Debat: Vi er på vej til et opgør med religionsfriheden
Debat: Vi er på vej til et opgør med religionsfriheden
Der kan næppe herske nogen tvivl længere om, hvorvidt social kontrol i muslimske miljøer eksisterer. Debatten må derfor gå videre til den fase, hvor vi bliver bedre til at få øje på symptomerne, så vi i højere grad bliver bevidste om omfanget
Det er relevant at tage en debat om social kontrol. Det har altid eksisteret, og negativ social kontrol har altid krævet ofre.
Den offentlige debat handler hovedsageligt om social kontrol i muslimske miljøer. Jeg vil mene, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget. Det er meget mere omfattende, end vi går og forestiller os.
Det må derfor betragtes som et fremskridt, i forlængelse af det øgede fokus på problemet, at Berlingske i denne uge har kunnet berette om flere københavnske gymnasier, hvor elever er udsat for social kontrol.
Men det er svært at lovgive og gribe ind over for social kontrol. Det eksisterer i religiøse miljøer – ikke kun i de muslimske.
Retssagen mod Jehovas Vidner i Norge er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at gribe ind over for religiøs social kontrol.
I podcasten Udstødt af Frank Flemming Jensen taler han med lektor og forsker Niels Valdemar Vinding.
Læs også:Religiøs ekstremisme har allerede fået magt – også på arbejdsmarkedet
Kort fortalt har man gennem retssystemet forsøgt at fratage Jehovas Vidner deres norske statsstøtte, fordi man mener, at de overtræder menneskerettighederne.
Men det, som Niels Valdemar Vinding og Frank Flemming Jensen kommer frem til i podcasten, er, at det juridisk stadig er meget svært at bevise, om et trossamfund opfordrer til social kontrol. Jeg er sikker på, at myndigheder i hele Norden har fulgt den principielle retssag nøje.
Og vi må forvente, at vi i fremtiden vil se flere retssager, hvor man forsøger at gøre op med religionsfrihedens privilegier, når man vurderer, at de skader medlemmerne.
Når man er stærkt troende, kan Guds ideologi ikke gradbøjes
Den norske retssag nåede til Højesteret, hvor én dommer gjorde udfaldet til, at Jehovas Vidner vandt sagen. Men når man læser sagen, kan det også tolkes som et signal om, at den norske stat skal have bygget en stærkere sag op i forhold til at afdække social kontrol.
Imens debatterer vi på livet løs i Danmark angående den sociale kontrol, vi ved eksisterer og udøves i muslimske miljøer.
Der kan næppe herske nogen tvivl længere om, hvorvidt det eksisterer. Debatten må derfor gå videre til den fase, hvor vi bliver bedre til at få øje på symptomerne, så vi i højere grad bliver bevidste om omfanget.
Vi begår gang på gang den samme fejl
Med min religiøse baggrund vil jeg tro, at omfanget er langt større, end vi forestiller os. Religiøse mennesker ved godt, at de skiller sig ud, og derfor gør de sig umage med at skjule omfanget af deres livsstil, fordi de ikke ønsker, at andre blander sig i deres gudfrygtige liv.
Sådan er det nu engang med Gud. Når man er stærkt troende, kan Guds ideologi ikke gradbøjes. Menneskerne ved, at verden er fyldt med fristelser, og derfor opleves det som en kærlig hjælp, når man holder hinanden inden for de streger, Gud har tegnet op.
Læs også:Kvindekampen bliver ædt af højrefløjsideologier
Vi begår gang på gang den fejl at tro, at mennesker, som er synligt religiøse, blot er kulturreligiøse ligesom os, men det er en naiv forestilling.
Hvis ikke vi anerkender, at vi begår en fejl, når mennesker fortsat har ret til at udøve Guds forestillinger om mennesker i religionsfrihedens navn, så er vi medskyldige i, at religiøs fundamentalisme fortsat vil kræve sine ofre.
Kommentarer
Grundloven giver rettigheder…
Grundloven giver rettigheder -danske statsborgere har de rettigheder .
Børn og unge skal have sikkerhed i Danmark for lige vilkår , hvis de er danske statsborgere
også for sindelags kontrol og indoktrinering,opvækst med oplæring i isolering og ufrihed
arrangerede ægteskaber som kaldes frit valg - vold som alm kontrol middel -
Hvornår er det blevet ok at acceptere udviklingen af kontrollerende miljøer ?? .
fordi det er få ?Fjerner børn og unges ret til lige vilkår med andre børn .
Kan vi være så forskellige nu i Danmark ?.-vi må definere vores fællesskab som andet end et pas.
. Vi har brug for en integrationsindsats der virker.
