Den åndelige oprustning bør være kulturlivets våbenkald
Den åndelige oprustning bør være kulturlivets våbenkald
Man kan ryste på hovedet ad Mette Frederiksens formuleringer, men det er svært at være uenig i diagnosen: Vi står i en ny og farligere verden. Og hvis vi kun svarer igen med “krudt og kugler”, svigter vi os selv
Fra i årevis at være blevet dresseret til lydige domptører i konkurrencestatens excel-arks-cirkus skal kulturlivet pludseligt til at opruste på ånd.
Det er i hvert fald oplevelsen på mange kulturinstitutioner som kunstnerkredse, museer og skoler, hvor man stiller sig undrende og også kritisk over de nye toner fra Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye.
Ideen er, at sideløbende med at der investeres mange milliarder i oprustning af Forsvaret, er der brug for en tilsvarende indre oprustning, en åndelig oprustning i befolkningen
Der er fair at kritisere socialdemokraternes tale om “åndelig oprustning” for at være uklar og elastisk i betydning.
Men kulturlivet skal passe på med at afvise begrebet som tomme floskler. Det er nemlig ikke regeringen, der har patent på indholdet.
Det er også kulturlivets ansvar at definere, hvordan vi bidrager til at gøre samfundet mentalt og kulturelt robust i en farlig tid.
Gør vi ikke det, overlader vi det hele til kirkeministeren og hans idéer om, at det er kristendommen, vi skal i krig for.
Den åndelige oprustning er ikke pynt
Man kan ryste på hovedet ad Frederiksens formuleringer, men det er svært at være uenig i diagnosen: Vi står i en ny og farligere verden. Og hvis vi kun svarer igen med “krudt og kugler”, svigter vi os selv.
Et folk, der ikke kender sine rødder, sin kultur og sit demokratiske fundament, har intet at forsvare – heller ikke med våben.
Den åndelige oprustning er ikke pynt. Den er forudsætningen for den militære.
Læs også:Analyse: Kulturpasset giver ledige unge en fair chance
Det burde være kulturlivets øjeblik. Men alt for ofte reageres der med snobberi og ligegyldighed.
Når regeringen efterspørger noget, der binder os sammen – noget fælles, noget alment – så gribes der til automatreaktioner: Rindalisme! Nationalisme! DF-retorik!
Der er ikke nogen fremtid for kulturen uden folkelig forankring. Det burde ikke være kontroversielt at sige, men det er det blevet.
Skal minde os om, hvem vi er
De seneste årtier har vi fået museer og kulturhuse, der hellere vil spejle særlige identiteter end danne fælles forståelser.
I høj grad fordi det er sådan, man har tilpasset sig myndighedernes og tidsåndens krav gennem pulje- og projektstyring.
Men også fordi det er en livsopfattelse, som trives i kulturlivet.
For hvem skal ellers definere det, vi kæmper for?
Det er ikke dannelse, det er kurateret segmentering. Det nytter ikke noget at kræve penge og prestige, hvis man ikke samtidig påtager sig et ansvar.
Og det ansvar er ikke at være statsloyal, men at være relevant for de mennesker, der betaler gildet.
Læs også:Destination Norden. Sommerbreve om kunst- og kulturel dannelse midt i en krisetid
I krigstid forstår man igen, at kunsten har en samfundsrolle: at samle, mobilisere og minde os om, hvem vi er.
Det er præcis det, der efterlyses nu. Ikke som påbud fra oven, men som en mulighed. For hvem skal ellers definere det, vi kæmper for?
Spiller sig selv af banen
Det er ikke regeringen, der kan bære den åndelige oprustning. Den kan højst sætte rammerne. Herunder skaffe midlerne.
Det er kulturlivet, skolen og de dannende institutioner. Det er her, børn lærer, hvorfor demokratiet er værd at forsvare.
Hvis kulturlivet vælger at stå på sidelinjen og håne dem, der faktisk prøver at sætte kultur på den politiske dagsorden, spiller det sig selv af banen.
Så bliver det andre, der definerer, hvad det vil sige at være dansk, og hvorfor det er værd at kæmpe for.
Kommentarer
Hvad nytter det at deltage i…
Hvad nytter det at deltage i en debat, hvor
debattørerne har deres løsninger som de
forsvarer og ikke lader sig påvirke af de
andre debattører, og kun forsøger at skabe
frygt, du deltog selv i en debat hos Clemens,
hvor halvdelen af deltagerne nægtede at lade
sig påvirke af den anden halvdel af debattørerne.
