Den danske folkeskole er blevet et gudsforladt sted
Den danske folkeskole er blevet et gudsforladt sted
Kirstine Ersbøll Meyhoffs satiriske roman ‘Smukke unge mennesker’ er både morsom, ondskabsfuld og dybt beklemmende i sin skildring af et skolesystem fanget i pædagogiske floskler
En 15-årig dreng dør efter at have spist forgiftede piller. Det er et mord. Hvem er skyldig?
Det er gåden i den satiriske bog om en ungdom, der går tabt i en verden uden andre autoriteter end dem, de finder i deres mobiltelefoner.
Bogen er fremragende. Den er morsom og vred. Den er ædende ond og sarkastisk, men også båret af afmagtens humor, så man griner, hvor man burde græde.
Bogen beskriver hverdagen på en moderne dansk folkeskole, hvor såvel elever som lærere er magtesløse ofre for den fremherskende pædagogiske teori om læring.
Denne teori har domineret den danske folkeskole i de senere årtier, og den er baseret på et indlæringsprincip, der umuliggør klassisk undervisning, og som har degraderet lærerne til assistenter, der ikke skal tro, de er noget særligt, for de skal være i øjenhøjde med eleverne.
Afmagt i teorien
Den skole, der er beskrevet i bogen, har et værdibarometer, der er hængt op i alle klasseværelserne, ”så derfor ved selv de yngste elever, at man ikke skal acceptere, at én person bestemmer over andre. I hvert fald ikke læreren”.
Et gennemgående tema er afstanden mellem teori og praksis.
Læs også:Tesfaye står fast trods kritik fra eksperter: Nogle elever er bare pissedårligt opdragede
Mens hverdagen er præget af kaos, vold, hærværk og mobning, bliver skolen styret med pædagogiske fraser om løbende dialog, innovationskompetencer, livslang læring og betydningen af forandringsparathed, hvilket alt sammen medfører, at ethvert forbedringsforslag der er baseret på erfaring fra praksis, bliver bremset.
Engang var der morgensang, men det er der ikke mere
Hvad skolens bygninger angår, er de præget af mangel på vedligeholdelse, men kommunen har dog bevilget en ny multihal med kæmpemæssige glasvinduer og et læringscenter med sjove vægdekorationer og skæve vinkler, der signalerer nytænkning og udfoldelsesmuligheder.
Men eleverne synes åbenbart ikke om al den arkitektoniske kreativitet, og der er ødelagt inventar for et femcifret beløb, mens it-udstyret i læringscenteret er blevet splittet ad.
Fjendskab lærere og elever imellem
Skolens hverdag er så stressende, at skolen har glemt sin egen fortid. Engang var der morgensang, men det er der ikke mere.
”Ingen kan huske, hvordan det var, eller hvordan man gjorde, eller hvordan man kunne få eleverne til at synge med eller i det mindste forholde sig i ro, hvis de ikke sang med. Der må jo også have været en grund til, at morgensangen blev afskaffet. Man kan bare ikke huske, hvad grunden var.”
Læs også:Alt for mange mener noget om folkeskolen – alt for få arbejder i den
Skolen er et lille samfund med egne regler. Store børn, der upåklageligt passer et arbejde i butikscentre, bliver forandret til ødelæggende hærværksmaskiner, når de træder ind på skolens område, og lærerne er magtesløse.
De anser eleverne for at være deres fjender, og man forstår dem. Begge parter er ofre for et system, de ikke kan ændre.
Farveløst, men skræmmende. Næsten som et referat af, at sådan er det jo
Ingen kan hamle op med den verdensfjerne og dermed undertrykkende retorik, der præger skolens officielle ideologi.
Det er rystende og dybt beklemmende. Forfatteren er alvidende. Hun ved, hvad de forskellige personer gør, og hvad de tænker, men de bliver alle set udefra, og hvad skolen angår, er der et ”man” på færde.
Farveløst, men skræmmende. Næsten som et referat af, at sådan er det jo.
Den nøgterne stil er en stor styrke, for vreden over de elendige forhold bliver derved overført til læseren.
Floskler begraver læringen
Bogen er endvidere skrevet med stor sproglig vitalitet. Et af de skrappeste kapitler skildrer optagelsen af ‘Debatten’ på DR2, hvor en kvindelig lærer skal deltage som en repræsentant fra selveste virkeligheden.
