Den falske fortælling om manglen på arbejdskraft

Jeg hørte debatten på P1 efter middagsnyhederne forleden, hvor emnet lød: Hvor mange fremmede og hvorfra skal vi importere dem for at modvirke den ”akutte” mangelsituation på arbejdsmarkedet?

Læs også:Hvis erhvervslivet mangler arbejdskraft, hvorfor sætter de så ikke lønnen op?

Det, der undrer mig, er, at en sådan debat kan køre, ikke bare nu, men har gjort det i snart 20 år. 

Især ført an af folketingets højre liberale politikere, uden at nogen besværer sig med at undersøge, om udsagnet om mangel på arbejdskraft er udtryk for en objektiv kendsgerning eller er en stråmand, der løfter agendaen hos særlige interessegrupper.

En subjektiv præmis

For at komme videre i dette ræsonnement er det derfor nødvendigt at indse, at udsagnet, ”den tydelige mangel på arbejdskraft”, ikke nødvendigvis er en objektiv præmis for debatten. 

Det er snarere en afhængig variabel af en hel række tiltag, som løbende plejes i folketingssalen, og som ligner en fabrikeret virkelighed. 

Jamen, det må være indblanding udefra – af nogen kaldet markedsmanipulation

I et uafhængigt marked vil prisen ifølge klassisk markedsøkonomi helt af sig selv lægge sig på en vare eller ydelse, der hvor udbudskurven skærer efterspørgselskurven.

Det er selve definitionen af markedsprisen, defineret ved, at udbuddet ved den givne pris passer til efterspørgslen; og hvor der altså ikke er mangel på udbud. 

En svækkelse af produktionens kvalitet for landet som helhed og dermed vores konkurrenceevne

Det er det, Adam Smidt kaldte ‘Guds usynlige hånd’. Arbejdsmarkedet er jo også et marked, så hvor kommer manglen på arbejdskraft så fra? 

Læs også:Anmeldelse: Ny bog demonterer effektivt myten om mangel på arbejdskraft

Jamen, det må være indblanding udefra – af nogen kaldet markedsmanipulation. Og indblanderen er jo ikke mindst folketinget sekunderet af DA.

Indblandingen består i at presse lønniveauet nedad, så det ligger et stykke under den rent markedsbestemte løn. 

Fordel for arbejdsgiversiden

Er vi i en situation med ledighed, vil det betyde, at flere grundet den øgede efterspørgsel kommer i beskæftigelse, hvilket i visse tilfælde, hvis etiske overvejelser er tilgodeset, kan være gunstigt. 

Men helt anderledes er det, når vi er i en situation med fuld beskæftigelse. 

Profitten er tilsvarende højere

Her vil en sådan manøvre føre til, at efterspørgslen efter arbejdskraft, grundet en lavere lønsats, øget og større end udbuddet, der jo er ”brugt op” allerede, kan få situationen til at fremstå, som om der mangler arbejdskraft. 

Vi kan sige, at også virksomheder med ringere produktivitet kan humpe rundt og beslaglægge arbejdskraft, der tages fra det offentlige arbejdsmarked, hvor løndannelsen er underlagt den begrænsning, at den ikke må presse lønnen i det private opad. 

En større del af samfundskagen tilfalder dermed virksomhedernes ejere

Men det betyder en svækkelse af produktionens kvalitet for landet som helhed og dermed vores konkurrenceevne. 

Som et ekstra plus set ud fra arbejdsgiversiden er lønnen altså sat kunstigt for lavt, hvilket betyder, at profitten er tilsvarende højere. 

Overklassens snedige fidus

En større del af samfundskagen tilfalder dermed virksomhedernes ejere. Men det betyder også, at indkomstskatten indhøstet til statens råderum ligger lidt lavere, end den skulle. 

Læs også:Vil tage skattefradrag fra lønmodtagerne, men frede arbejdsgiverne: “Det er så mørkeblåt, at det snart er helt sort”

Og alt dette kan jo ligne en snedig strategisk fidus for overklassen til løbende at omfordele værdiskabelsen yderligere til sig selv på underklassen bekostning.

Når der dertil er en tilsyneladende mangel på arbejdskraft, er der så jo skabt argumenter for at hente arbejdskraft udefra. 

Vi ser altså en risiko for, at hele manøvren nedbryder den danske model

Og kan man hente den i fattige tredjeverdens lande, vil denne gruppe ikke bare ved almindelig forøgelse af udbuddet sænke den markedsbestemte løn mere permanent.

Med en dårligere organiseringstradition i den importerede arbejdsstyrke vil den i tillæg ofte føre til social dumping og dertil en svækkelse af fagforeningernes forhandlingsstyrke ved fremtidige overenskomstforhandlinger. 

