Demonstrationer i otte byer mod Jensens Bøfhus

Demonstrationer mod bøfkædens restauranter i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Randers, Holdbæk og Hillerød fredag
Der er fredag eftermiddag og aften samtidige demonstrationer mod Jensens Bøfhus på grund af bøfkædens manglende overenskomst i otte byer rundt om i hele Danmark.

Demonstrationerne foregår foran Jensens Bøfhus' restauranter i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Randers, Holdbæk og Hillerød.

Her demonstrerer unge fra Fagbevægelsens Ungdom og røde ungdomsorganisationer mod Jensens Bøfhus på gågaden i Aarhus

 

3.200 kroner mindre om måneden

Jensens Bøfhus har et socialt ansvar over for deres medarbejdere, siger medlem af Metal Ungdom og DSU, Mikael Lynge Nielsen, om baggrunden for, at han fredag deltog i demonstrationen ved Jensens Bøfhus på Vesterbrogade i København:

Jensens Bøfhus har et socialt ansvar over for deres medarbejdere

”Det er vigtigt, at vi får gjort befolkningen opmærksom på, at Jensens Bøfhus har et socialt ansvar over for deres medarbejdere. Det har aktionen i dag været med til, og de mennesker, jeg har mødt på gaden, har været meget modtagelige over for budskabet – så det er superfedt”.

 

Fra fredagens demonstration ved Jensens Bøfhus i Odense

 

Her demonstrerer unge mod Jensens Bøfhus i Holbæk Foto: Julie K. Madsen

 

I Holbæk deltog Julie Madsen, også medlem af Metal Ungdom og DSU, i den lokale demo mod Jensens Bøfhus, fordi hun med sin tilstedeværelse gerne vil være med til at understrege vigtigheden af at have en overenskomst:

Jeg har selv venner, der arbejder på restaurant

”Jeg er ved Jensens Bøfhus i dag for at gøre opmærksom på vigtigheden af at have overenskomst, da det har stor betydning for medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Jeg har selv venner, der arbejder på restaurant, og det vil have stor betydning for, om de kan få hverdagen til at løbe rundt med 3.200 kroner mindre om måneden”.

Her demonstrerer en flok 3F'ere foran Jensens Bøfhus i Randers

 

Her foregår demonstrationerne

Her foregår demonstrationerne:

  • København, Vesterbrogade 11A, 1620 København V
  • Aarhus, Rosenkrantzgade 31, 8000 Aarhus C
  • Aalborg, Østerågade 9, 9000 Aalborg
  • Odense, Læssøegade 215, 5230 Odense
  • Horsens, Åboulevarden 129, 8700 Horsens
  • Randers, Rådhusstræde 3-5, 8900 Randers
  • Holbæk, Havnevej 3, 4300 Holbæk
  • Hillerød, Slotsgade 67, 3400 Hillerød

Alle otte steder demonstreres der fra kl. 15 til 20 fredag.

Bøf-direktør: Vi bakker op om overenskomster

Hos Jensens Bøfhus står man uforstående overfor kritikken fra de unge demonstrerende:

Jeg vil til hver en tid bakke op om den danske model og overenskomster

"Jeg vil til hver en tid bakke op om den danske model og overenskomster. Men jeg mener ikke, at det er vores medarbejderes vilkår, vi skal konkurrere på. Derfor er det spild af gode kræfter, at de går efter mig, når 90 pct. af branchen slet ikke følger en overenskomst," siger administrerende direktør, Anders Nikolaisen til B.T.

3F Ungdom, Fagbevægelsens Ungdom, Metal Ungdom, HK Ungdom, FOA Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk El-Forbund Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, SF Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront - SUF bakker alle op om demonstrationerne.

Lørdag den 5. december fra kl. 10 til 15 demonstrerer unge i fagbevægelsen og røde ungdomsorganisationer igen mod Jensens Bøfhus' manglende overenskomst.

Igen foregår der samtidige demonstrationer i disse otte byer: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Randers, Holbæk og Hillerød.

Opdateret 19.35 med kommentar fra Jensens Bøfhus-direktør

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De var nu ret ynkelige i Århus;-)
3F burde kæmpe for flertallet, og ikke en lille gruppe ekstremister!

JPN. Du kommer aldrig til at forstå solidariteten i fagbevægelsen. Det er jo din fejl.

Annonce