Debat: Når færre vil passe på os – må vi passe bedre på dem
Debat: Når færre vil passe på os – må vi passe bedre på dem
Fremtidens arbejdsmarked for sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere ser ikke tilstrækkeligt attraktivt ud – og det skræmmer de unge væk
Hvordan forestiller vi os fremtidens velfærd, hvis alt for få vil uddanne sig til at sikre den?
Årets optagelsestal til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne bekræfter en ubehagelig tendens: Unge vender ryggen til de velfærdsbærende professioner.
Over 1.200 studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen står tomme i år. Og endnu mere bekymrende: Søgningen til de fire store velfærdsuddannelser er faldet med hele 36 procent siden 2015.
Alene pædagoguddannelsen har oplevet et fald i ansøgertallet på 45 procent, mens sygeplejerskeuddannelsen er gået tilbage med 37 procent.
Det er ikke blot udsving – det er ti års tilbagegang, dokumenteret af Danske Professionshøjskoler.
Det er ikke bare tal – det er symptomer på en samfundskrise, vi ikke længere kan tale os ud af.
Det handler ikke om, at de unge er dovne, uengagerede eller ikke vil gøre en forskel. Tværtimod.
Læs også:Sygeplejerske, politibetjent eller kasseassistent? Se hvor meget danskerne tjener
Det handler om, at de klogt og klart vurderer, at balancen mellem ansvar, løn, arbejdsmiljø og muligheder i disse job ganske enkelt ikke hænger sammen.
Fremtidens arbejdsmarked for sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere ser ikke tilstrækkeligt attraktivt ud – og det skræmmer dem væk.
Hvad de unge vælger og fravælger
Vi ved, hvad de efterspørger: Kvalitet i uddannelserne, ordentlige praktikforløb, tæt vejledning – og ikke mindst en tydelig fremtid med muligheder for faglig udvikling, specialisering og anerkendelse.
Og vi ved, hvad de fravælger: Oplevelsen af dårlige arbejdsvilkår, fortravlede hverdage og manglende støtte.
De fortæller os, at billedet, der tegnes af arbejdslivet, ofte er præget af højt tempo, ansvar uden indflydelse og stor risiko for belastning – snarere end udvikling og faglig fordybelse.
Praktikperioden er dér, hvor virkeligheden møder ambitionen
En sygeplejestuderende sagde for nylig: “Jeg vil gerne gøre en forskel – men jeg vil også gerne have et arbejdsliv, jeg kan holde til.”
Det billede skræmmer – og det er det, vi som samfund skal tage alvorligt og ændre på.
Mødet med hverdagen
Vi har brug for et kvalitetsløft i hele uddannelsesforløbet – og især i praktikken. Praktikperioden er dér, hvor virkeligheden møder ambitionen.
Derfor skal vi have en målrettet national plan for praktik, der sikrer, at alle studerende får adgang til de bedst mulige praktikophold med veluddannede praktikvejledere, tid til fordybelse og plads til at lære.
Læs også:Socialrådgiveruddannelsen: Der er brug for mere faglighed, ikke mindre
Det er i mødet med hverdagen, at mange enten vælger faget til – eller fra.
Derfor må praktikken være fagligt stærk, tryg og meningsfuld.
Udvikling igennem hele arbejdslivet
Vi har også brug for en national plan for videre- og specialuddannelser. Ikke en ny strategi i skuffen, men en konkret plan med investeringer, ambitioner og ansvar.
Vi skal vise, at man som sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver ikke bliver stående, men kan udvikle sig gennem hele arbejdslivet.
Ellers vælger de unge noget andet – og det kan ingen bebrejde dem for.
Men vigtigst af alt: Vi har et ansvar – som politikere, som samfund og som socialdemokrater – for at tale disse uddannelser op.
Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi turde gøre det
Det er fag, der bygger vores velfærd, og vi skylder både de unge og de nuværende medarbejdere at vise, at disse professioner er noget, vi prioriterer. Ikke bare med ord, men med handling.
I generationer har vi i Socialdemokratiet kæmpet for at opbygge et stærkt, trygt og solidarisk velfærdssamfund.
