På lederplads lyder det således i Berlingske: “Vi skal være glade for alle virksomheder, uanset ejerform, som klarer sig godt. Det skaber velstand, udvikling og job i Danmark. Men vi skal huske bagsiderne ved de demokratiske virksomheder, som er, at de som Coop kan være tunge og sløve.”

En god forretning

Irma er en kæde under Coop, som er en demokratisk virksomhed. Demokratiske virksomheder er anderledes end andre virksomheder, fordi det er kunderne, producenterne eller medarbejderne, som ejer virksomhederne. Det er også dem, som vælger den øverste ledelse blandt medlemmerne selv.

Og netop demokratiske virksomheder mener Magnus Skovrind Pedersen, direktør for Tænketanken Demokratisk Erhverv, får ufortjente tæsk.

Det er en myte, at demokratiske virksomheder har dårligere produktivitet

“Det er en myte, at demokratiske virksomheder har dårligere produktivitet. Vi kan se, at de enten performer bedre eller lige så godt sammenlignet med andre ejerformer i Danmark,” siger han til Netavisen Pio.  

Gode til at holde den kørende

Selvom Magnus Skovrind Pedersen understreger, at han ikke kan udtale sig konkret om Irma og Coop, så vurderer han, at der ikke er grund til at mene, at demokratiske virksomheder som de to generelt skulle være dårligere end andre virksomheder.

Når det kommer til konkurser, kan Magnus Skovrind Pedersen se, at demokratiske virksomheder ofte trækker det længste strå sammenlignet med virksomheder som sådan.

Han henviser til en undersøgelse, som Tænketanken Demokratisk Erhverv har lavet.

Her fremgår det, at der i perioden 2019 til sommeren 2021 var 20 ud af samlet set 18.605 demokratiske virksomheder, som gik konkurs. Det svarer til 0,1 procent.

Til sammenligning gik 8.474 ud af Danmarks i alt cirka 800.000 virksomheder konkurs i samme periode, hvilket svarer til 1 procent.

Andet end penge 

Ikke alt handler dog om kroner og øre, når man sammenligner demokratiske virksomheder med andre virksomheder.

Mange demokratiske virksomheder har et ekstra formål, fordi de også fokuserer på samfundsindsatser

“Mange demokratiske virksomheder har et ekstra formål, fordi de også fokuserer på samfundsindsatser. Det kan være at holde liv i landdistrikterne, at bidrage til den grønne omstilling eller at være inkluderende,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

“Og det kan man se, at danskerne genkender,” tilføjer han med henvisning til en undersøgelse Tænketanken Demokratisk Erhverv har lavet.

Her fremgår det, at 44 procent af danskerne siger, at de i høj grad opfatter demokratiske virksomheder som virksomheder med andre formål, end at skabe økonomisk overskud.

Og 34 procent siger, at de i høj grad opfatter demokratiske virksomheder som samfundsansvarlige, og at de tager hensyn til klima, miljø og bæredygtighed, når de driver forretning.