Den polariserede debat gjorde os dumme

Anmeldelse: 'Sort Land' er en stærk personlig beretning om de fortvivlende forhold for livet i ghettoen, men den rækker samtidig hånden ud til dialog. Bogen er derfor en vigtig brik i en diskussion, vi har forsømt selv om den er nødvendig.
Sort Land beskriver, hvordan det er at være lillebror i en indvandrerfamilie i Askerød-bebyggelsen syd for København. Bogen handler om ting som madlavning, skole, hede drømme om det andet køn, kammeratskaber og lysten til at bryde fri. Dagligdagens helt normale ting i et ungt menneskes liv.

Og så alligevel ikke. For det er ikke en normal familie i et normalt kvarter, som Ahmad vokser op i. Det er en patriarkalsk familie i et boligområde, der i årevis har været på regeringens ghettoliste.

Sort land

Ahmad Mahmoud beskriver forholdene uden filter, men heller ikke uden kærlighed. Hans ærinde er ikke at fordømme eller udlevere det sted, som han kommer fra men at fortælle os hvide majoritetsdanskere, hvordan tingene fungerer, når man vokser op i et hjem og miljø som hans.

Vold og korporlige tæsk
Det miljø, Ahmad Mahmoud beskriver, er fyldt med vold. Faderens evige vold mod Ahmad og hans søskende. Volden i familien, der går ud over kvinder, der vover sig for langt frem. Og volden i bebyggelsen.

Volden er hele tiden til stede. Enten som korporlige tæsk eller som en trussel, der nårsomhelst kan blive til virkelighed. Og som præger stemningen i hjemmet, så alle går på listesko, når faderen er i dårligt humør og ånder lettet op, når familiens overhoved virker glad.

Kvinderne laver mad og spiser, når mændene er færdige
Ahmad Mahmoud beskriver nøgternt, hvordan kvinderne laver mad i timevis, blot for at vente i køkkenet, mens mændene spiser. Når mændene er færdige, kommer kvinderne og børnene til for at spise resterne, der er tilbage.

Når mændene er færdige, kommer kvinderne og børnene til for at spise resterne

Det gør et stort indtryk at læse om de kvinder, der bliver gift som ganske unge. Som søsteren, der var den klogeste af dem alle sammen og gik i gymnasiet. Men blev gift som 18-årig, hurtigt herefter blev gravid og nu sidder tilbage i det nye hjem uden uddannelse. Eller beskrivelsen af Mahmouds bror, der gifter sig med deres fætters datter, der ved forlovelsen er 16 år og går i 1.g. Kort efter brylluppet skiftes skolegang ud med graviditet, så bruden som 21-årig er gift med to børn og et liv som hjemmegående hustru.

Mahmouds beskrivelser af kønsrollerne er på samme tid ærlige, direkte og forfærdende. Foregår det virkelig sådan?

En invitation til dialog
Det er let at blive forstemt af beskrivelserne, fordi de strider så meget mod det, vi har kæmpet for. Lighed mellem kønnene, at vold ikke er en løsning på uenigheder. Troen på, at vi kan bygge et fælles samfund, der hviler på nogle grundlæggende værdier om frihed og retten til at være sig selv.

Men bogen er ikke hadsk og vrænger ikke næse af forholdene i underklassen, som den liberalistiske debattør Karina Pedersen for eksempel gør. Mahmoud tager afstand, men han slår ikke hånden af det miljø, han er rundet af, selv om det ville være let. Han vil hellere oplyse os end han vil dyrke konfrontationen.

Mahmoud tager afstand, men han slår ikke hånden af det miljø, han er rundet af

Og så er Ahmad Mahmoud selv et eksempel på, at tingene kan ændres. For Ahmad, den tykke lillebror som igen og igen fik at vide, at han var uduelig, skaber jo de livsbetingelser, han drømmer om. Han flytter væk og får en god uddannelse der gør, at han ikke er tvunget til at leve det liv, forældrene ønsker. Han kan vælge selv.

En del af en nødvendig diskussion
Sort Land er en brik i den diskussion af integrationsudfordringerne, som vi har taget hul på de sidste fem år efter 45 års debat, der i i alt for vidt omfang kun indeholdt de to yderpunkter: At mene, at alting var godt eller at mene, at alle skulle smides ud. Den polariserede debat gjorde os kun dummere og hjalp ikke med at finde nuancerede svar på komplicerede spørgsmål.

Yahya Hassans fuckfinger af en digtsamling fra 2013 var det, der skulle til at gennembryde lydmuren. Andre stemmer kommer fra forfattere og debattører som Geeti Amiri og Khaterah Parwani. Sort Land er derfor en del af en nødvendig diskussion, som også omfatter Mattias Tesfayes nye bog ”Velkommen Mustafa”, der netop er blevet anmeldt på Netavisen Pio.

”Velkommen Mustafa” beskriver et stykke ad vejen den samme virkelighed som ”Sort Land”. Men hvor Ahmad Mahmoud beskriver virkeligheden indefra, baseret på personlige oplevelser, beskriver Tesfaye indvandringens dilemmaer ovenfra, via de politiske diskussioner og beslutninger, som var med til at skabe de forhold, Mahmoud og mange andre er vokset op under. Tilsammen udgør de to bøger et vigtigt bidrag til forståelsen og diskussionen af de måske vigtigste politiske spørgsmål i samfundsdebatten i 2017.

Ahmad Mahmoud: Sort Land. Fortællinger fra ghettoen. People’s Press 2015.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. og S-medlem i Gladsaxe.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Kommentarer fra Facebook

Annonce