Nu er det tid til at forsvare det.
Velfærd er vores hjertesag
Derfor skal vi sikre bedre vilkår – både under uddannelsen og når arbejdslivet begynder.
Det kræver investeringer, respekt og vedholdende politisk fokus.
Hvis vi som socialdemokrater mener det alvorligt, når vi siger, at velfærd er vores hjertesag, så må vi også tage ansvar for at sikre, at der er uddannede medarbejdere til at løfte opgaven.
Vi ved, hvad der skal til. Nu skal vi turde gøre det. Alt andet er et svigt – ikke kun af de unge, men af hele velfærdssamfundets fremtid.
Vibeke Westh
Regionsrådsmedlem (S), Region Hovedstaden, kandidat til den nye Region Øst og 1. suppleant til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg
Kommentarer
Der er en afgørende vinkel,…
Der er en afgørende vinkel, som ikke bliver omtalt. Det er arbejde med mennesker. Og sådan som vi mennesker i dag opfører os... Resten kan du selv skrive videre på.
Uanset nuværende forhold…
Uanset nuværende forhold indenfor samfundets velfærds uddannelser og udsigten til fremtidige karrieremuligheder, så er det min opfattelse, at man som ung bør vælge den uddannelse, som man føler sig kaldet til, fordi det er der, man i længden bliver mest tilfreds og samtidig vil kunne yde mest.
Derudover er det lettere at arbejde for bedre arbejdsforhold indenfor "murene" end indenfor.
Det er ikke mit indtryk, at man for eksempel skal vælge en ingeniøruddannelse eller for så vidt en økonomisk uddannelse som HD eller cand.polit, hvis ens hjerte i virkeligheden banker for at kunne arbejde med mennesker som underviser eller at kunne gøre en forskel for de syge og svage rundt om i samfundet.
Dette helt uanset nuværende løn- og arbejdsforhold.
Selv valgte jeg jura, selv om mine interesser gik i en helt anden og mere kreativ retning, og jeg gjorde det kun, fordi det på den tid var den korteste uddannelse, som man kunne tage, og fordi jeg gerne hurtigt ville have det overstået. Men gnisten manglede, og uden den går det jo slet ikke.
Så vælger man kun sit studie ud fra objektive betragtninger, så er der en stor risiko at man aldrig får rigtig lyst til at gå ind ad de døre, som uddannelsen åbner, hvis man da overhovedet orker at gøre uddannelsen færdig.
Det er altid godt med en…
Det er altid godt med en plan B...
Man kan jo ikke altid få, hvad man gerne vil have...
Rettelse: Der skulle i andet…
Rettelse: Der skulle i andet afsnit stå:
"...indenfor murene end UDENFOR"
I stedet for at agitere for…
I stedet for at agitere for at gøre velfærds uddannelserne mere attraktive som overfyldte smørrebrød på et menukort, så synes jeg, at du Vibeke Westh burde fjerne nogle af sine skyklapper og anskue de unges studievalg-situation mere bredt. For det gavner ingen steder at lave lokke de unge til uddannelser, som de fagligt slet ikke er interesseret i ved at love guld og grønne skove, hvis de netop vælger en velfærdsuddannelse. Lad dem selv arbejde for bedre forhold, hvis de netop vælger disse uddannelser.
Det du derimod bør arbejde for, Vibeke Westh, det er, at de unge informeres bedre om, hvad det eksempelvis indebærer at arbejde i et velfærdsjob, ingeniørjob eller et revisor, you name it, hvilket kan ske ved at man i gymnnasiet og folkeskolen indfører flere ordinære perioder med erhvervspraktik indenfor flere fagområder, end det i dag er tilfældet, og ikke mindst, at man ændrer reglerne for udbetaling af SU, således at der ikke lukkes ned for støtten, hvis den studerende fortryder sit første studievalg på læreanstalten og derved eksamensmæssigt kommer mere end de 6 mdr bagud, der afbryderen fortsat støtte.
For som det hidtil har været, så kan man i den situation kun skifte studie, hvis man samtidig er i stand til at erstatte sin SU-støtte med et lønnet arbejde, hvilket for mange studerende kan blive en så stor mundfuld, at de til sidst helt opgiver at studere. Dette på trods af, at de måske netop har fundet deres drømmestudie.