At hente arbejdskraft i Afrika kan altså føre til øget mangel på arbejdskraft

Vi ser altså en risiko for, at hele manøvren nedbryder den danske model og styrker arbejdsgivernes forhandlingsposition og på denne måde øger uligheden.

Mangel i det offentlige

Dette pres på det private overenskomstområde slår direkte igennem på det offentlige, der har politisk forbud imod at hæve lønniveauet op over lønniveauet på det private område, og det er derfor, vi især ser ”mangel på arbejdskraft” i det offentlige. 

Dertil kommer den absurditet, at svækkelsen af lønniveauet accelerere efterspørgslen, og det kan være så meget, at den tilførte mængde arbejdskraft er mindre end den forøgede efterspørgsel, og at problemet med mandskabsmangel ligefrem stiger. 

Det har en pris for hele lønmodtagergruppen

At hente arbejdskraft i Afrika kan altså føre til øget mangel på arbejdskraft! Og så må vi jo igen hente mere arbejdskraft i Afrika eller hvad? 

Med dette perspektiv er en ukritisk import af fremmed arbejdskraft kilde til en selvgenererende stadig øget ulighed og fattiggørelse for arbejdstagerne.

Prisen for dette gode har en bagside

Vi vil uden en kritisk og eftertænksom håndtering af denne arbejdskraft import se uligheden stige yderligere og indse, at samfundskontrakten, hvor vi alle i samfundet deler udbyttet af det gjorte arbejde efter en fælles standard, gøres til en ren illusion.

I denne illusion er vi i stedet er gledet ind i et komplot, hvor arbejdsgiverne opfatter hele verden som ”samfundet”, og at det har en pris for hele lønmodtagergruppen. 

Læs også:Antallet af hvide lønmodtagere har rundet en million - hvad gør fagbevægelsen ved det?

Man ser så at sige ind i en svikmølle, hvor interessegrupper har fundet en vej til selvgenererende omfordeling hinsides, hvad der i nogen måde er rimeligt.

Et usolidarisk samfund

De, der taler for, at vi tjener kassen på den fremmede arbejdskraft, skal derfor vide, at prisen for dette gode har en bagside.

Den skaber et mere ulige og usolidarisk samfund med større ulighed, men også med tendens til mindre pres på at styrke virksomhedernes produktivitet. 

Læs også:Danske formuer er skævt fordelt

Samfundets opgave er at gavne hele samfundet, ikke kun særlige grupper, ligesom det er vigtigt at presse virksomhederne til produktivitetsforøgelse. 

Man kan spørge sig selv, om ikke dette er en noget negativ bedømmelse af situationen. Men ser man på den politiske debat og de valgte programpunkter hos det liberale højre, ser man jo et mønster, hvor snart alle mærkesager og reformforslag nærmest alle som én handler om netop sådan en markedsmanipulation og begrænsning af det offentliges tilbagefordelende funktion. 

Begejstringen for uhæmmet import af alverdens fattige arbejdsløse

Samtlige punkter styrker en øget berigelse af de bedst stillede mennesker i samfundet. 

Jeg nævner i flæng begrænsning af statens rolle via skattelettelser, et omfattende reformprogram med arbejdsudbudsreformer i fokus, hvis mening jo netop er arbejdsmarkedsmanipulation og lønreduktion via forøgelse af arbejdsudbuddet. 

Beskæringer i dagpengerettigheder, beskæring af fridage (store bededag), forøgelse af pensionsalderen, og skulle jeg nævne andre mærkesager med et andet sigte, er der ikke meget at tale om. 

Arbejdere fra andre lande er ikke løsningen

Vi ser her kernen og essensen i kampen om de producerede værdier, som desværre også markerer sig i begejstringen for uhæmmet import af alverdens fattige arbejdsløse. 

Læs også:Her går grænsen: Nej til masseimport fra Kenya

Jeg kan derfor ikke advare nok imod den kritikløse import af 50.000 personer fra Kenya, som er Løkkes yndlingsprojekt og kernepunktet i hans grundlovstale.

Lad jer derfor ikke narre af de borgerlige lokketoner

Eller gruppen af asiater og filippinere, der skal arbejde på vores hospitaler og plejehjem. Det lyder alt sammen tilforladeligt, når vi nu ”mangler”, men disse lokketoner har desværre en gusten hensigt, der uden håndfast håndtering er ødelæggende for vores sammenhængskraft og velfærdssamfund. 

Lad jer derfor ikke narre af de borgerlige lokketoner. Vi har allerede i dag 300.000 udlændinge i beskæftigelse i landet og en faldende organisationsgrad i den rigtige fagbevægelse, og slapheden over for denne glidebane er ikke seriøst behandlet i den offentlige debat.