Debat: Kampen mod nemlig.com er afgørende for den danske model

3F’s faglige kamp mod Nemlig.com handler ikke kun om ordentlige forhold for de ansatte, men om at den danske model er under forandring.
Foto: nemlig.com
nemlig.com erklærer sig overrasket over chaufførernes dårlige løn- og arbejdsforhold
Jeg har været en del af fagbevægelsen i mange årtier, og som forbundsformand for Serviceforbundet har jeg fulgt konflikten mellem udbringningstjenesten Nemlig.com og Fagforbundet 3F nøje.

Selvom jeg igennem mange år har set og oplevet en del, må jeg indrømme, at jeg er blevet rystet af de afsløringer, der er kommet frem den sidste tid om bl.a. arbejdsforhold på Nemlig.coms lager i Brøndby.

Efter Politiken i marts afslørede de dårlige arbejdsforhold hos Nemlig.com, er der blevet afdækket et arbejdsmiljø, jeg ikke troede kunne eksistere i Danmark i 2021.

Ekstreme bøder for forsinkelser

De påståede selvstændige vognmænd som Nemlig.com har aftaler med, har igennem mange år modtaget ekstreme bøder, når de er blevet forsinket med deres leverancer til en stærkt stigende kundegruppe.

En enkelt vognmand i 2014 modtog bøder for hele 240.000 kroner

Der har været nævnt et eksempel om, at en enkelt vognmand i 2014 modtog bøder for hele 240.000 kroner.

Virksomheden har derudover udsat deres ansatte for et særdeles hårdt tidspres, hvor de er blevet overvåget via skærme og kameraer.

Afviste kritik som “den vildeste smædekampagne”

Arbejdsforholdene der blev beskrevet var skræmmende, og Politiken brugte ord som ”umenneskelige” og ”sundhedsskadelige”. En kritik af Nemlig.com nåede da også hurtigt til Christiansborg.

Nemlig.com har af flere omgange forsøgt at vise at de forstår kritikken, bl.a. ved at etablere en såkaldt whistleblowerordning, samt igangsat en intern undersøgelse med bistand fra deres egne advokater.  

Men det har været bemærkelsesværdigt at følge, hvordan adm. dir. Stefan Plenge i de første lange stræk fuldstændigt afviste, at der skulle være noget om kritikken.

Nemlig.com-bossen mente, at hans virksomhed har været udsat for ”den vildeste smædekampagne fra 3F”, og samtidigt angrebet Politiken for ukritisk at være budbringer af 3F’s dagsorden.

Faglig kamp om fremtidens lønmodtagere 

Sagen er selvfølgelig udtryk for en klassisk faglig kamp mellem arbejdsgiver og arbejdstager, men i sin essens viser sagen også en række andre udfordringer, som vi i fagbevægelsen må forholde os til på længere sigt.

Er ofte blevet ansat som selvstændige

En central pointe for at forstå situationen er, at Nemlig.com ligesom andre lignende tjenester der bruger bude til at bringe varer ud – som f.eks. Mover og Wolt – ikke har ansat disse mennesker i traditionelle ansættelsesforhold.

De er ofte blevet ansat som selvstændige vognmænd og vognkvinder, der så og sige sælger en ydelse til Nemlig.com. Det medfører en strukturel udfordring, idet mange af de almindelige arbejdstagerrettigheder, som man får gennem en almindelig ansættelse, ikke længere er gældende på samme måde.

Det kan være forhold og rettigheder under sygdom, jobsikkerhed og afskedigelsesvarsler, pension og en række andre rettigheder.

Dette er et problem, som jeg også har set hos f.eks. frisørfaget hvor mange ejere af frisørsalonerne ikke ønsker at ansætte de tilknyttede frisører, men ønsker at de tilknyttes som selvstændige virksomheder.

Fagbevægelsen skal rumme fremtidens atypisk ansatte

På den måde illustrerer den faglige kamp mellem 3F og Nemlig.com også en fundamental udfordring for den danske model, og det er spørgsmål som vi i fagbevægelsen skal finde svar på.

Fagbevægelsen skal kunne rumme fremtidens atypiske ansættelser og dermed samle de lønmodtagere op, som i dag ikke kan organisere sig og forhandle rettigheder, som vi fleste betragter som værende en helt naturlig del af vores arbejdsliv.

Den nye situation gør det også vigtigere end nogensinde at organisere sig og stå sammen.

Alle har et moralsk ansvar 

Krisen i Nemlig.com viste også at medierne og de potentielt negative reaktioner fra forbrugerne, var afgørende for at få virksomheden til forhandlingsbordet, og på den måde har vi alle som forbrugere også et moralsk ansvar for at sikre, at de virksomheder vi handler ind hos, har ordentlige forhold for deres ansatte.

Hvem vil med god samvittighed bære et stykke tøj eller spise en madvare, hvor de lønmodtagere, der har været med til at fremstille dem, behandles uanstændigt

Derfor skal jeg også komme med den appel, at vi alle tænker over, hvordan vores varer fremstilles, og hvor vi handler.

Jeg er sikker på, at du og jeg gerne vil have støtte og opbakning fra de forbrugere, som med en kritisk tilgang kan være med til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår i vores egen jobsituation, men også for lønmodtagere generelt, ikke bare i Danmark, men på hele kloden.

Hvem vil med god samvittighed bære et stykke tøj eller spise en madvare, hvor de lønmodtagere, der har været med til at fremstille dem, behandles uanstændigt og ikke kan leve af deres løn.

Jeg kan ikke leve med det på samvittigheden og forsøger efter bedste evne, at træffe de rigtige valg.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


placeholder

Kommentarer

For en del år siden var jeg i Sverige, hvor der på restauranternes dør var en mærkat, der fortalte, at de havde en ordentlig overenskomst. Man kunne kopiere dette som et mærke, som forretningerne kunne føre lige som svanemærke og hvad ved jeg. Så kunne man se både fysisk på døren, men også på hjemmesiden, at der var ordentlige forhold.

God ide, så kan man vælge de steder fra der bakker op om den politiske fagbevægelse som er samfunds skadelig!

Jeg undrer mig bare over, at 3F ikke har reageret for længe siden. Når Nemlig og 3F har indgået overenskomst, er det vel ikke raketvidenskab at kontrollere arbejdsforholdene, hvis man ellers kan kommer op af kontorstolen.

3F er en lobby organisation der vil skide på medarbejderne, bare de kan skabe et billede af at de er nødvendige!

Tag sagen mod Jensen bøfhus, fem usolidariske 3 F psykopater ønsker at ødelægge det for 700 dygtige og engagerede medarbejdere!

Annonce