Vi følger hende ind i studiet, hvor ordstyreren ”vender og drejer sig og udfører overraskende manøvrer, mens han som en dervishdanser hvirvler ekstatisk rundt mellem meninger, holdninger, anklager og vredesudbrud”.
Det er en fremragende bog
Den kvindelige lærer får såmænd også ordet, men knap er hun færdig, før hun bliver afløst af en kvindelig præst, der bruger sin taletid til at skælde ud på 68’erne, og mere kommer der ikke ud af det. Intet ændrer sig.
Alt fortoner sig i politikerord og floder af fraser om smukke unge mennesker og håbet for fremtiden og betydningen af tolerance og livslang læring.
Det er en fremragende bog. Den er let at læse, uhyre velskrevet, og på trods af dens dystre indhold ler man i afmagt undervejs.
Kirstine Ersbøll Meyhoff. ‘Smukke unge mennesker’. Roman. 270 sider. Forlag: A Mock Book, 2025.
Kommentarer
Jeg arbejder på en…
Jeg arbejder på en folkeskole. En folkeskole, hvor børnene trives og har en virkelig god dag. De unge er hjælpsomme, sociale, venlige og velfungerende. Det er næsten ingen konflikter.
Jeg har meget svært ved at genkende det billede af folkeskolen jeg næsten dagligt hører om. Men det kan selvfølgelig bare være jeg er enormt heldig og arbejder på den bedste folkeskole i kongeriget Danmark.
Det er folkeskolen, som er den vigtigste samfunds skabende og bærende institution. Og i den forbindelse er privatskoler et ødelæggende og ulighed skabende element men stort potentiale til endeligt at opdele et A hold og et B hold Danmark.
Og det må ikke ske. For så er det slut med vores smørhul Danmark.
Det lyder som tingene er sat…
Det lyder som tingene er sat lidt på spidsen, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Og nogen forståelse har jeg bestemt for beskrivelsen at tingenes tilstand.
Tidens pædagogiske vinde, blæser fra enhver retning. Ganske som vores fælles værdier, moral og skelnen mellem sandt og falsk blafre i alle retninger. I sandheden (endnu) en brydningstid, hvor alt er tilladt, fordi ingen længere tør skille skæg fra snot.
Som pensioneret lærer, kan jeg kun sige, at politikere og lovgivning er ødelæggende, i forhold til at give eleverne en ærlig og troværdig menneskelig- og faglig ballast. Det kræver lærere, med begge ben på jorden, og med mod til at gå mod strømmen og bruge sine egne kompetencer og erfaringer. Det er simpelthen nødvendigt at gøre det der virker i forhold til eleverne, og at droppe alt det luftige ævl, folkeskolen oversvømmes med fra alle sider.
Flyt kompetence, indflydelse og ansvar tilbage til lærerværelset. Lad lærerne passe deres arbejde uden indblanding fra politikere, og medieliderlige psykologer med letkøbte skrivebordsteorier.
Minister ser frem til samråd…
Minister ser frem til samråd
Både fra SF og Radikale Venstre er der krav om, at regeringen sikrer, at kommunerne får flere penge til at håndtere problemerne i opløbet. Det skal blandt andet løses med flere lærere, mener Lotte Rod fra Radikale.
- Så de kan lave god undervisning og hjælpe børnene med det samme, de får det skidt, og at familierne ikke i årevis skal kæmpe for at få den hjælp, de har brug for, siger hun.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er enig i, at der er tale om et stort problem. Han er glad for, at der skal være et samråd om sagen.
- Jeg tror, vi har brug for politisk at diskutere det her, siger han.
Når børn bliver hjemme og stopper med at gå i skole, har det ikke kun konsekvenser for barnet og familien – også samfundet betaler en dyr regning.
Helt præcis kostede det statskassen 1,8 milliarder kroner i 2022, viser et nyt særtræk fra Danmarks Statistik.
Det skriver Jyllands-Posten.
Beløbet skyldes såkaldt tabt arbejdsfortjeneste, som betales til forældre, der er nødt til at gå hjemme med deres barn enten på grund af sygdom, handicap eller mistrivsel.
I 2022 modtog 16.000 forældre tabt arbejdsfortjeneste.
