Den offentlige sektor har brug for en kærlig hånd

Socialdemokratiets tanker om en ”fingrene væk”-reform i den offentlige sektor er rigtige, men kan ikke stå alene, mener en af partiets folketingskandidater.
Der blev taget rigtig godt mod partiformand Mette Frederiksens (S) tale om, at revolutionere den offentlige sektor på Socialdemokraternes kongres i efteråret.

Med fuld ret aflivede socialdemokraternes formand den blinde tro på streng kontraktstyring og bevidstløs kontrol af medarbejderne.

”Fingrene væk” har siden da været overskriften for, hvordan socialdemokraterne vil revolutionere den offentlige sektor.

Partiets mere konkrete meldinger går på, at politikerne skal blande sig mindre, og at de offentlige lederes ”ledelsesrum” skal forøges. Færre proceskrav, 4-årige budgetperioder og muligheden for at institutionerne selv kan beholde effektiviseringsgevinster er pt. de operationelle forslag.

Men ”fingrene væk-tankegangen” kan ikke stå alene i et socialdemokratisk bud på en bedre offentlig sektor. Her er fem elementer, som jeg mener skal med:


1. Den offentlige sektor er samfundets fundament
Et borgerligt slagord lyder, at erhvervslivet skal tjene penge, før vi kan bruge dem på luksus som syghuse og velfærd. Men i virkeligheden er det omvendt.

Social tryghed, gode uddannelser og et velordnet samfund med retssikkerhed for borgere og virksomheder skaber rammerne for, at der bliver skabt job og vækst. Samtidig giver velfærdsstaten den enkelte reel frihed til at vælge sin vej i livet for eksempel med gratis uddannelse og muligheder for børnepasning.

Derfor skal socialdemokrater i alle diskussioner om den offentlige sektor pege på, at den er et aktiv for samfundet – ikke en belastning.


2. Bedre offentlig service kræver investeringer
Mens lærde økonomer kan diskutere i årevis, om investeringer i offentlige aktiviteter giver ”dynamiske effekter”, beviste nogle kvikke socialrådgivere i Herning, at det gør de selvfølgelig.

I kommunens børneafdeling skar man sagsantallet pr. socialrådgiver ned fra 40-50 sager pr. medarbejder til 20-25 sager. Resultatet var bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Da socialrådgiverne fik bedre tid til arbejdet, blev der færre anbringelser af børn uden for hjemmet, og de sager hvor børn blev anbragt uden for hjemmet, forløb uden ”genanbringelser” eller andre problemer. Bundlinjen var, at kvaliteten gik op og udgifterne et par år senere gik ned.

Den investerings- og forebyggelsestankegang, der ligger i ”Herning-modellen”, skal efter min mening være det helt centrale element i et socialdemokratisk program for den offentlige sektor.

I stedet for at stirre os blinde på budgetdisciplin og nedskæringer, viser Herning-modellen, at ordentlige forhold for borgerne og medarbejderne giver bedre resultater og en bedre totaløkonomi.

En god start kan være, at socialdemokraterne afsætter væsentlige puljer af ”nye” penge, der kan investeres i flere hænder og bedre arbejdsgange strategiske steder i den offentlig sektor. Selv om der kan tages mange gode tiltag i kommunerne, er det nødvendigt med et stærkt overordnet fokus på at finansiere nye forsøg a´la Herning-modellen.


3. Bind dig til masten, kammerat!
Forskningen viser, at mange offentlige projekter kuldsejler, fordi man ruller radikalt nye løsninger ud over en helt sektor, uden at man har afprøvet løsningen på mindre dele. Det gælder for eksempler IT-skandaler som SKAT´s inddrivelsessystem og Politiets POLSAG. Men det samme gælder også reformen af førtids- og fleksjob.

Det er måske ikke moderne med dogmefilm mere. Men et godt socialdemokratisk dogme for udvikling af den offentlige sektor kunne være: ”Prøv lige om det virker”.

Jeg mener, at vi skal have is i maven, og gøre det til et socialdemokratisk dogme, at større ændringer vores offentlige sektor først skal testes i dele af en institution eller dele af landet. Det kan måske forsinke nogle nye tiltag et eller to år. Men i det store billede mister vi næppe noget ved det. For hvis ideen er god, bliver effekterne også større, når en gennemprøvet og evalueret reform bredes ud.


4. Ledelse er ikke roden til alt godt
I de hidtidige udmeldinger fra Socialdemokratiet om ”fingrene væk” planen, vil man give større rum til de offentlige ledelser.

Der er helt sikkert mange dygtige ledere i den offentlige sektor. Men der er altså også meget dårlig ledelse. Husk bare den afdeling i Københavns Kommune, som sendte erfarne medarbejdere på kursus uden at fortælle dem, at der indbygget i kurserne var en skjult udvælgelse af, hvem der skulle fyres. Eller hvad med Moderniseringsstyrelsens jagt på ”lowperformers”. Er det den slags ledelse, vi skal have mere af? Nej, det er ej.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kunne derimod i 2011 dokumentere, at større medarbejderindflydelse gav bedre kvalitet og mindskede sygefraværet i ældreplejen. Derfor vil jeg foreslå, at socialdemokraterne gør medarbejderne til den centrale ressource ved udvikling af den offentlige sektor. For eksempel kan samarbejdsudvalgene gøres til tovholder for planlægning og gennemførelse af nye ideer.


5. Brug eksterne konsulenter fornuftigt

Alene i staten bruges der omkring 4 mia. kroner om året til eksterne konsulenter. Men ofte virker konsulenternes dyre rapporter ikke specielt godt.

SKAT´s deroute er for eksempel brolagt med dyre konsulentrapporter. For mig at se bør Socialdemokraterne udvikle 5-10 etiske bud på, hvordan eksterne konsulenter kan bruges fornuftigt. Det kan især være som ordstyrere og sparringspartnere for brugernes og medarbejdernes ideudvikling.

 

Dennis Schnell-Lauritzen er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Dennis Schnell-Lauritzen er advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kandidat til borgerrepræsentationen og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet.


placeholder

Annonce