Den fjerde erkendelse må være at Islam står i vejen for integrationen

Som danskere ser vi os selv som et lykkeligt folk i et af verdens frieste og mest velfungerende samfund. 

Og i mange henseender har vi også noget at have det i. 

Alene det at have et statsfinansieret hospitals- og uddannelsessystem, der fungerer, er en stor civilisatorisk bedrift.

Dertil kommer en arbejdsmarkedsmodel med stærke lønmodtagerrettigheder, gode arbejdsvilkår og et socialt sikkerhedsnet, der sørger for økonomisk støtte ved arbejdsløshed og skaber tryghed for den enkelte.

På samme tid med det, har vi en konkurrencedygtig økonomi med fornuftige muligheder for drift og iværksætteri. 

Ja, trods en koranlov har vi en bred ytringsfrihed og rangerer blandt de højeste på verdensranglisten for en fri presse. Vi har religionsfrihed og ligestillingslov. Et demokrati, hvor din og min stemme tæller lige. 

Vi nyder en høj grad af tillid til hinanden og offentlige institutioner: Vores retssamfund har en lav korruption – Transparency International har i en årrække placeret Danmark som verdens mindst korrupte land.

Vi er endda åbne for, at folk kan komme hertil, få del i goderne og blive danske

Danmark har altså skabt rammer for, at du kan få et liv, hvor du kan jagte dine drømme og aldrig behøve at stjæle, hvis du fejler. Du kan elske den, du vil – må mene det, der falder dig ind, om hvad end du vil. 

Om end du er mand eller kvinde, homo eller hetero, tyk eller tynd, fra rige eller fattige kår, så har du en chance for at indrette din tilværelse efter eget udtryk.

Alt sammen bygget op om en tro på det givende, det stærke og det skrøbelige i mennesket – en glædens humanisme – det næstekærlige aspekt af kristendommen. 

Andre kan få del i goderne

Vi er endda åbne for, at folk kan komme hertil, få del i goderne og blive danske. 

Mange mennesker er kommet til. Indvandrere og efterkommere har øget vores befolkningstal med over en million siden 1970.

Hvordan kan det så være, at folk, som er kommet hertil fra lande, hvor man ved sygdom og arbejdsløshed er overladt til sig selv – hvor man selv skal betale uddannelse – ikke har en stemmes indflydelse på samfundet – hvor man som kvinde kan risikere stening eller tvangsægteskab efter voldtægt – hvor man som homoseksuel skal gemme sig i skyggen – og hvor man må lære at lægge sine drømme på hylden, gerne tager imod danske goder, men ikke ønsker at tage danske værdier til sig?

Læs også:Vil kriminalisere muslimske mæglingsråd

Hvorfor ser vi en hård negativ social kontrol ramme i skolerne og det offentlige samt brutale genopdragelsesrejser, så snart nogen skulle blive "for danske"?

Hvorfor ser vi sten flyve mod pride-parader, studentervogne og en ligestillingsopløsende kønsopdeling i alt fra lokalarrangementer, bederum og optog til friskoler og svømmehaller?

Men politikerne løste ikke problemet

Ja, hvorfor overhovedet vælge at bosætte sig et land, hvor man ser kulturen og folket som syndig? 

Det er som om, at der er noget helt grundlæggende, vi har misforstået.

Vi forestillede os, at så snart andre kom hertil og fik smagt på vores gode velfærdsdemokratisme, så ville de se lyset og tage Danmark til sig. 

Læs også:Debat: Vi er på vej til et opgør med religionsfriheden

Som Dronning Magrethe udtrykte det i sin refleksionsbog ’De dybeste rødder’, der udkom i 2016: 

"Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark."

Dronningen havde nemlig observeret, at vi havde undervurderet udfordringerne ved integrationen.

Men politikerne løste ikke problemet. 