Beløbet på næsten to milliarder i 2022 er en stigning fra 2016, hvor beløbet lå på 9,3 millioner.
Antallet af børn, der er hjemme fra skole er eksploderet i løbet af de seneste år. I skoleåret 2021/2022 havde hver fjerde skoleelev en fraværsprocent på mere end 10 procent.
Flere og flere forældre får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, fordi de har et barn, der ikke kommer i skole eller daginstitution, og som derfor holder dem fra arbejdsmarkedet.
Udgifterne stiger, og sidste år betalte landets kommuner rundt regnet 2,5 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.
Det er én milliard kroner mere end i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik, som er renset for inflation.
Pengene går blandt andet til forældre, der passer børn med svære funktionsnedsættelser. Der kan være tale om fysisk handicap, kroniske lidelse, men især skolevægring, hvor børn og unge ufrivilligt ikke kommer i skole.
- Det er et voldsomt stigende problem, siger Thyge Tegtmejer, seniorforsker i kommunalorganisering på skoleområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Familier kæmper hver eneste dag'
I Randers er udviklingen tydelig.
Kommunen er én blandt mange, hvor der de seneste år har været en stor stigning i antallet af forældre, der får tildelt tabt arbejdsfortjeneste.
De stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste betyder, at Randers Kommune i 2022 har udbetalt 36 millioner kroner, 43,9 millioner kroner i 2023 og 50,8 millioner kroner i 2024.
Hos Kommunernes Landsforening understreger kontorchef Mette Mcphail, at landets kommuner allerede arbejder hårdt for at løse udfordringen med skolevægring og de afledte konsekvenser.
- Vi skal blive endnu bedre til at sætte tidligt og forebyggende ind og skabe gode samarbejder mellem forældrene, børnene og skolerne, så vi ikke ender et sted, hvor forældrene kommer i tabt arbejdsfortjeneste, siger hun.
Kontorchefen understreger, at kommunerne har ansvaret for at løse problemet, men at der er tale om et samfundsproblem, som skal løses i samarbejde.
- Kommunerne operer inden for den økonomi, de har til rådighed. Det er en prioritering, hvordan man vil prioritere området. Det er i hvert fald en vigtig problemstilling, som der skal tages hånd om.
Coronaen lærte os at det er ikke nødvendigvis nødvendigt at gå i skole.
Coronaen lærte os at vi kan arbejde hjemmefra og samtidig tage os af børnene.
Coronaen lærte os at “noget” der var vedvarende igennem årtier ja generationer, kan nedlægges med et fingerknips.
Putin lærte os at skolegang har ingen betydning, kun en militæropgave, endda for piger.
Putin lærte os at når det drejer sig om droner, ammunition og våben, så hedder det køb, køb, køb,…
Putin lærte os at det er kun Putin der bestemmer…
Og hvor står så statsminister Mette Frederiksen så i alt det ovenstående…
Børn læser Børneavisen og ser nyheder og læser på sociale medier…
Statsminister Mette Frederiksen står som eksponent for det alt sammen…
Skolevægring er blevet til Mette Frederiksen vægring…
På et meget mere subtilt og fintfølende måde end det er gået op for nogen skolepsykolog eller psykiatere…
Børn har fået nok af statsminister Mette Frederiksen…
Og nu lider de af PDO…
Pisse Dårligt Opdraget!
De gider nemlig ikke høre mere om Mette Frederiksens krig…
Krig mig her. Og krig mig der!
Milliard på milliard!
Og lokummet brænder allerede nede i skolen!
Ingen tør sidde der i alt møjet.
Så hellere skide derhjemme i fred og ro!
Overvåget af far og mor! Eventuelt med iPad eller iPhone i hånden!
Børn skal møde virkeligheden!
I små passende mængder!
Mette Frederiksens virkelighed er bare blevet så meget for meget!
Jeg tror, vi har brug for politisk at diskutere det her, siger Tesfaye.
Men statsministeren der reelt er problemet, er sikkert i Ukraine!
Der hvor tingene sner….
Skolevægring er Mette Frederiksen vægring…
Og man forstår elever og forældre…
Den gode trykke hverdag derhjemme…
Som under coronaen…
Mette Frederiksen ligger som hun selv har redt!
En værre redelighed!
Tilføj kommentar