Det er trist og foruroligende, at vi i Danmark ikke har formået at bryde den sociale arv, hvor man allerede i børnehaven stort set kan forudsige, hvem der vil klare sig godt, og hvem der vil klare sig dårligt deres videre liv.

Hvis vi ikke bliver bedre til at få alle børn på ret kurs, er der risiko for, at samfundet knækker over. I et flertal, der er med på vognen og et stort mindretal, der er helt udenfor.

Selv Lars Løkke Rasmussen er blevet bekymret for, at flere og flere bliver overflødige og permanent uden arbejde - mens robotterne tager arbejdet. Disruption kaldes det.

Og derfor har han nedsat et disruptionråd. Der er mange gode og kloge folk i det råd, men akademikerne blev der ikke plads til, selvom ingeniører og andre teknisk videnskabeligt uddannede må formodes at vide noget om robotter og anden teknologi.

Til gengæld blev der plads til det store orakel Hella Joof. Hendes budskab er: At vi skal gøre som indianerne og brænde alt ned hvert syvende år. Et faktatjek har dog vist, at det nok er noget, hun har drømt, for det gør de altså ikke. Og i øvrigt har indianerne vist ikke så gode livsvilkår, at vi vil stræbe efter dem.

Nye teknologi er ikke nyt
Disruption er tidens store modeord. Konsulentfirmaer og lommefilosoffer tjener gode penge på at skrive bøger, rapporter og holde konferencer om det. Der er dog ikke noget nyt i, at teknologiske landvindinger har overflødiggjort arbejdsfunktioner. Men nye job er opstået i kølvandet på ny teknologi.

Hvem vil undvære computere og mobiltelefoner? Hvem vil have typograffaget med blybogstaver tilbage? Hvem vil have arbejdsheste igen i stedet for traktorer, og hestevogne i stedet for biler?  Og hvem vil af med tekniske hjælpemidler, der har forbedret arbejdsmiljøet om mindsket nedslidningen?

Men nu går det galt, siger mørkemændene og dommedagsprofeterne. Nu kommer robotterne og overtager det hele.

Dansk Metal er i øvrigt helt vilde med robotter. For de kan godt se, at de giver job til veluddannede metalarbejdere. Og det kan sikre konkurrencedygtig produktion i Danmark.

Udfordringen er uddannelse
Og her er vi ved sagens kerne. Det er ikke robotter og selvkørende biler, der truer os. Den største trussel er, at det går galt, hvis vi ikke får rettet op på manglerne i vores uddannelsessystem - hele vejen fra folkeskole til erhvervsuddannelser og på universiteterne.

Allerstørst er udfordringen i forhold til folkeskolen. Vi må ikke blive ved med at sende så mange børn ud af folkeskolen, der ikke kan læse og regne, eller tale et forståeligt dansk. For de kan ikke klare sig videre i uddannelsessystemet. Og de kan heller ikke klare fremtidens ufaglærte job.

Folkeskolereformen med lektiehjælp, motion og mere regulær undervisning hjælper måske lidt på det, men ikke tilstrækkeligt. Og det er ikke smart, at det endte med, at lærerne blev kørt over og udskammet, så mange af dem nærmest virker apatiske. Og så mange af de bedste lærere har forladt folkeskolen.

Mere tid til undervisning
Hvad med at lærerne fik mere tid til undervisning, mere ansvar for, at børnene lærer noget og tid til de børn og forældre, der har problemer? Og hvad med at skrue ned for, at alle skal udsættes for tests, handlingsplaner og individuelle læringsmål?

Min pensionerede skolelærer-storebror Tage talte allerede for mange år siden om, at han var træt af alt dette halløj, hvor flere og flere fik en diagnose med nogle bogstaver.

Han sagde til forældrene, at hvis de ville sørge for, at deres børn fik en ordentlig opdragelse, ordentlig mad og nok søvn, - så skulle han nok sørge for, at de lærte det, de skulle. Og i dag ville han nok tilføje, at alle skal kunne tale dansk, når de starter i skolen.

Og så var han i øvrigt fly forbandet på begrebet ”ansvar for egen læring”. For hvis dette princip havde været praktiseret inden for håndværk og blandt ingeniører, så havde vi stadig befundet os på stenalder-stadiet.

 

Verner Sand Kirk (S) er folketingskandidat i Københavns Storkreds.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.