Den nye verdensorden efter coronakrisen

Kampen mellem de vestlige demokratier og det kinesisk autokrati er rykket ind i en afgørende fase.
Foto: unsplash.com-chuttersnap
I sidste uge kom de to store atommagter, Kina og Indien, i en meget omtalt militærkonflikt i et område i Himalaya, som hedder Ladakh i Indien, hvor ca. 20 indiske og 43 kinesiske soldater døde i kampene.

Det var også i sidste uge, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) arrangerede en konferencen Copenhagen Democracy Summit 2020, hvor personer såsom den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og Taiwans præsident Dr. Tsai Ing-Wen var inviteret.

Samme aften deltog Anders Fogh Rasmussen i Deadline, hvor han fortalte, at hans standpunkt er anderledes i dag end dengang, han var statsminister.

Hans begrundelse var, at Kina har ændret kurs. Det udsagn kan ikke fortolkes anderledes end at Kina ikke længere er en stille økonomiske magt, men derimod en aggressiv militær magt, som udfordrer Vesten.

Australien trodsede Kina

Men Anders Fogh Rasmussen er ikke den eneste der er kommet med en skarp bemærkning om Kina.

For nylig har Australien, som har ønsket en tilbundsgående undersøgelse om, hvordan corona-smitten overhovedet startede, fået en stærk reaktion fra Kina.

Kina truede med en økonomisk sanktioner. Men da andre vestlige lande bakkede op om forslaget, var kineserne tvunget til at acceptere det australske ønske om at undersøge, hvad der er årsag til, at corona-virussen har spredt sig over hele verden, og hvor lavinen startede, som mere eller mindre har skabt en økonomisk og sundhedsmæssig krise uden lige i verden.

På verdensplan har ni millioner mennesker været smittet med coronavirussen, og tæt på en halv million mennesker er døde.

Taiwan frygter invasion

Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, og befolkning er rædselsslagne over, at der måske kommer en dag, hvor Kina sender militæret ind i landet og erobrer det, ligesom de erobrede Tibet i 1959.

Tre år efter, i 1962, invaderede Kina Indien, da Indien var totalt uforberedt, og Kina slog flere tusinde indiske soldater ihjel. I 1967 angreb Kina igen Indien og dræbte tæt på 100 soldater ved grænsen.

Kineserne pressede på for at en delstat, Sikkim, som indtil 1975 var et kongerige, skulle tilslutte sig Kina. Ved en folkeafstemning besluttede folket at gøre op med kongeriget og i stedet for Kina tilsluttede de sig Indien. Det gjorde de kinesiske magthavere endnu mere sure.

Så skete det igen i 1987, at Kina ønskede, at området Arunachal Pradesh, som er en delstat i Indien, skulle blive en del af Kina. Efter nogle år, i 2013, oplevede Ladakh i Kashmir-området en militærkonfrontation.

Kina vil have ressourcer 

Så sent som i 2017 har indiske og kinesiske tropper været i direkte konflikt i et andet område tæt på Bhutan, som er en af Indiens tætte allierede i regionen. Kina gør mere eller mindre territoriale krav på alle nabolande såsom Vietnam, Sydkorea og Japan.

Landet bryder international lov i Det Sydkinesiske Hav, efter at der har vist sig mulighed for at finde olie i området.

Kina er militært set overlegent i forhold til Indien. I det sidste årti har Kina forhøjet sit militærbudget med 85 procent.

Det har ikke hjulpet meget på Indiens relation til Kina, efter at Indien gav asyl til buddhistiske Dalai Lama, modtager af Nobels Fredspris.

Dalai Lama har klart taget det standpunkt, at det territoriale krav, Kina gør på Indien, er utilstedeligt og hvad angår Ladakh og Arunachal Pradesh, tilhører disse områder Indien. Siden da har Dalai lama ikke kunnet besøge nogle vestlige lande, inklusive Danmark, uden at fremkalde vrede kinesiske reaktioner.

Kina er militært set overlegent i forhold til Indien. I det sidste årti har Kina forhøjet sit militærbudget med 85 procent, og Indien har kun forhøjet sit med 37 procent.

Kina og Indien opruster

Det kinesiske statskontrollerede engelske medie, Global Times, skrev for nyligt, at Australien er lidt som at have tyggegummi i skoene.

