Debat: Pape gambler med lønmodtagernes tryghed

Almindelige lønmodtagere i den grad ende med at stikke sig, hvis de konservatives skatteudspil gennemføres, mener S-kandidat.
Folketingskandidat Thomas Skriver (S).
Lønmodtagernes tryghed er på spil til næste folketingsvalg.

De konservative er nemlig kommet med et skatteudspil, som meget vel kan blive til virkelighed, hvis de konservatives Søren Pape Poulsen bliver ny statsminister.

Jeg skal være ærlig og sige, at der bestemt er lyspunkter i udspillet.

Jeg er helt enig i, at skatten på arbejde gerne må falde, særligt i tider som nu, hvor inflationen presser citronen i mange lønmodtagerhjem.

Os til venstre for den politiske midte skal droppe forestillingen om, at skat kun er en knap vi kan skrue op for. Ellers taber vi debatten om den personlige frihed. Og dermed mange af mine kollegaers tillid.

Vi skal kunne levere politiske løsninger, så velfærden bliver bedre, samtidig med at den arbejdende middelklasse får flere penge mellem hænderne.

Det kan godt lade sig gøre. Jeg vil presse på i mit eget parti for, at vi ser nærmere på enten arbejdsmarkedsbidraget eller beskæftigelsesfradraget.

For mange af os på gulvet lyder det i forvejen skørt, at man skal betale en særskat for at være en del af arbejdsmarkedet. For så derefter at få et skattefradrag, også fordi man er en del af arbejdsmarkedet. Der er brug for et enklere system.

Ingen roser uden torne

Men der er som bekendt ingen roser uden torne. Det gælder også de konservatives udspil.

Og her kan almindelige lønmodtagere i den grad ende med at stikke sig, hvis ikke vi læser det med småt.

Her er nogle eksempler:

  • Forringelse af dagpengesystemet og dermed større utryghed, hvis vi skulle gå hen og miste jobbet.
  • En skattestigning, fordi fagforeningsfradraget skal reduceres.
  • Afskaffelse af Arnepensionen, vores hårdt tilkæmpede rettighed, som allerede har givet gode år på pension til over 1200 mennesker alene i Odense Kommune.
  • En genindførelse af den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere.

Vi kan ikke leve med, at det skal være mere utrygt for lønmodtagere i Danmark.

Det vil jeg ikke finde mig i. Vi skal en anden vej. Øge mulighederne for at tjene penge til sig selv og sin familie, men samtidig skabe tryghed og ro.

Den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre.

Desværre byder de konservative ind på præmissen om, at næste folketingsvalg skal handle om lønmodtageres tryghed.


 

Thomas Skriver Jensen er industritekniker og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense Sydkredsen.


placeholder

Kommentarer

Mette er den dyreste statsminister Danmark nogensinde har haft, en skatteforhøjelse om måneden er hvad hun har
præsteret til nu. Samtidigt bliver vi flået i moms, da momsen følger de voldsomme prisstigninger.

Din besættelse af skat virker en smule manisk.

Enig, Bent Hansen har endnu ikke fattet, at skat er den pris vi betaler for at kunne leve i et nogenlunde fredeligt og civiliseret samfund.

I sin oprindelige form var Arbejdsmarkedsbidraget en skat, der skulle betale hele det offentlige dagpenge- og jobformidlingssystem. Så vidt jeg husker startede det på 9%. Det skulle så sænkes i takt med, at omkostningerne i det offentlige dagpenge- og jobformidlingssystem faldt som følge af lavere arbejdsløshed.

AM-bidraget blev da også sat ned. Een gang. Fra 9% til 8%.

På grund af konstruktionen trækkes der ikke AM-bidrag fra dagpenge m.v.

AM-bidraget er altså frosset fast på de 8% på trods af langt lavere ledighed end da det blev indført.

Jobfradrag og beskæftigelsesfradrag er jo såkaldt arbejdslystfremmende tiltag.

Men jeg tvivler på, at ret mange lønmodtagere kan forklare, hvad de to fradrag går ud på. Og da slet ikke størrelsen på dem. Men mon ikke de to fradrag sådan cirka modsvarer, at der "helt uretfærdigt" ikke opkræves AM-bidrag af dagpenge m.v.

Og så medvirker den slags knopskydninger på skattesystemet jo også til en øget administration, som mange af vores akademikere kan bruge deres arbejdstid på. (De skulle jo nødig komme til at lave noget "rigtigt arbejde".)

Arbejdsmarkedsbidraget skulle også være med til at finansiere uddannelsesorlov på dagpengenniveau for folk i arbejde. Den mulighed blev vist fjernet af Fogh regeringen.

Det Blå Svindlerhold ikke bare gambler med hverdagsmenneskers sikkerhed og tryghed, ikke mindst DanmarksDemokraternes vælgere. De ødelægger den.

Hverken mere eller mindre.

Det Blå Svindlerhold

og

Det RØDE Svindlerhold

Morten Bødskov og nødløgnen.

"Mette F om Bødskov: Nødløgn er 'mange år siden'
Statsministeren har ingen betænkeligheder ved, at Morten Bødskov er ny forsvarsminister, selvom han tidligere er blevet væltet"
Husk det S'ere når Inger Støjberg kommer i folketinget!

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mette-f-om-boedskov...
---
"S-minister køber pragtvilla til 11,4 millioner

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har - ligesom statsminister Mette Frederiksen - købt stort hus i velhaver-kvarteret Hareskovby. Pris: 11,4 millioner kroner"

RØD udenpå BLÅ indeni

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/s-minister-koeber-p...
---
Kurskrejleren Kollerup: Tjener millioner på lånefinte
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kurskrejleren-kolle...
---
Lykketofts lærling i pinlig bolig-fidus
Nordjysk S-stemmesluger får skattefrit tilskud på 30.000 kroner plus gratis Folketings-lejlighed - men bor i københavnsk ejerlejlighed med kæreste og børn
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/lykketofts-laerling...

Erkender boligfusk: Kollerup betaler 30.000 tilbage
Sagen sår tvivl om min moral, udtaler den socialdemokratiske stemmesluger efter samtaler med Folketingets formand Mogens Lykketoft
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/erkender-boligfusk-...

---
"Prehn har ikke slået en prut; han har lavet stort
Det var en »hjerneprut«, sagde fødevareminister Rasmus Prehn, da han endnu en gang blev taget i at fuske med et restaurationsbilag"

RØD udenpå BLÅ indeni

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE14273829/prehn-har-ikke-slaaet...
.

Der havde du ellers chancen for at vise, at du er mere end 12 år gammel og dermed ældre end Jeppe.

I hele 3 timer så du ud til at klare prøven, men så skulle du absolut forkludre det og dumpe.

Thor, beklager at jeg var så langsom.
Men hvis du nu kunne overbevise Jeppe Lindholm om at holde HELT op med 'Det Blå Sv.ndl.rh.ld' så behøvede du jo ikke at holde øje med hvor længe jeg var om at reagere på det. Bare et forslag
.

Kære Kurt
Du skriver at "Prehn bliver taget i at fuske med restaurationsbilag".
Rød udenpå BLÅ indeni.

Nåe - det vil sige, at du mener, at det er helt normalt at fuske med bilagene når man er BLÅ indeni. :-)

Annonce