Annonce

Den danske model får ny minister

Fagbevægelsen byder Ane Halsboe-Jørgensen velkommen som ny beskæftigelsesminister.
Foto: Jens Honoré
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Den nye SMV-regering er torsdag blevet præsenteret. Og med den er der også kommet en ny beskæftigelsesminister.

Det er den hidtidige kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S), der erstatter partifællen Peter Hummelgaard, der fremover skal være justitsminister.

Det er Ane Halsboe-Jørgensens tredje ministerium på tre et halvt år. Hun blev udnævnt til uddannelses- og forskningsminister i 2019 og til kultur- og kirkeminister i august 2021.

Det er ikke et helt nyt område, som den nye beskæftigelsesminister nu sætter sig på. Hun var nemlig medlem af folketingets beskæftigelsesudvalg i otte år fra 2011 til 2019.

Ane Halsboe-Jørgensen kender fagbevægelsen indefra. Inden hun blev valgt til Folketinget var hun ansat som konsulent i det daværende LO.

Fagbevægelsen glæder sig til samarbejdet

Det er almindelig kutyme, at organisationerne på området byder den nye minister velkommen, inden de kritiserer. Fagbevægelsen er ingen undtagelse.

"Tillykke Ane Halsboe, I 3F ser vi frem til et forsat tæt samarbejde med den nye beskæftigelsesminister. Vi glæder os over, at vi sammen skal lægge ud med at skabe en ny beskæftigelsesindsats," skriver forbundssekretær Søren Heisel fra 3F på Twitter.

"Kære Ane Halsboe, tillykke med din nye ministerpost. Jeg glæder mig til samarbejdet om f.eks. et stærkt arbejdsmiljø, som er helt afgørende for vores 40.000 medlemmer hos Socialpædagogerne," skriver socialpædagogernes formand Benny Andersen på Twitter.

"Stort tillykke, socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil og beskæftigelsesminister Ane Halsboe.Vi glæder os meget til samarbejdet om ny beskæftigelsesindsats, Barnets Lov, kommende hovedlov om mere sammenhæng til sårbare borgere med komplekse udfordringer. Det og meget mere," lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, også på Twitter.

Arne+ og arbejdsmiljø

Beskæftigelsesministeriet tager sig blandt andet af spørgsmål om arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmiljø.

Det er blandt andet i Beskæftigelsesministeriet, at man nu skal lave arbejdet med at udbygge Arne-pensionen (til Arne+), men det er også her at arbejdet med løn-spørgsmålet for kvinder i den offentlige ligger.

Det er også Beskæftigelsesministeriet, der nu skal føre sagen imod EU's mindstelønsdirektiv.

Beskæftigelsesministeriet fik sit nuværende navn i forbindelse med Anders Foghs regerings tiltrædelse i 2001, hvor Venstres Claus Hjort Frederiksen fik posten. Efter ham har bl.a. Inger Støjberg, Mette Frederiksen og den nye økonomiminister Troels Lund Poulsen haft posten.

Tidligere hed det Arbejdsministeriet og i gamle dage, før Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, var det kutyme, at LO's forretningsudvalg lige skulle nikke godkendende socialdemokratiske statsministres bud på en ny arbejdsminister.

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Arne Plus - Socialdemokratiet har dermed ødelagt Seniorpension og Seniorjob-ordningen. Og kalder det dermed en forbedring. Jeg er sgu færdig med Socialdemokratiet nu!!

OK, din stemme bliver så overtaget af to nye, så det er rent win-win

Klap i din IDIOT!

Med alle de opgaver bliver der nok ikke tid til mange køreture op og ned langs Californiens kyst.