Krimier med voldtægter, brækkede arme og ben, indemurede sygeplejersker, afskårne fingre, overfald, slag, skud, stik, kvælning og afhuggede hoveder omsætter for millioner, så døden er guld værd.
Et hurtigt klikløb gennem omtaler af bøger der er blevet udråbt til at være blandt årets bedste fortæller om:
1) en berygtet, iskold menneskesmugler bliver brutalt skudt ned foran Københavns Byret. 2) I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret.
3) En kvindelig præst findes bestialsk myrdet i sin kirke i Bylderup. Mordet virker rituelt, da offeret er bundet, som var hun korsfæstet, med hænderne skåret af. 4) En bestialsk morder indfanger og myrder enlige kvinder til sin grufulde samling af ofre, og sådan bliver det ved og ved.
I det fredselskende land sælges de grusomme beskrivelser under slagord om hygge. Der findes ligefrem en særlig genre der kaldes hyggekrimi, så hvad er der på færde? Hvad handler det egentlig om?
Mange af populærkulturens produkter bygger på klassiske fortællinger. De konflikter og modsætningsforhold, der udspilles i myter og sagn, kan genfindes som klicheer i krimiernes verden.
Det gælder for eksempel den græske myte om den sårede Filoktet. Han var en uovervindelig kriger, der blev bidt af en slange og fik et sår, der stank så meget, at ingen kunne holde ud af være i hans nærhed.
Gennem århundreder er den historie blevet genfortalt
Derfor blev han sat i land på en øde ø, mens grækernes hær drog videre. Undvære ham kunne de imidlertid ikke, så han blev hentet tilbage og gav grækerne den sejr de ønskede.
Gennem århundreder er den historie blevet genfortalt i skuespil, romaner og malerkunst, og i vore dage bliver den genfortalt i tv-serier, hvor helten er en detektiv, der er svækket på forskellig vis, men som alligevel ender med at føre sandhed og retfærdighed til sejr.
Et sigende eksempel er serien ’Unge Morse’ som DR genudsender for tiden. Unge Morse er en begavet kriminalbetjent, men han er ung, og hans chef kan ikke lide ham og forsøger at sætte ham uden for enhver indflydelse.
Unge Morse er kort sagt en såret detektiv. Handlingen foregår i universitetsbyen Oxford, der er sindbilledet på det gamle adstadige England med dets hierarki og ærværdige traditioner.
Her hersker lov og orden.
I serien brydes denne orden imidlertid af mindst et mord pr program, og den efterfølgende handling består så i, at unge Morse og hans kolleger opklarer dette mord.
Der er intet mellemlag, ingen medarbejderråd, ingen fagforeninger eller andre folkevalgte organer
Når det er sket, er den brudte orden genoprettet, og det samfundssystem, som gør forbrydelserne mulige, kan fortsætte uden videre anfægtelse.
Det samfund, der beskrives i disse krimier, er et klassesamfund. Der er et oppe og et nede. Foroven er der et bestemmende lag, hvis beslutninger ofte virker uforståelige, og på bunden er det jævne folk, der må leve med de besværligheder som beslutningstagerne udsætter dem for.
Der er intet mellemlag, ingen medarbejderråd, ingen fagforeninger eller andre folkevalgte organer, der kan give almindelige mennesker indflydelse på deres hverdag.
Man må sno sig og hygge sig med sine ligestillede. Det gør man så ved at mødes og drikke øl på pubben.
Drikkevanerne har en vigtig funktion. De fungerer som klassemarkører. Grossereren, direktøren, advokaten og godsejeren drikker whisky af smukke krystalglas.
I kraft af deres klassetilhør sidder de inde med en fatal viden, så de er fordægtige, men som medlemmer af den whiskydrikkende klasse er de praktisk taget aldrig de skyldige.
I middelklassen drikker de rødvin, og det jævne folk drikker øl. Detektiverne drikker også øl. Derved markeres det, at de er på det jævne.
Hvad morderen angår, vil han ofte være at finde blandt de personer, der optræder i filmens første scener
De er som en af os. Deres placering i systemet er også vores.
Hvad morderen angår, vil han ofte være at finde blandt de personer, der optræder i filmens første scener. Det kan det være en grådig entreprenør, en forsmået elsker, en mislykket forsker eller en berøvet arving.
Handlingen fortæller om magtkampe, om arv og gæld og uforløst had, der løber ad skumle kanaler under den blanke overflade, men takket være den ubestikkelige detektiv kommer sandheden altid for en dag.
Morderen afsløres til sidst, og vi andre er blevet bekræftet i vores forestilling om, at der er skumle kræfter på færde i samfundet, men vi forsikres også om, at disse nedbrydende kræfter straffes med dom og fængsel.
Morderen er næsten altid en mand, men det sker dog i sjældne tilfælde, at morderen er en kvinde. I hyggekrimierne hersker imidlertid det victorianske kvindebillede, så her er der ingen ligestilling mellem kønnene.
Mange kvinder bruger også sex i deres manipulationer
Kvinder havner derfor ikke i fængsel. Kvinder kan godt være snu og magtbegærlige. Mange kvinder bruger også sex i deres manipulationer, men hvis en kvinde er morder, vil hun ofte dø før rettergang, dom og straf.
Sex spiller naturligvis også en rolle, men i hyggekrimierne bliver det ofte ved antydningerne. I Tv-serierne kysses der og der gnubbes lidt under dynerne, men detaljeret bliver det aldrig.
I litteraturens verden er det lidt anderledes. I den ordinære kriminalroman vil det første samleje ofte finde sted i kapitel to eller tre, men pornografiske detaljer er der heller ikke tale om her.
Så er der selve politistationen. Her arbejder den unge Morse og hans sandhedssøgende kolleger.
Denne inkompetente chef finder man i mange hyggekrimier
Desværre er deres chef, politimesteren, en inkompetent mand, der tænker mere på sin egen karriere end på at opretholde lov og orden.
Denne inkompetente chef finder man i mange hyggekrimier. Han er en uhyre snobbet mand, der bøjer sig underdanigt under de højere myndigheder.
Det medfører, at detektiverne ofte hæmmes i deres arbejde af uvedkommende hensyn.
Hvad detektiven angår er han en nutidig udgave af den sårede Filoktet. Han er ofte ramt af ufortjent modgang. Det er slangen. Denne slange kan bestå af bureaukrati, inkompetence eller korruption.
I nogle krimier trues han ligefrem med at blive afskediget. Der kan også være problemer i privatlivet. Sygdom. Afhængighed af medicin eller truende skilsmisse, men detektiven ender alligevel med at vinde over de nedbrydende kræfter.
Det handler måske slet ikke om brutale mord, men om det samfund vi lever i
Det er selve hyggekrimiens kerne. Måske er det også årsagen til, at folk elsker disse krimier?
Det handler måske slet ikke om brutale mord, men om det samfund vi lever i. Den sårede detektiv er en af os.
Ham kan vi spejle os i. Han bærer vores forslåede håb om, at det er muligt at opretholde lov og orden på trods af overklassemagt, profitbegær og bureaukratisk uforstand.
Kommentarer
Pio burde ikke bruge sa meget plads på noget, vi alle har vidst i umindelige tider.