Debat: Lad fremtidens kvindekamp være kampen om narrativerne

Kvinder har i årtier kæmpet for ligestilling. Retten til selvbestemmelse, uddannelse, ligeløn og frit valg i forhold til karriere og frihed til selv at vælge hvordan livet skal folde sig ud.  

Forrige uge har man kunne læse om en mulig bagside i kvindekampen. 

Min bekymring går ikke på, om hvorvidt kvindekampen har fejlet. Det har den ikke. Men min bekymring går på nogle af de narrativer som dyrkes, særligt på sociale medier, omkring det at være ung kvinde i dag. 

Og vi skal være meget bevidste om at der i kulissen står en ekstrem højrefløj, som er klar til at underminere kvinders rettigheder og frihed til selv at vælge.  

I Weekendavisen skriver Lone Frank om kvinders egne oplevelser med mental trivsel og opfordrer unge kvinder til at "tage skeen i den anden hånd". 

I Deadline tager hun debatten op med Anna Bjerre, direktør for Girl Talk, som dagligt taler med unge kvinder om hvordan de oplever tilværelsen, samt influencer Sonja Løvdal, som lever af at poste indhold, med fokus på de svære følelser.

Jeg synes det er prisværdigt at man stiller sig til rådighed for unge kvinders følelser. Men der er også en mangel på selvkritik overfor egne evner

Der er ingen tvivl om, at både Anna Bjerre og Sonja Løvdal har gode intentioner i deres daglige arbejde. 

Men jeg er bekymret omkring influencernes arbejde. De lever af deres følgere og de har magt. Men de er ikke uddannet til at håndtere mistrivsel. 

Samtidig har influencere et stærkt økonomisk incitament, for at fastholde sig selv og følgerne i et narrativ som virker. Og et effektivt narrativ er ikke nødvendigvis det sundeste for følgerne, men dét der genererer trafik på profilen.  

Jeg synes det er prisværdigt at man stiller sig til rådighed for unge kvinders følelser. Men der er også en mangel på selvkritik overfor egne evner, når man stiller sig til rådighed som følelsesmæssig skraldespand, for en hel generation af unge kvinder som oplever mistrivsel.  

Sygeliggørelsen af følelseslivet 

Det interessante er i sig selv ikke mistrivslen. Kvinder har til alle tider berettet om lidelse. Kvinder har en historisk rygsæk fyldt med sygdom og mistrivsel. 

En del af dette skyldes de stærkt kontrollerede patriarkalske strukturer - et klassisk eksempel kan være alle historierne om diagnosen "hysteri".  

Men er vi opmærksomme på, at der i kvinders historie og underbevidsthed også hæfter sig et sideløbende narrativ om lidelse og sygdom? I nogle samfundslag er der en, formentlig ubevidsthed, forventning om at kvinder har det dårligt. At kvinder er syge på den ene eller anden måde.

Det er en trend der breder sig blandt den unge generation

Feminister har i årtier kæmpet for vores rettigheder, men på trods af at vi bor i et af de mest ligestillede samfund i verden, kan de unge kvinder ikke berette om øget mental trivsel. 

Hvis det ikke er mulighederne og friheden som er problemet, for det tror jeg ikke at det er, så må det være historierne vi fortæller om os selv. 

Trivselskommissionen taler blandt andre ind i, at unge i dag har et andet sprog for deres følelsesliv end tidligere generationer. De unges følelsesmæssige sprog er patologisk, altså ikke er poetisk som i gamle dage, men derimod sygdomsbehæftende.  

Læs også:Svar til Kasper Stisen: I et demokrati mødes mennesker som borgere – ikke som kategorier

Unges livsoplevelser kan med hjælp fra sociale medier, nemt forbindes med mentale problemer. Med få kliks på Instagram og TikTok, kobles normale følelser og adfærdstræk til diverse diagnoser. Det er en trend der breder sig blandt den unge generation. Det levede liv og de medfølgende følelser bliver sygeliggjort.

Men i virkeligheden er mange af de svære ting vi oplever, helt normale dele af tilværelsen som menneske. Vi skal opleve perioder i livet som er svære. Der vil være tidspunkter hvor vi ikke er glade, hvor vi er trætte og uinspirerede, hvor man slæber sig afsted i skole eller på arbejde.  

Vi bør skabe vores egen fortælling

Problemet er ikke diagnoser i sig selv. Problemet er at vi med øget velstand, rettigheder og frihed ikke formår at øge trivslen. 

Og der er ikke langt fra influenceren der taler om hvor hårdt det er at være kvinde, skulle tage en uddannelse, arbejde og være social, til influenceren som 20 sekunder efter, viser alle fordelene ved at være forsørget, gå hjemme og passe ungerne.

De ønsker at kontrollere kvinder igen, og placere os hvor de ønsker vi skal være

Den glubske ekstreme højrefløj vil bruge undersøgelserne på at forsøge at rulle os kvinder tilbage i køkkenet. 

Flere unge magtfulde influencere viser allerede nu, hvor tilsyneladende godt og fordelagtigt et kvindeliv kan være, selvom det i højere grad ligner livet fra vores oldemødres tid. Hjemmegående, hjemmepassende, deltidsarbejdende eller forsørgede kvinder. 

Læs også:I Rusland taler de om agurker, i Danmark brokker vi os

Det er den sårbarhed hos unge kvinder, som det ekstreme højre og øvrige ekstreme religiøse kræfter benytter sig af. De ønsker at kontrollere kvinder igen, og placere os hvor de ønsker vi skal være. De udnytter den historiske sygeliggørelse af kvinder til at fortælle os, hvor vi har det bedst. 

Den næste feministiske kamp, må være kampen om narrativet af vores eget liv. 

Vil vi fortsat lade patriarkalske strukturer underminere os, blandt andet med sygeliggørelse af vores livserfaringer? Eller vil vi tage magten over vores egen fortælling om vores eget liv?