Debat: I kampen mod ulighed i sundhed har København fejlet

Forestil dig to børn, født på samme tid i København, men i hver sin bydel. Det ene barn kan se frem til at leve syv år længere end det andet - blot på grund af deres postnummer. 

Denne barske realitet må vi tage alvorligt, hvis vi vil være en kommune, hvor alle har lige muligheder for et langt og sundt liv.

I København eksisterer der markante forskelle i middellevetiden mellem bydele. Hvor en borger fra Indre By lever 7 år længere end folk på Nørrebro. 

Disse tal er ikke blot kolde statistikker; de fortæller historien om dybe sociale uligheder. Og problemet stopper ikke der. 

En 30-årig mand med lang uddannelse kan i gennemsnit forvente at leve 7,4 år længere end en jævnaldrende mand med kort uddannelse. For kvinder er forskellen på 4,8 år.

Ulighed i sundhed er ikke en naturlov. Det er et resultat af politiske valg, sociale strukturer og forskelle i adgang til ressourcer. Uddannelsesniveau, beskæftigelse, boligforhold og indkomstniveau spiller alle en afgørende rolle. 

Og konsekvenserne er tydelige: borgere med lavere uddannelse og indkomst har større risiko for sygdom, kortere levetid og flere leveår med dårligt helbred.

Læs også:KV25: Derfor bør du stemme på en tillidsrepræsentant

København har også en lavere middellevetid end landsgennemsnittet. I 2021 var gennemsnitslevetiden for mænd 1 år lavere end landsgennemsnittet og for kvinder 1,6 år. Det burde vække eftertanke.

Som kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i 2025 er det mit klare mål at bekæmpe denne ulighed. 

Et kritisk og holistisk blik på sundhed

Min bekymring er ikke kun politisk funderet; den udspringer også af min faglige baggrund som biokemiker og forsker. 

Mit indblik i kroppens komplekse metabolisme og samspillet mellem biologiske og sociale faktorer giver mig et kritisk og holistisk blik på, hvad sundhed egentlig er. 

Jeg mener, vi skal investere mere i forebyggelse

Jeg ved, at sundhed ikke alene handler om at undgå sygdom, men om at skabe de sociale, økonomiske og kulturelle rammer, hvor mennesker kan trives fysisk og mentalt.

Jeg mener, vi skal investere mere i forebyggelse, i tidlig indsats og i sundhedstilbud, der er skræddersyet til de områder og grupper, hvor behovet er størst. 

Vi skal sikre, at alle børn har adgang til sunde måltider, fysisk aktivitet og sundhedsundervisning fra en tidlig alder. Vi skal styrke det opsøgende arbejde, så flere får hjælp, før sygdommene udvikler sig.

Brug for nytænkende kommunikation

Samtidig må vi tage alvorligt, hvordan vi kommunikerer sundhedstilbud. 

Det undrer mig, hvor meget man stadig baserer sig på foldere og skriftligt materiale, på trods af viden om, at mange mennesker har svært ved at rumme omfattende skriftlig information. 

Funktionel analfabetisme, hvor mennesker godt kan læse og skrive, men har svært ved at forstå og anvende omfattende skriftlig information i praksis, er en overset udfordring. 

Læs også:Det vælter ud af skabene med plejehjemsskandaler i København: “Vi mangler en ansvarlig borgmester, der tager ansvar”

Hvis vi vil nå bredere ud, skal vi tænke i nye baner: anvende sociale medier langt mere strategisk, formidle viden visuelt blandt andet via korte videoer og skabe målrettede kampagner, der gør sund viden let tilgængelig og relevant i hverdagen.

Der mangler en reel opsøgende indsats med en stærk kommunikation for at nå ud til målgrupperne

Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning anvender allerede flere kommunikationskanaler, herunder hjemmesiden og sociale medier som Facebook, med begrænset brug af visuelle midler.

Men ærligt talt: der mangler en reel opsøgende indsats med en stærk kommunikation for at nå ud til målgrupperne, især de mest udsatte. 

Læs også:Ældrepleje og sundhed skal hænge sammen og ikke behandles hver for sig

Ifølge en analyse fra 2021 (regionh.dk) viser Region Hovedstadens sundhedsprofil, at der fortsat er en stor andel borgere i København med risikofaktorer som rygning og fysisk inaktivitet. 

Samtidig påpegede en strategiudredning fra kommunen (kk.dk) allerede i 2010, at borgere med sociale problemer er underrepræsenterede i sundhedstilbud, uden at vi for alvor har set en tilfredsstillende forbedring.

Forvaltningen skal være borgernes allierede

Vi bliver også nødt til at forholde os til den bias, som mange borgere oplever i mødet med sundhedsvæsenet. For personer med lav socioøkonomisk status, etnisk minoritetsbaggrund eller psykiske lidelser kan oplevelsen af mødet med sundhedsvæsenet være præget af fordomme og manglende forståelse. 

Dette skaber yderligere afstand til systemet og forstærker uligheden.

Vi skal samtidig erkende, at mange af sundhedsfunktionerne i København varetages af Region Hovedstaden, ikke kommunen. 

Men det tyder på, at det indtil nu kun er velmenende ytringer uden handlinger

Men det gør Sundheds- og Omsorgsforvaltningens rolle endnu vigtigere: som brobygger, som initiativtager og som den lokale stemme, der sikrer, at de kommunale tilbud understøtter borgerne i deres kontakt med sundhedssystemet. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal være borgernes allierede – den instans, der arbejder aktivt for at gøre sundhedstilbuddene forståelige, tilgængelige og relevante for alle.

Læs også:”Hvis Welling havde været minister, ville plejehjemsskandalerne have potentiale til, at hun var stillet for en rigsret”

Den nuværende borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Sisse Marie Welling, (SF) har før råbt op om den ulighed i sundhed der eksisterer i København. Men det tyder på, at det indtil nu kun er velmenende ytringer uden handlinger.

København kan vise vejen

Det handler ikke kun om sundhedsvæsenet. Det handler om boligpolitik, uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik. 

Hvis vi for alvor vil ændre på uligheden i sundhed, skal vi løfte alle politikområder i fællesskab.

Sundhed må ikke være et spørgsmål om, hvor du bor, hvor du er født, eller hvor mange år du har gået i skole. Sundhed skal være en ret, vi alle deler. 

I København har vi muligheden for at vise vejen. Lad os tage ansvar. Lad os handle.