Diskussionen om Grønlands fremtid fylder mere end nogensinde, og det er tydeligt, at Rigsfællesskabet står ved en historisk skillevej.

Danske politikere gentager mantraet om, at Grønland selv bestemmer sin fremtid. Det er vi helt enige i.

Til gengæld savner vi, at vores danske politikere er mere tydelige om, at vi ønsker et mere ligeværdigt rigsfællesskab, som også kan bestå i fremtiden. Hvis vi skal indfri det håb, kræver det, at vi som danskere gør os fortjent til det. Og lige nu fejler vi.

De sidste årtiers politiske håndtering af forholdet mellem Danmark og Grønland er en fortælling om ubetænksomhed, manglende respekt og til tider direkte nedladende retorik, særligt fra visse borgerlige politikere.

Vi nævner i flæng: Søren Pape kaldte Grønland "Afrika på is", Søren Espersen har udtalt at ”Grønlands ledere er ligeglade med virkeligheden”, Inger Støjberg har kaldt det for ”pjatværk” at ville tale sit modersmål i Folketinget, Preben Bang Henriksen har udtalt, at et salg af Grønland ville være ”en hel befrielse,” og Søren Pind har for nyligt slået fast at ”Grønland er dansk”.

Udtalelser som disse skubber grønlænderne væk, og har gjort det i mange år

Senest har Støjberg så sammenlignet Grønland med ”det unge menneske, der er flyttet hjemmefra, men stadig skal have vasket tøj derhjemme.”

Udtalelser som disse skubber grønlænderne væk, og har gjort det i mange år. Læg dertil, at Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister har behandlet Grønland som en elefant behandler et stel fra Royal Copenhagen.

Vi skal forstå, at den opførsel konsekvent puster til bevægelsen mod grønlandsk selvstændighed. Det er som at se et Sankt Hans-bål blive fodret med dansk arrogance og uforståenhed.

En brik i et internationalt magtspil

De moderate kræfter i Grønland, der historisk har kæmpet for fællesskabet, mister terræn, og vi nærmer os et punkt, hvor selv de mest pragmatiske røster i Grønland taler om løsrivelse.

Hvad den kommende valgkamp i Grønland fører til, står hen i det uvisse, men det er tydeligt, at Grønland står over for et valg om, hvilken magt man ønsker tilknytning til: Danmark, USA eller en helt tredje.

Trump-administrationens berygtede forsøg på at købe Grønland illustrerer tydeligt, hvordan Grønland også er en brik i et internationalt magtspil.

Trumps købstilbud og trusler om at overtage Grønland om nødvendigt med militær magt handler udelukkende om præsidentens megalomani

Donald Trump har gentagne gange lovet guld og grønne skove, men den måde, som hans seneste administration behandlede oversøiske amerikanske territorier på, bør få alle til at rynke brynene.

Efter orkanen Maria blev Puerto Rico nærmest behandlet som en belastning og Trump-regeringens støtte blev heftigt kritiseret. Mange kan sikkert huske billederne af Donald Trump, der kastede håndklæder og nødhjælp til nødstedte puertoricanere, som var der tale om basketbolde.

Senest så vi i valgkampen, at Trumps støtter omtalte Puerto Rico som en "skraldeø." Vi frygter, at Grønland ikke kan forvente bedre behandling, når støvet først har lagt sig, og den første pose penge fordelt.

Trumps købstilbud og trusler om at overtage Grønland om nødvendigt med militær magt handler udelukkende om præsidentens megalomani – ikke om Grønland og grønlænderne.

Ligeværdige partnere

Vi kan ikke forvente, at Grønland bliver ved med at vælge fællesskabet, hvis vi ikke alle sammen respekterer dem som ligeværdige partnere. Det er en forpligtelse, der påhviler os alle sammen.

Det er til gengæld op til os i Danmark at gøre fællesskabet værd at blive i

Vi håber, at Grønland vælger at blive i Rigsfællesskabet. Men det valg er alene op til grønlænderne.

Det er til gengæld op til os i Danmark at gøre fællesskabet værd at blive i. Det kræver, at vi ændrer vores mentalitet og vores måde at samarbejde med Grønland på.

Vi håber i hvert fald, at tiden for dumsmarte danske bemærkninger endegyldigt er ovre.