Ønsker vi et arbejdsmarked med fair overenskomster, hvor arbejderne får deres andel af fremgangen i velstand og produktivitet? Eller understøtter vi en arbejdsmarkedsmodel der fører store dele af arbejdsstyrken i usikkerhed, lader lønningerne styrtdykke og velstanden skrumpe?

Hele Danmark var i går på den anden ende, da Tysklands forbundskansler Angela Merkel besøgte Danmark. Der manglede ikke lovprisende ord om hverken den tyske kansler eller om Tysklands position i Europa. Dagen igennem fremhævede den ene bankøkonom efter den anden da også tysk økonomi og konkurrencedygtighed som en model, vi i Danmark bør efterstræbe. Dog ikke et ord om de 6 millioner af tyskere, der er ”working poor”.

Tyskerne er flittige, arbejder effektivt og producerer varer af høj kvalitet. – Det er det billede vi herhjemme har af vores nærmeste sydlige naboer. Og rigtig nok, tyskerne har præsteret en fantastisk økonomisk vækst i det 20. århundrede. Ikke mange havde regnet med, at Vesttyskland ville formå, at komme så hurtigt til hægterne efter de to store kriges massive ødelæggelser. Landets ”Wirtschaftswunder” i 1950erne og frem, har gjort Tyskland berømt i hele verden. Stadig i dag er ”Made in Germany” et stærkt varemærke, og landets arbejdsomhed og konkurrencedygtighed beundres verden over.

Den tyske økonomi bygger på en lavtlønsstrategi
Ligesådan er tyskernes arbejdsomhed dét argument der igen og igen fremføres, når forklaringer skal gives på, hvordan det kan være, at landet har klaret sig så godt igennem den seneste økonomiske krise. Mens lande som Italien, Grækenland og Spanien revses for manglende konkurrencedygtighed, hører vi om, hvor godt det til gengæld går for tyskerne.

Når de borgerlige partier her hos os i Danmark taler om, at vejen frem for dansk økonomi går over lavere lønninger, så skylder de danskerne at fortælle hele historien.

Men billedet er virkelig ikke så sort/hvidt som vi tit får indtryk af i medierne. Jo, det går bedre i Tyskland end i mange andre lande. Og jo, tyskerne er flittige. Men ligesom alle andre medaljer, har også denne en bagside. For mens arbejdsløsheden i de officielle statistikker har været nedadgående, viser aktuelle tal, at den fine udvikling har en grim bagside. Antallet af personer der arbejder i deltidsstillinger, vikarordninger og i såkaldte ”mini-job” er nemlig vokset markant igennem de seneste 20 år.

Grunden hertil er, at den tyske økonomi, senest siden Gerhard Schröders Hartz-reformer for godt 10 år siden, har været bygget op omkring en benhård lavtløns-strategi. Større og større dele af arbejdsstyrken er ført i usikre stillinger. Samtidig har beskæringen af arbejdstagernes rettigheder skabt en hidtil uset usikkerhed for den almindelige lønmodtager, og på kort tid er der vokset en skov af vikarbureauer i Tyskland.

Konsekvenserne er, at flere millioner tyskere må ansøge om supplerende midler fra de offentlige kasser, for overhovedet at klare dagen og vejen. Heller ikke mindstelønnen på 63 kroner, der blev indført ved årsskiftet, har kunnet afhjælpe denne udvikling.

Borgerlige skylder at fortælle hele historien om Tyskland
De seneste års økonomiske fremgang skyldes i høj grad, at man har udnyttet de gennemsnitligt lave lønninger, og profiteret af, at de europæiske naboer stod overfor store udfordringer. Den interne efterspørgsel har ikke rykket sig en disse, og mens tyskerne altså bidrager til økonomisk vækst i de store eksporterende brancher, får de selv ikke meget ud af det. De reelle lønninger har været fuldstændig stagnerende i flere årtier nu. For lavtlønnende er den reelle indkomst endda faldet markant.

Mens de tyske socialdemokrater i de seneste år gang på gang har ønsket at tilpasse reformerne der blev til under Schröder, er det Angela Merkels CDU, der de sidste 10 år, benhårdt har kørt på lavtlønsstrategien.

Løntilbageholdenhed, lønnedgang og drastiske arbejdsmarkedsreformer er ikke kun noget der er aktuelt hos vores sydlige naboer. Når de borgerlige partier her hos os i Danmark taler om, at vejen frem for dansk økonomi går over lavere lønninger, så skylder de danskerne at fortælle hele historien.

Det er nu vi må træffe et valg: Ønsker vi et arbejdsmarked med fair overenskomster, hvor arbejderne får deres andel af fremgangen i velstand og produktivitet? Eller understøtter vi en arbejdsmarkedsmodel der fører store dele af arbejdsstyrken i usikkerhed, lader lønningerne styrtdykke og velstanden skrumpe?

Hvis man præsenterer danskerne for hele billedet, så er valget ikke så svært.

 

Peter Hummelgaard Thomsen  (f. 1983) er folketingskandidat i København. Han er tidligere formand for DSU, chefredaktør på Netavisen Pio og er i dag ansat som konsulent i 3F

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.