Henter indhold

10. august 2017

Opinion
Den borgerlige undskyldning for at forgylde velhaverne
De økonomiske modeller bliver misbrugt som borgerlig blankocheck til at legitimere skattelettelser og velfærdsnedskæringer.
10. august 2017

De seneste 15 år har jeg fået utallige gange titusinder af kroner forærende i skattelettelser fra flinke borgerlige flertal med den begrundelse, at det nok ville få mig til at arbejde mere. Men jeg har ikke arbejdet en eneste time mere, end jeg ellers ville have gjort: Jeg arbejder, fordi det jeg laver interesserer mig – og jeg havde penge nok tilbage efter skat, også før de begyndte at give mig og de andre i den høje ende af skatteskalaen de største lettelser. Der er mange, der har det ligesom jeg. Og der er småbørnsforældre, der med skattelettelsen har set en chance for at gå ned i arbejdstid og lette en presset hverdag.

Jeg har ikke arbejdet en eneste time mere, end jeg ellers ville have gjort

Der sikkert andre, der har det anderledes og som faktisk har arbejdet mere, fordi der blev større udbytte af den sidst tjente krone. Hvis de er flest, så har skattelettelserne isoleret set bidraget til mere arbejde og større værdiskabelse. Men dét er intet bevis for, at der ikke kunne have været større samfundsmæssig værdiskabelse ved at bruge penge til offentlige investeringer eller velfærdsforbedringer i stedet for til skattelettelser.

Det borgerlige argument for at forgylde velhaverne
Min egen erfaring som finansminister er, at vi forbedrede dansk beskæftigelse hurtigere end før og også nu, mens vi opretholdt uændret skattetryk og lod de offentlige udgifter stige med reelt 2 procent om året – i samme takt som det private forbrug. Fordi vi brugte skatteindtægterne på en klog måde til at styrke danskernes og det danske samfunds konkurrencekraft.

Siden jeg forlod finansministeriet og regeringen skiftede i 2001 er der sket et større og større misbrug af de økonomiske modeller med det formål at legitimere borgerlige skattelettelser og udgiftsnedskæringer som den ’ansvarlige’ økonomiske politik. Men der er intet videnskabeligt i denne politik – det er først og fremmest borgerlige ideologers og grådige velhaveres forklaring på, hvorfor det er nyttigt for samfundet at forgylde dem.

Misbruget af modellerne er uhyre let gennemskueligt. Derfor må det undre at økonomer først nu begynder at påpege, at det giver et vrangbillede

Misbruget af modellerne er uhyre let gennemskueligt. Derfor må det undre at økonomer først nu i større tal begynder at påpege, at det giver et vrangbillede af konsekvenserne af en økonomisk politik, hvis vi beregner såkaldt dynamiske virkninger af skattelettelser, men ikke indregner den positive dynamik, hvis de samme penge i stedet bruges til for eksempel uddannelse- eller arbejdstilbud, forskning eller forbedret social indsats.

Borgerlige regneprincipper ville have stoppet Stauning
Denne politisk definerede ubalance i indregningen af virkninger af skatter og offentlige udgifter er ikke bare en lille svaghed. Det er en fundamental forvanskning, det er intellektuel svindel, og det er at give borgerlige synspunkter en blankocheck. Stauning, Hedtoft, HC, Kampmann, Krag, Anker og Nyrup ville være sat skakmat, hvis de havde underlagt sig disse borgerlige regneprincipper, da velfærdssamfundet skulle opbygges og fornys. Og Thorning kuldsejlede ikke mindst, fordi hendes regering ikke kunne enes om i tide at tage frontalt opgør med det borgerlige misbrug.

Jeg håber, at vismændene nu omsider vil hjælpe os på ret spor med deres bebudede analyse af problemet.

Vi ikke har råd til at lade være at investere massivt i at bremse den globale opvarmning

Men tilføjes skal det, at der er vældige udfordringer, vi endnu ikke kan få tal på i de økonomiske regnemodeller, vi har til rådighed. Også selv om vi stopper misbruget. Først og fremmest er vi nødt til at supplere med en vældig portion sund fornuft om, at klima- og miljøproblemerne hurtigt kan blive en uoverkommelig eksistentiel trussel, hvis ikke vi investerer i at imødegå dem. Vi har ikke råd til skattelettelser, fordi vi ikke har råd til at lade være at investere massivt i at bremse den globale opvarmning.

 

Mogens Lykketoft, er tidligere socialdemokratisk partiformand, finansminister, skatteminister udenrigsminister og ligeledes tidligere formand for Folketinget. Idag Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Mogens Lykketoft vil over fire uger leverer en artikel-serie på Netavisen Pio, der spidder højrefløjens politik omkring topskattelettelser, ulighed og velfærd.  Dette er hans andet indspark. Læs det første her. 

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO