Debat om social arv: Glansbilledet af det danske uddannelsessystem krakelerer

Det er en bunden opgave at reducere den sociale arv i uddannelse, mener formand for studenterorganisationen Frit Forum.
Det var uhyggelig læsning, da ROCKWOOL Fonden forleden udgav en rapport, hvor det fremgår, at den sociale arv i uddannelse har været støt stigende siden 1970’erne.

Forældres uddannelsesniveau er lige så determinerende for børns mulighed for at få en uddannelse i dag, som det var tilbage i 1940’erne.

Glansbilledet af det danske uddannelsessystem krakelerer gradvist, og vi tvinges til at forholde os til virkelighedens barske realiteter.

Den største skillelinje 

Uddannelse har udviklet sig til at være den nok største skillelinje i det danske samfund, som korrelerer med stort set alle forhold i livet.

Et alvorligt problem for sammenhængskraften i vores samfund

Indkomst, politisk observans, bopæl, sundhed og kriminalitet er blot eksempler på faktorer, der i høj grad varierer på tværs af uddannelsesgrupper, og hvor de langtuddannede på de fleste områder har trukket det længste strå.

Det er et alvorligt problem for sammenhængskraften i vores samfund, at uddannelse på den ene side er blevet så stor en prædiktor for livsforhold og på den anden side i højere og højere grad bestemmes af nedarvede privilegier.

Giver ikke lige muligheder

Udviklingen indenfor uddannelse står i fundamental kontrast til velfærdssamfundet ambition om lige muligheder uanset social baggrund, hvorfor vi står overfor en bundet opgave: Vi skal reducere den sociale arv i uddannelse! 

Der er selvfølgelig ingen nemme løsninger på denne udvikling, men måske vi skulle hente inspiration fra forskningen, og de faktisk omstændigheder der gjorde, at vi lykkes med at reducere den sociale arv i efterkrigstiden.

Det står klart, at den mest effektive måde at reducere social arv er tidlige indsatser. I rapporten fra Rockwool-fonden konkluderes det, at grundskolereformer i 1950’erne og 1970’erne var helt essentielle for at bryde den sociale arv.

Masseuniversitetet er blevet elitens skole

Omvendt peges der på, at den massive ekspansion af f.eks. universitetsuddannelser, primært humaniora og samfundsvidenskab, hurtigt blev indtaget af den privilegerede klasses børn, og dermed efterladte de mindre privilegerede på perronen.

Vi bliver nødt til at erkende, at verdens bedste velfærdssamfund (det danske, red.) ikke har formået at følge med tiden, og det nu er tid til nye investeringer, der reducerer uligheden i vores samfund.

Mange velmenende initiativer på uddannelsesområdet har desværre haft den modsatte effekt, og det bliver vi nødt til at tale om.

Det store fokus på de lange videregående uddannelser har ikke bidraget til øget lighed, som vi håbede. Ved at øge optaget på universiteterne er uligheden ikke blevet mindsket – flere overklassebørn har bare optaget pladserne.

SU er omfordeling til de rigeste

Det betyder også, at vores generøse uddannelsesstøtte i Danmark i overvejende grad omfordeles til den privilegerede klasses børn, hvilket bidrager til at højne uligheden i samfundet - paradoksalt men ikke desto mindre rigtigt.

Når vi de næste år skal ændre denne tendens, skal vi insistere på, at det ikke er forældrenes uddannelse, der bestemmer, hvor man ender.

Vi må forstå, at uligheden allerede har manifesteret sig, når unge står og skal vælge en videregående uddannelse.

Problemet bliver kun større, når vi ser ind i, at for mange vælger den lange universitetsuddannelse og for få vælger en erhvervsuddannelse.

Når vi de næste år skal ændre denne tendens, skal vi insistere på, at det ikke er forældrenes uddannelse, der bestemmer, hvor man ender. Dogmet om negativ social arv, altså f.eks. at uddanne sig på en erhvervsuddannelse, når ens forældre er længere uddannet, skal vi gøre op med.

Regeringen bør rette sit blik mod tidlige indsatser, som vi ved virker. Og så skal der investeres massivt i daginstitutioner og folkeskolen, så vi sikrer, at alle uanset baggrund klædes ordentligt på til at træffe de valg, som er rigtige for dem.

Jakob Schrøder læser statskundskab på Københavns Universitet og er formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


placeholder

Kommentarer

Der har i alt for mange år været snobberi omkring uddannelse, alle skulle læse til direktør eller jurist, det har skadet mange unge, som ikke har de boglige evner, og derfor har følt sig mindreværdige, i mit arbejdsliv har jeg mødt mange unge, som var virkelig dygtige som håndværkere indenfor mange fag, vi har brug alle hænder i vort samfund, så husk at en titel betyder ikke så meget, som en tilfredsstillelse med det job man har, og er glad for.

At bryde den sociale arv har lange udsigter så længe der er 80% akademikere i folketinget.

Ydermere favoriserer vort system de overflødige uddannelser som fx humaniora og statskundskab.

lad os som udgangspunkt indføre 100% brugerbetaling og 0% SU på de videregående uddannelser.

Man kunne så lave en ordning hvor kandidater på de uddannelser vi har brug for (læger, ingeniører m.v.) kunne få deres uddannelse betalt og en uddannelsesstøtte at leve for.

Annonce