Debat: Liberal Alliance lider af feberdrømme om atomkraft
Debat: Liberal Alliance lider af feberdrømme om atomkraft
Vi skal have to atomkraftværker i Danmark. Sådan lyder det fra Liberal Alliance i et nyt udspil. Det er en rigtig skidt ide
Jeg er faktisk en af de ganske få socialdemokrater, der er positiv stemt over for atomkraft.
Det er de fossile brændsler som olie, benzin og kul, der tilsværter vores lunger og opvarmer vores planet, og kernekraft udleder ingen drivhusgasser, når maskineriet først kører.
Vi har brug for alle fossilfri energikilder, vi kan få fingrene i, og vi bør fejre, når f.eks. Polen eller Kina bygger kernekraft i stedet for kulværker.
Men Liberal Alliances forslag om atomkraft i Danmark er alligevel noget bizart makværk. For det første vil LA opføre to såkaldte små modulære reaktorer ved Kalundborg og Aarhus.
Men den slags reaktorer og teknologi findes slet ikke endnu. Det er et design.
Man er i gang med at opføre de første versioner af disse modulære reaktorer, men der findes ingen, som leverer strøm i Vesten i dag.
Der findes to i verden: En i Kina. En i Rusland. Deres teknologi skal vi næppe importere.
Et sats
Jeg har selv besøgt nogle af de dygtige danske atomfysikere, der forsøger at lave en teknologisk variant af disse små modulære reaktorer.
Men der er ganske meget George Gearløs og gaffatape over deres modeller og laboratorier.
Liberal Alliance vil altså satse butikken på en type af kraftværk, som slet ikke findes endnu
Deres første reaktor forventes at stå klar i “2030’erne”, lød det, da jeg spurgte en af stifterne i Saltfoss Energy.
Liberal Alliance vil altså satse butikken på en type af kraftværk, som slet ikke findes endnu. For det andet vil LA skrotte regeringens varslede udbud for havvind.
Vi var det første land i verden, der opførte en havvindmøllepark
Partiet vil samtidig tage alle de penge, som regeringen har lagt op til, at der kan gives i støtte til havvind, og bruge rub og stub på atomkraft.
Alt i alt op mod 54 milliarder kroner. Det er ret vanvittigt.
Korstog frem for a-kraft
Danmark har en unik god placering for havvind. Det var danske opfindere fra Vestjylland, der designede den trevingede vindmølle, som nu er branchestandard verden over.
Vi var det første land i verden, der opførte en havvindmøllepark – Vindeby i 1991 – og vi er verdensledende inden for vindkraft.
Det er ganske enkelt uansvarligt
Vi har erfaring og viden, og der arbejder i dag omkring 33.000 i dansk vindindustri, viser tal fra branchen.
Men i stedet for at bruge en gennemtestet energiteknologi, som vi er dygtige til i Danmark og har opført i årtier, vil Liberal Alliance kaste energipolitikken op i luften, lukke øjnene og krydse fingre for, at det hele går.
Læs også:Vi skal være åbne for atomkraft – også i Danmark
Og hvornår forventer LA i øvrigt, at disse små reaktorer står klar? “Inden 2040,” skriver de i udspillet. Det er ganske enkelt uansvarligt og et ret risikabelt energipolitisk luftkastel.
Jeg deler sådan set Liberal Alliances ønske om at bygge langt mere strømproduktion og udfase vores afbrænding af træpiller og biomasse.
Liberal Alliances udspil ligner mere et uforståeligt ideologisk korstog mod havvind
Mere grøn strøm er vejen til forsyningssikkerhed, en grønnere planet og billigere priser for danske familier og virksomheder.
Men det er virkelig skidt ide at satse skatteborgernes penge på teknologi, der reelt ikke findes endnu.
Liberal Alliances udspil ligner mere et uforståeligt ideologisk korstog mod havvind end et gennemtænkt sats på a-kraft. Og ultimativt spiller man hasard med danskernes energisikkerhed.
Kommentarer
Det er desværre et…
Det er desværre et tilbagevendende problem med Liberal Alliance, at de fine teknologiske løsninger, de advokerer for, bare ikke er klar til brug endnu. Hverken når vi taler atomkraft eller de robotter, de vil sætte til at overtage sorteringen af vores affald.
Det skal nok komme en dag, og til den tid er jeg også 100% for. Men vi er der altså ikke endnu.
De bruger sorteringsrobotter…
De bruger sorteringsrobotter i Norge, men hvorfor hænge sig i noget så kedligt som fakta. Det gør forfatteren til indlægget heller ikke. Nu uddyber forfatteren ikke på hvilke områder Danmark skulle være førende inden for vindkraft, men reelt set så er Kina vel ved at nå eller overgå Danmark på de fleste parametre inden for vind.
Og når man taler atomkraft kunne man jo evt se på Rolls-Royce SMR som er blevet shortlistet af Vattenfall til næste projekt i Sverige.
Sorteringsrobotterne i Norge…
Sorteringsrobotterne i Norge, Tyskland eller andre steder er ikke i nærheden af at kunne lave den samme sortering, der skal laves i hjemmet pt., og det er heller ikke det, de bliver brugt til.
Herudover ønsker jeg OGSÅ at få gang i a-kraft, hvis vi taler SMR, saltreaktorer eller thorium. Jeg vil bare gerne se en af dem i drift først.
Tilføj kommentar