Store befolkningsgrupper føler, at de resursestærke har tilranet sig magten over samfundets indretning
En del af forklaringen kan være, at store befolkningsgrupper føler, at de resursestærke har tilranet sig magten over samfundets indretning. Prisen betales af folk, der har lavere indkomster, hårdere arbejdsmiljø, usikkerhed i deres ansættelse, smerter eller skavanker på grund af nedslidende fysisk arbejde - eller på anden vis mindre frihed til at forme deres tilværelse.
Andre kan opleve integrationsproblemerne i praksis og med rette føle sig stødt, når den radikale Morten Østergaard eller den alternative Uffe Elbæk, belærer dem om, at de burde være lidt mere humanistiske.
I den forgangne weekend har partiformand Mette Frederiksen haft to længere kronikker i Politiken. Her forklarer hun ærligt, hvorfor det er så vanskeligt at udstede de hårde garantier, som mange vælgere efterspørger. En del af forklaringen er, at vælgerne sammensætter et særdeles broget parlament. Til gengæld lover Frederiksen, hvilken kurs det socialdemokratiske kompas skal udstikke, hvis rød blok vinder valget:
- Vi vil gøre mere, for dem der har mindst, og fordelingspolitiske initiativer skal rettes mod folk med lave indtægter og udsatte borgere.
- Vi vil sikre, at den offentlige sektor ikke langsomt bringes i knæ, fordi bevillingerne ikke følger med det stigende antal syge og ældre.
- Vi vil investere i grøn forskning og energiteknologi samt tage klimaforandringerne alvorligt.
Vi vil gøre op med centraliseringen og mantraet om, at stordrift altid er bedre
- Vi vil gøre op med centraliseringen og mantraet om, at stordrift altid er bedre.
- Vi vil arbejde for mere retfærdige muligheder for tilbagetrækning, så et godt otium ikke alene er forbeholdt folk med lange uddannelser og høje lønninger.
- Vi vil sikre en stram udlændingepolitik, der vender fokus, så vi i fremtiden hjælper flere i flygtningelejre og færre i Danmark; vores samfundsmodel hænger ikke sammen, hvis for mange står uden for arbejdsmarkedet, er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne og abonnerer på værdier, der står i skærende kontrast til majoritetsbefolkningens.
Hvor meget af ovenstående, der bliver muligt, afhænger helt af, hvordan vælgerne næste gang sammensætter Folketinget.
Den politiske filosof Alexis de Tocqueville havde allerede i 1800-tallet blik for, at det risikerer at føre til sammenstød, hvis modsætningen mellem magthavere og befolkning bliver for stor.
De respektive socialdemokratiske partier har ikke håndteret stigende ulighed og store integrationsproblemer
Hvis store befolkningsgrupper føler sig ramt af en demokratisk ulighed, hvor de ikke tages alvorligt, så bliver konsekvensen konfrontation og samfundet splittes. I Spanien, Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland og andre europæiske lande er netop dét sket i den forstand, at den brede befolkning har mistet deres traditionelle politiske talerør, Socialdemokratiet, fordi de respektive socialdemokratiske partier ikke har håndteret stigende ulighed og store integrationsproblemer. Det må ikke ske i Danmark.
Weekendens kronikker er endnu et bevis på, at Mette Frederiksen er bevidst om de svigt, vi som parti ikke må begå. Hun har med andre ord blik for Tocquevilles budskab om, at det er vigtigt at dem, der regerer, ikke har andre interesser end dem, som de regerer over.