Frederik Vads tredje erkendelse

Til gengæld så vi, at krisecentre fyldtes med kvinder fra MENAPT-lande – og en politibetjent forsøge at presse et krisecenters leder til at udlevere navn på en konkret kvinde – en socialrådgiver, som dropper bestemte børnesager – vi så en familiebehandler i en dansk NGO, som i stedet for at hjælpe børn ud af social kontrol bidrage til, at en forælder kan kidnappe sine børn og sende dem på genopdragelsesrejse.

Vi så forskere på Københavns Universitet være bekendt med hundredvis af skilsmissekontrakter, som danske imamer godkendte, hvor kvinden skulle betale sig fri, leve i cølibat eller opgive sine børn for at slippe fri af ægteskabet.

Læs også:Ung muslim til Ida Auken på Ørestad Gymnasium: “Koranen er over grundloven”

Så vi til øst, var Sveriges samfund infiltreret af titusindvis af folk fra klaner og bander af etniske miljøer – lige fra det private til det kommunale til det statslige; embedsmænd, sagsbehandlere, fængselsbetjente, havnearbejdere.

Så vi til vest, havde England længe haft sharia-domstole ved siden af deres officielle juridiske system. 

I april 2024 fik det Frederik Vad (S) til at skildre den tredje erkendelse fra Folketingets talerstol:

"Det er jo en erkendelse af at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra." 

Sandheden er, at problemernes fællesnævner er islam

Politisk set har det dog sidenhen mest handlet om at forsøge at udvise kriminelle udlændinge, fordi vi ser grelle voldstilfælde samt rapporter, som påpeger en høj overrepræsentation af MENAPT-indvandrere og efterkommere i voldsstatistikkerne. 

Men hvis vi allerede har konstateret, at "en pletfri straffeattest ikke er nok", så når vi aldrig i mål.

Læs også:Religiøs ekstremisme har allerede fået magt – også på arbejdsmarkedet

Ifølge en fremskrivning foretaget af SDU vil indvandrere og efterkommere udgøre majoriteten i Danmark ved dette århundredes udgang. 

I givet fald må vi acceptere, at den sociale kontrol stiger, pres for krav om kønsopdeling og parallel-sharia vil stige, islamisering samt større og større magt-optog buldre gennem gaderne: Et samfund som er mindre dansk og mere mellemøstligt. 

Det mener jeg ikke, vi bør acceptere. Det må til at være slut med at holde tavshed for elefanten i rummet. 

Fællesnævneren er islam

Sandheden er, at problemernes fællesnævner er islam. Ikke en eneste gang nævner Frederik Vad "islam" i sin tale om Den Tredje Erkendelse. 

Ikke fordi Vad ikke ved det. Ikke fordi Vad ikke har modet til at tage kampene – det har han bevist mange gange – men vel nok fordi der er et håb om, at muslimer kollektivt en dag vil se lyset og lægge deres overbevisning til side til fordel for danske værdier og traditioner. 

Som lektor i retsfilosofi, Jakob v. H. Holtermann, udtalte i en debat på Folkemødet d. 13. juni;

"Hvis vi skal mindske konflikten, så skal islam renoncere på en række af deres særkrav på særbeskyttelse – og anerkende sekulariseringen i det liberale sekulære demokrati."

Læs også:Antizionisme er blot jødehad i nye klæder

I debatten blev han modsvaret af den muslimske debattør Omar Alkhatib, som understregede, at vi i Danmark har en "manglende indsigt i, hvad islam er for en størrelse, hvis man tror islam succesfuldt kan sekulariseres på samme måde, som man har set det med kristendommen. Det kommer ikke til at ske."

Og Alkhatib fortsatte:

"Essensen er, at man er nødt til at nå til en erkendelse af, at islam i sin grundvold ikke er et produkt af kristen historie, ligesom sekulariseringsprojektet mod kristendommen var. Vi har at gøre med to forskellige civilisationer, to forskellige livsopfattelser."

En ekspansiv totalitærideologi

I den fjerde erkendelse må vi indse, at mennesker ikke er villige til at tilegne sig værdier eller tilpasse sig en kultur, som de anser underlegen deres egen. 

