Debat: Socialdemokratiet skal selvfølgelig være grønt

De unge har været grønne længe. Derfor skal mit parti også være ambitiøse, når det kommer til vores klima, skriver socialdemokratisk folketingskandidat.
Foto: Privat
Folketingskandidat Fie Hækkerup (S), 2019
Klimakrisen er den største og vigtigste udfordring i min levetid. Det kan man ikke komme udenom.

Derfor er jeg også glad for statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at hun ikke længere er rød, før hun er grøn.

For mit parti, Socialdemokratiet, er nødt til at være begge. Og klimaet må ikke være underprioriteret, det går simpelthen ikke.

Socialdemokratiet må ikke være det uambitiøse parti, når det kommer til vores klima, men samtidig vi må heller ikke være dem, der glemmer helt almindelige mennesker og familier i en krise, hvis største syndere ikke er dem.

Det er den balance, Socialdemokratiet hele tiden skal finde. Og det er med rette. Men præcis derfor er jeg også virkelig glad for, at der lægges en kurs om en ligelig balance.

Vi er mere end halvvejs

Og vi er faktisk kommet langt på få år. Med den socialdemokratiske regering for bordenden blev der vedtaget en 70 procents CO2-reduktion frem mod 2030.

Vi er nu i starten af 2022, og vi er mere end halvvejs med den målsætning. Det er vi fordi, der er blevet handlet og indgået politiske aftaler, der skal sikre, at vi når reduktionsmålet:

Inden 2025 skal vi begynde at indfange og lagre CO2 i undergrunden. En vigtig del af at nå reduktionsmålet. I 2040 skal vi have syv gange så meget vindenergi, med energiøer i Nordsøen og ved Bornholm.

I 2050 stopper indvindingen af olie i Nordsøen. I 2030 skal der være mindst en million grønne biler på vejene.

Jeg håber, at det kommer til at betyde, at vi ser, at der kommer endnu mere turbo på klimaløsningerne

Det er mange tal, jeg kaster om mig her - I know. Men ikke desto mindre er det også helt konkrete tiltag, der er blevet lavet for at sikre en grøn fremtid.

Så også min generations børn og børnebørn kan vokse op i en tryg, grøn verden - Og deres børn, og deres børn.

Bekymret, men optimist

Jeg har været bekymret for fremtiden. Jeg er stadig bekymret for, hvordan vi når helt i mål med at løse den her krise. Også udenfor Danmarks grænser.

Men med Mette Frederiksens udmelding og prioritering af det grønne er jeg optimistisk og spændt på, hvor højt ambitionsniveauet kan blive.

Og hvor langt vi kan komme for at sikre en grøn og bæredygtig verden for fremtidige generationer. Jeg håber, at det kommer til at betyde, at vi ser, at der kommer endnu mere turbo på klimaløsningerne.

Det moderne Socialdemokrati er grønt og rødt. De unge har været det længe - jeg er glad for, at de voksne nu også er med.

Fie Hækkerup er stud.mag. i dansk på Københavns Universitet og tidligere landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Selvfølgelig skal Klimaet prioriteres højt, da det er vores overlevelse i fremtiden det drejer sig om...

Spørgsmålet er så bare, om Socialdemokratiet prioriterer Klimaet højt nok...Det mener jeg så ikke Socialdemokratiet gør, da det efter min mening går alt forlangsomt...

Målsætningerne er der ikke noget i vejen med, men desværre er det ret jældent at disse mål nås, skal jeg hilse og sige...Ser man på CO2 tallene ved udgangen af 2021, ja så var det den højeste CO2 udledning der er målt, og lad mig "bare for sjovt skyld" lige nævne den Islandske Vulkan Katla udspyder 20.000 tons CO2 om dagen, som igen viser at målsætninger er helt fair, men som sagt, sjældent man når målene...

Jeg er helt ening i,at man kan være ret bekymret over, hvordan man egentligt vil løse den stigende Klima-Krisen uden i Verden, og lur mig om ikke, en helt anden og farligere krise vil ramme Danmark og Verden, nemlig den Mikropiske Verden som "kan" udrydde en ret stor del af menneskeheden, som man iøvrigt kan læse i den tidligere danske Retsmediciner Preben Gertingers Bog - Lualaba - Begyndelsen Til Enden fra 1995, hvor Gertinger udtaler at inden for de næste 100 år vil menneskeheden blive ramt at Virus -Udbrud vi ikke har set før, og ser man bare på de første 25. år, ja så kan man virkelig frygte for de næste 75. år...

Ja det var et lille "sidespring" uden om emnet Klimaet, men efter min mening en ret relevant udfordring, som er lige så vigtigt som Klimaet, ja "måske" er mit gæt så, endnu vigtigere....

God Dag, og tak for det gode debatindlæg,
Erling Drews...

"Fie Hækkerup er stud.mag. i dansk på Københavns Universitet..." og Public Affairs Consultant hos Rud Pedersen Public Affairs jvf. https://www.rudpedersen.com/employees.

"Jeg har været bekymret for fremtiden. Jeg er stadig bekymret ..." Det er jeg også når personer uden erfaring vil styre landet.

Hvad er forandret bortset fra måske alderen?

https://piopio.dk/naeste-generation-af-haekkerup-vil-i-folketinget
Kurt Jensen - 26 maj, 2021 - 09:13 - #11747
- 26-år, nu måske 27 år
- public affairs-konsulent i lobbybureauet Rud Pedersen
- jeg har noget at byde ind med

Jeg savner stadig at Fie har LANGT mere erhvervs- og livserfaring, men det er som om at det kompenseres der for med efternavnet Hækkerup. Hvorfor opstiller Fie ikke først til kommunalvalget?

Alt andet lige, var Fie så blevet opstillet af en enig kredsbestyrelse hvis efternavnet ikke var Hækkerup???

Jeg er heller ikke vild med, at et berømt navn bliver vægtet højere end alder og erhvervserfaring.
Men på den anden side, så er stort set alle folketingsmedlemmer bare stemmekvæg. Partiernes formænd bestemmer jo hvad de skal mene og stemme.

“Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, sådan lyder et gammel citat – og det er meget rammende for den største udfordring i vores tid – nemlig klimakrisen.”

Sådan skriver den radikale leder Sofie Carsten Nielsen.

Vejen til helvede er brolagt af Putin.

Han læste Paris-aftalen og så hvordan magtbalancen i Europa automatisk af de grønne og røde partier ville ende til fordel for de energiproducerende lande. Og især Rusland.

De radikale havde sammen med alle andre europæiske partier som har været førende i klimadebatten masser af gode intentioner.

Men vi endte i helvede. Præcis som under oliekrisen i 1970erne.

Magtbalancen i verden kommer altid først. En fejl som de radikales historie er brolagt med og helvedet på jord er altid blevet fjernet af forsvarsnyttige partier.

Man skal kende sin besøgelsestid!

Sofie Carsten Nielsens indlæg om det grønne netop i disse dage viser alt om radikale fejltagelser.

Vi befinder os i en politisk undtagelsestilstand!

Bedre var det om Sofie Carsten Nielsen fortalte om hvilke ledige lokaler hun personligt kunne stille til rådighed for de radikalt skabte klimaflygtninge fra Ukraine.

Vores analyse af vælgerflugt i storby er forkert. Det er ikke climatet der gav flugten men jobs, studiepladser, infrastruktur investeringer, bliver fjernet eller underprioriteret mens bistand og støtte til udkantskommuner øges. Det er ikke længere i storbyvælgernes interesse afstemme på SD.

Der er noget vi er nødt til at snakke om.
Jeg kan ikke forstå at man vil bruge marker til at sætte solceller op, marker hvorpå man kan dyrke afgrøder.
Det skriger til himlen, hvor dumt det er, af flere grunde.
Vi har brug for at de marker bliver dyrket, der er jo mangel på føde.
Man behøver ikke hvis det er følsomme områder at bruge sprøjtegifte, de kan dyrkes økologiske.
De steder, som der er planlagt at plastre marker til er infrastrukturen sjældent eller ikke, forberedt på det, og det er dyrt og unødvendigt for samfundet at tilvejebringe dette. Det er vigtigt, at vi som ansvarlige borgere, specielt i disse tider, hvor man skal sørge for at få mest ud af de penge og resurser vi råder over, det burde ansvarlige politikere kunne indse det indlysende i.
Det er fornuftigt og det ligger lige for at bruge solceller, der hvor infrastrukturen er til det.
Her tænker jeg på industrikvarterer, hvor de mange store tage er fremragende til det, og der er som regel et kraftigt elnet, ligeledes andre store bygninger, i byerne hvor de ikke er til gene for befolkningen.
Det er faktisk rat amoralsk at plastre marker til med solceller, selv samme mennesker der ser en forretning i det, kan fint have en Sam faldende Interesse med virksomheder, som vil være med til at lægge tage til.

Annonce