Vi griber ind i mange af danskernes liv og vaner
uden at blinke når børnene er i klemme .
forskelsbehandling. pga kulturbaggrunde og religiøsitet
dukker op hele tiden som acceptabelt i vores medier ,
laver modsætningsforhold der ikke er der .
Demokrati er ikke kun en afstemningsmetode i Danmark .
Det er en del af det samlede danske fællesskab , hvor vi føler ansvar for hinanden
og som er Danmark ,som bor i ,har rettigheder men også pligt i .
Her skal alle børn opdrages til ligeværdighed . Det ansvar ligger hos os allesammen fordi de også er vores børn - danske børn -skal have en opvækst sammen med os gammeldanskeres børn -alle skal lære at forstå vores fællesskab .
Her skal være tolerance men også tydelige tolerancegrænser
De er blevet for usynlige - og uforståelige - håndhæves ikke .
Det er blevet en akilleshæl for integrationen ,som i forvejen er mangelfuld .
.
Men hvad er så det ???????
( man er ikke racist fordi man ikke vil acceptere vold. mod børn , eller opvækst påvirkning til isolation i små enklaver - synes at religiøse signaler ikke er passende i en børnehave eller uddannelsesinstitution er andre offentlige institutioner uanset hvilken det er . )
men hvor går så den fælles tolerancegrænse vi kan være fælles om ???
Og hvorfor er det her hvor jeg bor at hele .integration indsatsen lægges - uden at den defineres så den er til at håndtere og forstå - med almindelige ord. Ja gemmes vækst .
Jeg har ikke problmer med at her bor mennesker med en anden tro eller hudfarve -end mig
,Men jeg har ikke lyeres lukkede pæne områder hvor andre indkomstgrupper i realiteten ikke er velkomne.
,
Har isoleringen andre problemstillinger ?? økonomisk afhængighed ?
hvilke andre grupper har ret til at udtrykke sig religiøst
i folkeskolen og på offentlige institutioner. ??
Der er heller ike kristentvang .-
.
Lige indtil den dag, hvor…
Lige indtil den dag, hvor videnskaben er nået så langt i sin forskning og metodiske erkendelser, at den kan levere beviselige svar på livets fundamentale spørgsmål: Hvorfor lever vi, hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen. Lige indtil den dag, så vil der være et behov for substituere viden med tro, i hvert fald for de af os, der søger en mening med at leve.
Og hvem gør sig ikke tanker om livet. Vi er alle mere eller mindre troende, selv ateister tror; de tror blot på meningsløshed og kaos. Selv det er en krykke, der gør det muligt at bevæge sig gennem livet.
For krykker, det er jo, hvad en trosfundamenteret opfattelse af livet egentlig er, herunder religionerne i alle deres afskygninger.
Fjernet man krykkerne fra et menneske, der har hårdt brug for dem, så opstår der en konflikt, for hvad har man ellers forventet.
At forbyde er menneske at dyrke sin religion, er at prøve at fjerne pågældendes mening med livet, og det går naturligvis ikke.
Det er her problemet ligger med fundamentalistiske religioner som Islam og Jehovas Vidner. De er så fokuseret på deres religion, at de mener at have eneret på begrebet Gud, hvilket får dem til at føle sig berettiget til om nødvendigt at begå ulovligheder ved sætte deres religion over landets love.
Hvad gør vi ved dette problem? Vi kan og bør ikke lovgive krykkerne væk fra brugerne, men vi kan via domstolene forbyde dem at bruge krykkerne til at træde ud over landets love.
Ikke generelt men for i de konflikter, der manifesterer sig som egentlige sager, opstået på baggrund af ofrernes anmeldelser.
Hvem Gud er, eller om Gud overhovedet eksisterer står for de fleste af os stadig hen i det uvisse, men hvad gør det, når vi blot har vores mentale krykker🙂
Jeg tror ikke jeg forstår…
Jeg tror ikke jeg forstår indlægget. Er det et forslag om at afvikle religionsfrihed? Til fordel for hvad? Jeg tænker at religionsfrihed netop handler om at de verdslige regler har førsteret, da ingen religion er bedre end en anden.
Retten til frit at kunne…
Retten til frit at kunne vælge sin egen gud/tro er ikke samtidig en ret til at pådutte andre den samme tro, ensige at indoktrinere børn. Enhver form for indoktrinering, tvang, missionering osv bør høre fortiden til.
Vi ved jo alle samme godt, at der ikke findes nogen gud, der tager vare på os, så alt i alt er det et latterligt emne.
Ikke desto mindre skaber det store problemer i samfundet og for den enkelte.
Jeg forstår godt behovet for at forestille sig en støttepædagog, når livet er svært, men når det går over i religiøst vanvid, må der ligge mentale forstyrrelser til grund. Så er al selvstændig tanke sat ud af spillet. Findes der ikke nogle offentlige institutioner, der behandler den slags?
Tilføj kommentar