I mange partier arbejdes der lige nu på højtryk med at gøre sig klar til efterårets kommunalvalg. Ud over arbejdet med at finde kandidater, skriver partierne valgoplæg og vedtager hvilke prioriteter de har for deres kommuner.

Det gælder også for trafikken. Og vi vil med dette indlæg gøre opmærksom på, hvad vi synes bør huskes vedrørende cyklisterne.

Det er en selvfølgelighed, at cyklismen nævnes i partiernes valgprogrammer,  for cykelstier og kantbaner til cyklister er normalt en kommunal opgave.

Desværre glemmer nogle kommuner at afsætte penge øremærket til drift og anlæg af cykelstier.

Staten har allerede leveret ved at bevilge en halv milliard kroner. Primært til cykelstier langs med statsvejene, og sekundært til medfinansiering af kommunale projekter. Nu er det kommunernes tur.

Cyklisterne er klemt i trafikken

Antallet af biler på vejene er stærkt forøget. Det ses af mange tal. I 1992 blev der indregistreret godt 84.000 nye personbiler i Danmark. I 2020 var tallet, trods corona pandemien, 199.000.

Mange flere familier har fået to biler. I Kolding havde 5925 familier to biler i 2007. I 2020 var det blevet til 9540 familier. På Bornholm steg antallet af familier med to biler fra 2103 til 2874 i perioden 2007 til 2020.

I fremtiden vil flere af bilerne være el-drevne, og de nye cyklister kan ikke længere sjuske med at se sig omkring, og håbe at de kan høre alle bilerne.

Hvor der er cykelsti klemmes cyklister ofte af andre cyklister, bl.a. på racercykler og elcykler med lad, af små knallerter eller af de nye hurtig elcykler, der må køre 45 km/t, og som skal køre på cykelstien. Flere parkerede biler, løbehjul og flere fodgængere på cykelstierne gør det ikke bedre.

800 cyklister kommer til skade

For mange nye cyklister, herunder børn, kan cykelturen være en skræmmende og farlig oplevelse.

Vejdirektoratets tællinger viser da også et lille fald i antallet af cyklister på vejene siden 2014.  

Hvert år kommer cirka 800 cyklister til skade ved ulykker eller mister livet.

Vejkryds i byerne, hvor der også er biler, biler der svinger til højre og påkørsler bagfra, er meget farlige for cyklisterne viser undersøgelser.

Seks forslag

Vi mener, at kommunerne i deres planlægning bør overveje seks ting, der skal få flere til at vælge cyklen:

1) Planlægning af nye bebyggelser bør altid indeholde cykelstier. For mange børn, unge og ældre er det en af få muligheder for at komme hurtigt og fleksibelt omkring. Men også arbejdspladser kan have glæde af medarbejdere, der får motioneret ved at cykle til arbejde.

2) Sikring af skoleveje. Hvis der ikke er sikker tilkørsel til skolerne på cykel, bliver skolevejene let trafikfælder, hvor travle forældre i biler i perioder skaber trafikpropper for at aflevere deres børn.

3) Sikring af tilkørsel til mødelokaler, idrætsanlæg, biblioteker og forretninger i bymidten. Mange børn, unge og ældre bliver sat udenfor, hvis disse steder kun kan nås med bil. Ofte vil gode cykelveje i og til bymidten mindske trængslen og behovet for parkeringspladser.

4) Særlige cykelgader. Kan støttes, hvor trængslen ikke muliggør udvidelse af veje eller anlæg af nye cykelstier. De skiltes som cykelgader, og der indføres en hastighedsbegrænsning på 30 km/t og hastighedsdæmpende foranstaltninger.

5) Supercykelstier. Er mest kendt i Hovedstadsområdet, men de udbygges også i høj grad i Skåne. Det er kort sagt længere cykelstier, ofte gennem flere kommuner, der skal sikre stor fremkommelighed,  så det bliver lettere at køre på cykel eller elcykel på arbejde.

6) Brug og formidling af elcykler. Elcyklerne giver flere mulighed for at tage på arbejde uden at bruge bilen, og de skaber derved plads i byen.

Hvor man kunne forvente, at mange ville cykle 5 km til og fra arbejde, hvis der var gode cykelruter, så må man nu forvente, at mange kan cykle 10 km til og fra arbejdet på en el-cykel.

Flere kommuner støtter allerede denne "medvind på cykelstierne". For eksempel ved en cyklende dagpleje, der henter nogle af de små om morgenen.

Eller ved formidling af midlertidigt lån af el-cykler.