Sommetider skal man finde en sten for tage det ud af skoene. Det er mildest talt en advarsel til Australien om, at der er grænser for, hvad Kina vil acceptere.

Hvert eneste nordiske land har oplevet, at Kina truer med økonomiske sanktioner, hvis man ikke makker ret. Men i regioner, hvor Kina også har militær magt, har det straffet de lande, som ikke accepterer det kinesiske hegemoni.

Indien viste som det eneste land skepsis overfor det enormt store kinesiske silkevejsprojekt​, som i bund og grund handler om at bygge vej og bro mellem Kina og Europa.

Indien nægtede at samarbejde​, fordi de mener​, at det også handler om at bygge militær infrastruktur​, som kunne gøre ​en militærinvasion lettere. Indiens nej til Kina kostede landet e​n militær provokation i 2017.

Nu ​hvor Indien langt om længe er ved at give afkald på sin uafhængige og neutrale udenrigspolitik, og er ved at nærme sig USA og andre vestlige lande, truer Kina igen med en militær konfrontation for at sætte Indien på plads.

 Under coronakrisen har vi ikke hørt ret meget til den nye verdensorden, der er på vej.

Spørgsmålet er, om Indien kan stole på, at USA kommer for at hjælpe, hvis Kina angriber, Taiwan, Indien, Japan eller Vietnam.

Under coronakrisen har vi ikke hørt ret meget til den nye verdensorden, der er på vej.

Stadigvæk er en stigende del af befolkningen i USA kritisk over for Kina, og der er bred enighed blandt både Demokraterne og Republikanere om at begrænse den kinesiske indflydelse. Derfor kan vi forvente en stærk reaktion fra Washington, hvis kineserne får lov til at bygge noget som helst i Grønland.

Ligeledes er der enighed blandt både Demokraterne og Republikanerne om at støtte Indien og gøre det til et bolværk mod et stadig truende Kina på verdensplan.

Donald Trump har udskudt en G7- konference, som skulle have startet næste måned. Den er nu planlagt til september måned, fordi Trump synes, at G7 som koncept er forældet, og nu har han inviteret Indien, Sydkorea, Rusland og Australien med.

 

Tilbage til den kolde krig

Det ligner mere og mere en koldkrigs-lignende situation, og meget snart vil store militærmagter som Storbritannien, Frankrig, Canada og USA forlange, at Den Europæiske Union også viser solidaritet.

Den nye verdensorden vil ikke længere være et åbent globaliseringsfelt, hvor kineserne kan spille andre lande ud mod hinanden.

Hvis det lykkes for Kina at inddæmme Indien, vil slaget sådan set være tabt.

Det er muligt, at der opstår en koalition af demokratiske lande, som er det eneste rigtige svar på en kinesisk dominans. Intet er afgjort.

Det kan være, at det kan lykkes for Kina at true alle sine nabolande og hvis det lykkedes for dem at inddæmme Indien, vil slaget sådan set være tabt.

Sovjetunionen kunne ikke matche Vestens økonomiske styrke, og der er og var ikke mange russere. Kina er ​imidlertid ikke bare ​den næststørste økonomi, ​men der er ​til sammenligning 1.4 milliard kinesere. De har ​desuden verdens næststørste hær.

Kampen mellem vestlige demokratier og et kinesisk autokrati er i en afgørende fase, og Indien kommer til at spille en central rolle i fremtiden. Derfor tager amerikanerne udelukkende Indiens parti og kalder Kina en aggressor.

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

CORONAKRISEN ER her sandelig endnu. Med de KÆMPESTORE udfordringer DEN lægger op til. Coronavirus der foreløbig
har koster over 5oo tusind døde på verdensplan. CORONAVIRUS raser livligt mange mange steder stadigvæk. Måske for
altid. Kan der overhovedet gøres noget mod den ? Det må tiden vise. Og nu rammes også dyrene. Endnu en minkfarm står ramt. Inden længe bliver det svinegårde og kreaturbesætninger samt hønsefarmes tur. Vildtet og kæledyrene vil også blive målet for virus. Og for alle vi andre står mange for skud. Når sommerens SMITTE stiger og bringer hele landet tilbage til DER hvor vi var eller værrer.

Hvad tror du at demokrati betyder?