Annonce

Den skuddræbte præsident McKinley kan være nøglen til at forstå Donald Trump

Djævlen ligger i detaljen: Hvorfor vil Trump, som nævnt i sin indsættelsestale, omdøbe bjerget Denali til Mount McKinley?
Foto: Creative Coomons/Gage Skidmore, Wikimedia Commons
USA's Præsident William McKinley blev skuddræbt i 1901 og er blevet et forbillede for den nuværende præsident Donald Trump
I præsident Trumps indsættelsestale gjorde han det klart, at han ville omdøbe bjerget Denali i Alaska tilbage til navnet Mount McKinley.

Umiddelbart er det et svirp til forgængeren Barack Obama, som i 2015 tog initiativ til at bjerget officielt fik det navn, som det oprindelige folk Koyukon bruger - og som i øvrigt også har været uofficielt brugt i Alaska siden 1975.

Det varsler ikke godt for Trump-administrationens respekt for inuit i hverken Grønland, som han stadig er interesseret i, eller Alaska.

Men navnet McKinley er ikke et tilfældigt nedslag, det har en vidtrækkende politisk symbolik, og kan varsle om, hvad verden kan vente sig af præsident Trump.

Der er en tydelig kulturkamp i gang i USA

Et nøje udvalgt bjerg

Trump kunne have fokuseret på en mængde andre navngivninger af både geografiske områder, begreber og institutioner.

Der er en tydelig kulturkamp i gang i USA, der er så voldsom, at den nærmer sig en kulturborgerkrig.

Når præsidenten derfor har viet netop Denali opmærksomhed, er det værd at notere sig hvilke ord Trump brugte om præsident William McKinley, til hvis ære bjerget skal omdøbes.

Om McKinley, som var præsident 1896-1901, sagde Trump at: “Han gjorde vores land meget rigt gennem told og talent” og tilføjede, at “han var et naturtalent som forretningsmand”.

Den høje told og en udpræget protektionisme en del af William McKinleys politiske arv

Fra kontinent til imperium

Told (den høje toldregulering fra 1890 kaldes populært for “McKinley Tariff”) og forretningsmand er unægteligt også ord, der kan hæftes på Trump, så det er ikke underligt at præsidenten har fået øje på McKinley som parallel blandt sine forgængere.

Og ganske vist er den høje told og en udpræget protektionisme en del af William McKinleys politiske arv, men nok så markant er det, at USA under hans præsidentskab udvidede sin indflydelsessfære og direkte besiddelser voldsomt.

Vel at mærke ud over det nordamerikanske fastland, som indtil da havde været rammen for Manifest Destiny - troen på at USA havde en skæbnebestemt mission om at strække sig fra Atlanterhavet til Stillehavet.

På rasende kort tid, havde USA fået et indflydelsesområde, der kunne sammenlignes med de store europæiske kolonimagter

Fire år der ændrede USA

I McKinleys lidt over fire år lange præsidentskab (han blev myrdet kort efter sit genvalg og efterfulgt af vicepræsidenten Theodore Roosevelt), blev Hawaii annekteret og Puerto Rico, Filippinerne, Cuba og Guam erobret fra Spanien.

På samme tid blev amerikanske tropper, med præsidentielt dekret, indsat i Kina og etableringen af Panamakanalen besluttet, som Donald Trump (der som bekendt også blev ramt af skud under valgkampen) også i sin tale erklærede at ville have tilbage på amerikanske hænder.

På rasende kort tid, havde USA fået et indflydelsesområde, der kunne sammenlignes med de store europæiske kolonimagter.

Det var et bemærkelsesværdigt skifte i amerikansk politik og mentalitet, fordi USA selv var opstået i et opgør med en kolonimagt, og traditionelt havde set sig som forkæmper for at kolonier skulle kunne opnå selvstændighed.

Et oplagt middel til at opnå politiske mål var krig og annektering

En tid før det internationale samfund

McKinleys ekspansionspolitik fandt sted i en tid, hvor der ikke eksisterede det internationale samfund, som vi kender i dag, med organisationer som eksempelvis FN og NATO.

I stedet eksisterede der en international situation, hvor stormagter kappedes om indflydelse og dominans, og hvor et oplagt middel til at opnå politiske mål var krig og annektering.

Efter Første og Anden Verdenskrig, som USA nølende blev inddraget i, var der almindelig amerikansk konsensus om, at etableringen af internationale organisationer og dermed tilknyttede forhandlinger var et vigtigt skridt mod en fredeligere verden.

Amerikanske præsidenter som (demokraterne) Woodrow Wilson og Franklin D. Roosevelt var centrale aktører i etableringen af henholdsvis Folkeforbundet og FN.

Med William McKinley som forbillede, skal vi vænne os til en ganske anden amerikansk tilgang til international politik.

Historisk konsulent, skribent og tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man må da håbe han følger sit forbillede.

Annonce