Debatten handlede om opsamling af data, i så store
mængder som nutidens teknologi kan præstere, der
blev malet store skræmmebilleder af det misbrug,
som kunne finde sted, uden at retssamfundet havde
styr på brugen af disse data. jeg vil ikke overvåges
af døgnet rundet af politiet, var svarene fra den
ene side af panelet, hvor den anden side prøvede at
forklare at i et retssamfund, har vi lovgivningen
som skal følges, så der ville ikke være nogen brug
af disse data uden retssamfundet havde godkendt denne
brug af disse data. Det var hovedrystende, så meget
frygt der blev skabt, uden ordstyreren kunne stille
de rigtige opfølgende spørgsmål til de der skabte
frygten, for at disse nye værktøjer blev brugt til
at skabe sikkerhed, eller misbrugt af nye magthavere.
Jeg vil næsten sige, at man blev manipuleret af de
som skabte frygten, og ikke oplyst om den sikkerhed,
som de nye værktøjer skulle bruges til.
Hvad hjælper en debat, når ikke debattørerne vil en
oplysende debat, kun vil en frygtskabende debat.
Hvis man ikke vil diskutere…
Hvis man ikke vil diskutere fortid, nutid og fremtid for det Danske samfund. Da det er det, der gør os til det Danske fællesskab vi har i dag. Hvis man ikke kan debatere dette, har vi skabt et hovmod, som kan være farligt for vores samfund på længere sigt. Det lader til at, jo mere lærdom, jo dummere bliver debatten. Folk har sat liv,ære og velfærd på spil for at, stå op for det samfund, vi har for nærværende.
HElt enig
HElt enig
Så enig. Rigtigt meget af…
Så enig.
Rigtigt meget af det, der kaldes kultur i dag er blevet opium for folket, hvoraf mange vader lalleglade rundt fordi de har for mange penge. Vi er i et meget rigt samfund, som i dag har glemt vores rødder og som er totalt ligeglade med at uligheden bliver større og større, alt imens dem vi ikke vil vide af lider mere og mere. Andres Foghs sammenhængskraft smuldrer dag for dag.
I årene 2010-2023 har…
I årene 2010-2023 har universiteterne lukket 114 humanistiske uddannelser.
Penge og ressourcer er i årevis trukket væk fra humanistiske fag. Stort set ingen taler længere tysk eller fransk. Latin fjernes fra gymnasier. Den europæiske kulturhistorie nedprioriteres konsekvent.
Hvis politikerne virkelig mener, at åndelig oprustning er livsnødvendig, må de til lommerne.
Den dag, jeg ser flere og større bevillinger, ikke kun til militæret, men også til humaniora, tør jeg tro på, at politikerne virkelig mener, hvad de siger. Ikke et øjeblik før.
Hvis kulturen skal have en…
Hvis kulturen skal have en chance, skal den grundlægges i hjemmet, påvirkningen startes af forældrene. Få børnene ind i kulturens verden ved at læse god børnelitteratur, ved at synge sammen, ved at styrke børnenes kreativitet, så de allerede har noget med, når de begynder i vuggestue og børnehave. Senere, i skolen, skal de kreative fag styrkes, musik, tegning, det man i gamle dage kaldte husgerning og sløjdundervisning. Så børnene kan se resultaterne af deres skaberevner. Sidst, men ikke mindst, besøg på museer, teatre og koncerter. Så tror jeg kulturen har en chance, os andre skærmfikserede gamle er for evig fortabte
Noget af den bedste kultur…
Noget af den bedste kultur vi har ligger i folkekirken og den måde vi betaler for medlemsskabet på, kirkeskatten sikrer at alle kan være med på lige fod.
Den måde at betale på bør vi udvide, til også at kunne bruges til at abonnere på aviser og tidsskrifter.
Man spørger simpelt hen aviserne, hvor stor en procentdel af en indkomst koster det at abonnere på din avis, avisen kommer så med et tilbud, som man kan sige ja eller nej til.
Det vil koste staten en del administration, men det vil betyde en stor forbedring af kulturen.
Man kunne også spørge samtlige museer hvor stor en procentdel af vor indkomst, de skal have, for at vi frit kan besøge dem, de museer der bliver besøgt får så pengene.
Folk med høje indtægter, kan fortsat bruge penge til billetten eller abonnentet.
Jeg mener at et sådant betalingssystem vil højne dansk kultur, for vi har alle gavn af, at den samlede viden om hvad der foregår i samfundet bliver større eller folkekirken bør ikke have monopol på et fornuftigt betalingssystem som alle har råd til at være med på.
Tilføj kommentar