Ved at tage denne bredde med ind i din politiske agenda, så gavner du ikke kun tvivlsomt et snævert fagområde men de studerendes forhold som helhed.
Man kan jo ikke altid få…
Man kan jo ikke altid få hvad man vil have...
Så en plan B er nødvendig...
Hvis samfundet kalder på en bestemt gruppe, så har samfundet(vi) en forpligtelse til at høre kaldet...
Alternativt vil der blive hentet arbejdskraft udefra, og så skal de unge ned og sidde ved kassen i Brugsen eller have et job ved samlebåndet på fabriken...
Bjarne! Nej, man kan ikke…
Bjarne!
Nej, man kan ikke altid få, hvad man vil have, men man kan arbejde for det!
Og det er en rigtig dårlig ide at blive lokket til at tage en uddannelse inden for et område, som man slet ikke er motiveret for.
Netop når det drejer sig om at arbejde med mennesker, så betyder det særlig meget at være engageret og på, når man er på arbejde. Eksempelvis havde jeg på HF en meget dårlig og slet ikke motiveret lærer i matematik. Når han skrev noget på tavlen, så kunne man aldrig vide, om det var rigtigt, for kort efter viskede han normalt det hele ud, og sagde, at det desværre var forkert, hvorefter han forsøgte sig på ny. Jeg havde altid været god til matematik, men med ham som lærer fik jeg en så lav karakter, at jeg efterflg måtte tage matematikken om på et gymnasiet studenterkursus i København, fordi jeg ellers ikke kunne komme ind på HD, og på det kursus blev min karakter ændret fra 03 til 10. Så sig ikke, at motivation intet betyder.
Så det er vigtigt, at alle havner på den rette hylde, og selv om der mangler arbejdskraft i visse områder, så skal man kan ikke bare ukritisk lade alle komme ind, og ovenikøbet lokke dem til det.
Så er det bedre, at de der mangler motivationen i en periode arbejder som kassemedarbejder.
Så går det ikke kun ud over een selv, at man har valgt forkert, men i særdeles også over de mennesker, som man er betroet at arbejde med og for. For uden motivationen liver man ikke særlig god til sit arbejde. Det er derfor jeg efterlyser, at de unge skal vælge de studier, som de er motiveret for, og så er det ikke nok at de kun er motiveret for gode arbejdsforhold og en god løn.
I den situation er det betydelig bedre at tage motiveret udenlandsk arbejdskraft ind for at dække det behov, der er for at få besat de nødvendige velfærds stillinger.
Ikke "gymnasielt…
Ikke "gymnasielt studenterkursus", for det er noget sludder, men "gymnasielt suppleringskursus". Beklager fejlen!
Mere information, og…
Mere information, og erhvervspraktik vil hjælpe på hvordan de unge ser på "plejefagene"...
Hvis vi ikke har plejere nok, og de unge ikke vil uddanne sig, og brænder for pleje, ja så bliver der jo hentet arbejdskraft ind fra udlandet...
Vi kan jo ikke uddanne unge til noget, der ikke er behov for...
Og så er der et fabriksjob eller et nyttejob at få.
En begyndelse kunne være at…
En begyndelse kunne være at man begyndte at tale den samfundsnyttige værdi af disse job op .
Og her er folkeskolen en vigtig part når budskabet skal formidles bredt ud . Mit barnebarn havde et skolepraktik forløb på Hvidovre hospital , hvor hun blandt andet var med indover når der skulle tages blodprøver og efterfølgende det opfølgende biologiske analyse arbejde med prøverne . Som hun fandt meget spændende og fascinerende .
Jeg havde ikke den opfattelse af sygepleje var noget der skræmte hende , tværtimod .
Vi må så se om interessen for det fagområde også er tilstede når hun slutter sin gymnasietid om nogle år.
I øvrigt savner jeg en generel debat i offentligheden , om hvor vigtige alle jobs er . Og at de alle på en eller anden måde er indbyrdes forbundne .
Tilføj kommentar