Den borgerlige nedskæringspassion har dystre konsekvenser

Skadevirkningerne kan blive enorme, når finansministeren indkasserer postulerede gevinster uden at tænke på konsekvenserne.
Den danske borgerlige regering har som udtrykkeligt mål at nedsætte de offentlige udgifters andel af samfundskagen – for at få råderum til endnu flere skattelettelser.

Det er indlysende, at offentlige ydelser ikke skal koste mere end nødvendigt, og at al erfaring, al ny opfindsomhed og al teknologi skal anvendes med omtanke for at sikre dette.

Nedskæringer med konsekvenser
Men vi har erfaringer nok om skadevirkninger af det stigende antal overvurderede og overbetalte private konsulentrapporter fra McKinsey med flere, der på et svagt fundament anviser såkaldte rationaliseringsgevinster ved fyringer i det offentlige.

Vi har erfaringer nok om skadevirkninger af det stigende antal overvurderede og overbetalte private konsulentrapporter fra McKinsey

Skadevirkningerne kan blive enorme, når de borgerlige finansministre indkasserer postulerede gevinster straks ved hoveddøren, og det bagefter viser sig at samfundet slet ikke kan få den samme vare med mindre mandskab og færre penge. Megakatastrofen – stjerneeksemplet på hvor galt det kan gå - er ødelæggelsen af det danske skattesystem og evnen til at opkræve penge og kontrollere selvangivelser.

Men der er mange andre. Fyringen straks af personale på baggrund af skønnet over fremtidige besparelser ved indførelsen af den ny problemramte patientjournalsystem på sygehusene er et andet meget aktuelt eksempel. Her har ansvarlige regionspolitikere dog klogeligt justeret kursen.

Prisen for den borgerlig passion
Det er for resten tankevækkende, hvordan  vilkårligheden og de uforudsete konsekvenser af barske nedskæringer i de offentlige tjenester ramte den britiske konservative premierminister Theresa May i nakken med enorm kraft i den nylige valgkamp. Mays meget skuffende resultat og Jeremy Corbyns overraskende gode resultat havde meget at gøre med terrormordene og den frygtelige brandkatastrofe i London lige op til valget:

Corbyn pegede simpelt hen på, at May som indenrigsminister forud for Brexit havde fyret 10.000 politifolk og 10.000 folk i brandvæsen og brandtilsyn som resultat af den borgerlige passion for at slanke den offentlige sektor for enhver pris og få plads til skattelettelser!

[read-also]

En anden borgerlig passion, som også gælder herhjemme, er at udhule værdien af dagpenge, kontanthjælp og andre indkomstoverførsler. Sårbare medborgere kastes derfor ud af dagpengesystemet og må leve af reduceret kontanthjælpsydelse eller ægtefællens indtægt. Hvor de rigeste har fået vældige skattelettelser, så er ydelserne til dem, der ikke kan få job, direkte skåret ned.

Brug for håndsrækning – ikke forarmelse
Senest har borgerligheden kastet endnu en utiltalende godbid til Dansk Folkeparti ved at skære 3 procent af integrationsydelsen til nytilkomne, der i forvejen er langt dårligst stillet i vort forsørgelsessystem. Det bliver stadig sværere for de ny, der får lov at blive her, også at give deres børn ordentlige muligheder.

Det hele er iværksat med den begrundelse, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Det er en del af det enøjede borgerlige menneskesyn, at man kun kan få de fattige til at arbejde ved at sætte dem ned i ydelse og kun kan få de rige til at arbejde (mere) ved at sætte dem ned i skat.

Det ville være langt mere målrettet og sympatisk at bruge pengene på bedre at hjælpe dem, der har det sværest, til at blive rustet til at få et arbejde

Jyllandsposten fastslog for nylig, at de lavere ydelser faktisk hjælper på ’lysten’ til at komme i arbejde.  Ja, der vil være nogle enkelte, der bøjer sig endnu længere ned i fordring for at arbejde. Men måske ni tiendedele af dem, der er ramt af lavere ydelser, kan selv med den bedste vilje ikke ved egen kraft finde arbejde. Mange er fysisk eller psykisk skrøbelige, og fattigdomsfælden risikerer at gøre dem ringere og ringere i stand til at finde arbejde. Det har brug for en bedre håndsrækning – ikke forarmelse.

[read-also]

Derfor er det et andet tosset resultat af forkert analyse og forkert menneskesyn, at der nu over en periode ofres et milliardbeløb på jobpræmier til overførselsmodtagere, der selv finder arbejde hurtigt. Der er en enorm dødvægt i den præmie – forstået på den måde at den for det meste retter sig til dem, der havde klaret sig alligevel. Det ville være langt mere målrettet og sympatisk at bruge pengene på bedre at hjælpe dem, der har det sværest, til at blive rustet til at få et arbejde.


Mogens Lykketoft, 
er tidligere socialdemokratisk partiformand, finansminister, skatteminister udenrigsminister og ligeledes tidligere formand for Folketinget. Idag Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Mogens Lykketoft vil over fire uger leverer en artikel-serie på Netavisen Pio, der spidder højrefløjens politik omkring topskattelettelser, ulighed og velfærd.  Dette er hans tredje indspark. Læs det første og andet indlæg på Netavisen Pio.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

straks ved hoveddøren, og det bagefter viser sig at mens samfundet skal klare sig med mindre mandskab og færre penge.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forhenværende partiformand, minister og formand for FN’s Generalforsamling


Flere artikler om emnet

Annonce