, og den seksualiserede kvindelige krop bliver til noget andet end det den heteroseksuelle mand har bestemt, at den skulle være. Den bliver nemlig queer.

Oven i det er selve denne association med queerness eller homoseksualitet i sig selv seksualiseret eller set som grundlæggende pervers.

Perverst i sin i sin grundvold

Historisk har homoseksualitet ikke bare været set som en seksuel orientering, men som noget seksuelt eller perverst i sin grundvold, og dette syn på homoseksualitet eller queerhed generelt har mange endnu ikke helt lagt bag sig.

Ingen af disse holdninger til homoseksualitet eller queerness er eksplicitte, men de ligger i underbevidstheden, og virker som et levn fra en gammel seksualmoral.

Det bliver først seksuelt, når vi fortæller dem, at det er det det er

Men dette er ikke længere værdier, vi vil holde fast i, og derfor skal vi også̊ lære vores børn nogle andre værdier.

Så̊ hvorfor skal vi ikke være bange for kombinationen af drag og børn? 

Fordi vi ikke vil bevare homofobi i vores samfund. Og fordi børn hverken går op i seksualitet eller seksualiserer den. Det bliver først seksuelt, når vi fortæller dem, at det er det det er.

Lov til at være dem, de er

Det er en god ting, at vi lærer vores børn om forskellige seksualiteter og kønsorienteringer, men derudover er det for et barn bare en person i en flot kjole, der synger Disneysange.

Vi skal passe på, at vi ikke får så̊ travlt med ikke at indoktrinere vores børn i ”the gay agenda”, at vi kommer til at indoktrinere dem i 50’ernes kønsmoral.

Børn bliver ikke mere queer af at blive eksponeret for LGBTQ+ personer, de har altid været det! 

Og til dem, der er bange for den procentvise stigning af LGBTQ+ personer, vi har set inden for de seneste år, er det vigtigt at pointere: 

Børn bliver ikke mere queer af at blive eksponeret for LGBTQ+ personer, de har altid været det! 

Børn og unge føler blot i stigende grad, at de kan få lov til at være dem, de gerne vil være, og det er kun en god ting.