Islam er ikke bygget til at lade sig sekularisere ligesom kristendommen, fordi islam slutter sig selv om islams doktriner som den ultimative gudgivet sandhed. 

Helt grundlæggende er fejlen at anskue islam som en religion alene

Så kan vi tænke lige så højt og smukt om vores ligestilling, velfærd og frihed, vi vil. Eller forblive i fornægtelse ligesom Jeppe Fransson (R), der også deltog i debatten; "Jeg synes ikke islam er mere konfronterende end andre religioner."

Det nytter bare ikke noget. For som Alkhatib konstaterer med ordene; "Assimilation kommer ikke til at virke … De gamle fortællinger virker ikke længere."

Læs også:“De misbruger religionen”: S-folketingsmedlem langer ud efter Hizb ut-Tahrir

Helt grundlæggende er fejlen at anskue islam som en religion alene. Islam handler ikke kun om menneskets forhold til Gud – islam har også en samfundsmodel med juridiske regelsæt og praksis (sharia), hvilken anses som basis for den reneste levevej. 

Og mennesker, der ikke tilslutter sig dette, anses som "vantro". I Koranen og haditherne, som udgør islams teoideologiske kanon, bruges en enorm mængde vers på at skildre, hvor hårdt de vantro skal lide, domineres og bekæmpes.

Dertil kommer en eskatologi, hvor verden i sidste ende bliver muslimsk.

Islam er med andre ord en ekspansiv totalitærideologi, der i sin essens er designet til at fortrænge svagere "syndige" folk og deres kulturer, som er uvillige til at forsvare sig. Den muslimske kultur er en dominant kultur, som opretholdes af idésystemets koncepter; ære (sharaf), kollektivisme (ummah) og kamp (jihad). 

Det er os, der er minoriteten

Så når den muslimske musiker og debattør Isam B ikke vil afvise, at der vil opstå en muslimsk majoritet i Danmark, så skal man forstå, at det kommer fra en dyb overbevisning, som i sin trosstyrke er gjort af et andet format, end vi sekulære danskere kender til. 

Derudover har han historien på sin side. Igennem islams 1400-års levetid har det bevist sig som verdens stærkeste ekspansive idésystem.

Læs også:Ida Auken om islamisk valgguide: “De ønsker at ødelægge demokratiet”

Fra grundlæggeren Muhammads samlede sit første slæng af konverterede tilhængere frem til, at islam formåede at erobre Mellemøsten, gik der ikke længe. Nordafrika blev også taget med storm og en brutal slavehandel. 

Noget, mange danskere ikke er klar over, er, at muslimer i flere hundrede år erobrede og herskede over store dele af Syd- og Østeuropa. Muslimerne fik sågar kæmpet sig et godt stykke ind i Centraleuropa og fik belejret Wien, før de mødte modstand, der slog dem tilbage.

I dag er der omkring to milliarder muslimer i verden, mens vi kun er en lille håndfuld millioner nordiske velfærdstroende. Det er os, der er minoriteten.

Det fuldkomne billede må frem i lyset

Vi mangler ganske enkelt oplysning. 

Mange kræfter har vi længe brugt på at oplyse om bagsiderne af vores egen religiøse og kolonialistiske fortid. Og godt for det, da de kampe har ført til den grad af frihed, vi nyder godt af i dag.

Men lader vi islam gå fri for samme kritik af ideologi og historie, så svigter vi os selv og alle dem, som har ofret alt for oplysningens vej, hvis frugter vi glædes ved. 

I skolerne og på gymnasierne bør der undervises i Den Islamiske Ekspansion på linje med kolonialismen i historielektioner. Og i religionsundervisningen skal man også turde at tale ærligt om de mere brutale af islams doktriner.

Det fuldkomne billede må frem i lyset, så vi ikke længere fornægter, hvad vi har med at gøre. 

For ingen af os har lyst til at finde ud af, hvad den femte erkendelse bliver.