“Den store regning” venter - få overblikket her

Nato-bidrag

“Den store regning” venter - få overblikket her

Dyre tider: Danmark står over for en række nye, voldsomt store regninger - en ny forsvarsskat spørger i kulissen

Sommeren 2024 ankom seks af i alt 27 nye F-35 fly til Danmark
Billedtekst

Sommeren 2024 ankom seks af i alt 27 nye F-35 fly til Danmark

Foto: Forsvarsministeriet

De danske skatteydere står over for en række nye, voldsomt store regninger.

Netavisen Pio giver dig her overblikket over dét man på Christiansborg allerede har døbt “Den store regning”.

Mange nye milliarder til forsvaret

En af de helt dyre regninger bliver på forsvarsområdet. Inklusive vores fortsatte bidrag til Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at Danmarks Nato-bidrag kommer nærmere fem procent end to procent.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) snævrer det lidt mere ind: Hans bud er, at Danmark lander på et forsvarsbudget på mellem 3,5 og 4 procent af bruttonationalproduktet. Hvor Danmarks forsvarsbudget i dag ligger på 2,4 procent af bnp.

Vi taler ikke om småpenge her

Vi taler ikke om småpenge her. Lander Danmark på et forsvarsbudget på 3,5 - 4 procent, bliver regningen til skatteyderne gigantisk: Nemlig på mindst 112 milliarder kroner om året, hvis vi ender på fire procent af bnp.

Til sammenligning står det danske forsvarsbudget i dag (2,4 pct. af bnp) i godt 67 milliarder kroner.

Danmark står altså overfor en årlig stigning i forsvarsudgifterne på 45 milliarder kroner.

Netavisen Pio har taget udgangspunkt i, at Danmark bruttonationalprodukt i 2023 udgjorde 2805 milliarder kroner, ifølge Danmarks Statistik.

Råderummet

Hvor pengene til det hele skal komme fra er pt. uvist.

En mulighed er råderummet. Men her kan ifølge overvismand Carl Johan-Dalgaard maksimalt hentes 1,5 procent uden at den offentlige gæld vokser eksplosivt.

Derfor må andre muligheder også i spil.

En mulighed er at skære på de offentlige udgifter. Alt andet lige betyder det som regel nedskæring på velfærden.

En anden mulighed er at skaffe penge i kassen gennem reformer. Det kunne for eksempel være en reform, der skaffer ekstra hænder til Danmark fra udlandet. Flere arbejdende hænder kan lægge flere penge i statskassen.

At hæve skatten er også en mulighed. En såkaldt krigsskat, som nok snarere bør kaldes en forsvarsskat, nævnes som en mulighed.

Statsstøtte og lempeligere regulering af pensionsalderen

Med i udgiftsregnestykket hører, at øgede udgifter til forsvaret kun er en af flere andre, store udgiftsposter, som banker på.

Der kommer nye udgifter til det, der tidligere var et decideret fyord: Statsstøtte

Der kommer nye udgifter til det, der tidligere var et decideret fyord: Statsstøtte.

Konkret vil regeringen give statsstøtte til kommende havvindmølle-projekter.

For uden statsstøtte vil ingen aktører byde ind på danske havvindmølleparker. Og uden havvindmølleparker kan Danmark ikke gennemføre den planlagte grønne omstilling.

Regningen på det punkt er pt. ukendt. Men den bliver stor.

Læg dertil øgede udgifter til EU-budgettet, klimasikring og anden grøn omstilling.

Spørger man Socialdemokratiet skal der også være råd til en lempeligere regulering af pensionsalderen, så den ikke ud i al fremtid stiger bevidstløst med et år hvert femte år.

Af samme grund ønsker Socialdemokratiet en genforhandling af velfærdsforliget fra 2006, som i sin tid fastlagde den nuværende regulering af pensionsalderen.

Målet for S er en lempeligere stigning i pensionsalderen. Og et mere social retfærdigt pensionsaldersystem.

Men ét er sikkert: Den samlede regning bliver astronomisk

Hvad det hele kommer til at koste, har ingen overblik over endnu. Men ét er sikkert: Den samlede regning bliver astronomisk.

Opdateret kl. 21 med yderligere tal for hvad en stigning i forsvarsudgifterne til fire procent af bnp vil stå skatteyderne i

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 16:18

Hvor mange ekstra administrative hænder er der kommet til bare i Mette F.s regeringstid? Måske man skulle starte med at rydde op efter Mette F. og hendes vælgerkøb. Så man jo nok spare det der nu bliver for en forsvarsskat, men som tidligere blevet kaldt for en krigsskat.

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 18:01

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Måske man skulle stoppe med at give automatisk bolig, yngleydelser, førtidspension, indfødsret, BMW og handikapskilt til enhver fra Irak, der kan traske hertil og fremstamme ordene "mig asyl" og "familiesammenføring" via en betalt tolk.

Indsendt af Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 15.05.2025 - 00:03

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Der skal ryddes op i Folketinget, alle de løsgænger kan gå og lave ingenting vi skal ned på 5 partier, og så fik de lige 35% lønforhøjelse og privatfly de flyver rundt og miljø svineri de skulle fyre hele bundet og gå foran med at starte med dem selv og skære ned på deres forbrug det er til at brække sig over og pensionisterne er to år bagud i pension det er mange der har det svært men dem bliver der ikke tænkt på hvis de oveni skal til at betale krigsskib de rige må bære byrden.

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 17:08

Men en socialdemokratisk avis nævner end ikke den mulighed, at man kunne bede de bredeste skuldre om at bære mest. Milliardærerne og ikke mindst deres arvinger, må vi ikke genere. Så går det langt bedre med at udhule pensionerne.

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 18:06

Som svar til af Ole (ikke efterprøvet)

Novo Nordisk betalte 8.700.000.000 kroner i selskabsskat i 2024. Nettounderskuddet til masseindvandringen fra MENAPTE koster mindst 33.000.000.000 kroner om året. Novo Nordisk skaber danske arbejdspladser og producerer medicin til syge. Bosættere fra MENAPTE er involveret i terrorsager, bandesager, røverier og voldtægter.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 20:21

Nu kan det jo ikke lade sig gøre at øge forsvarsudgifterne til 5% af BNP 120.000.000.000 kr. årligt bare lige sådan. Det kommer til at tage et årti eller mere at få anskaffet det grej der skal til. Det er ikke noget du får leveret om 14 dage. Ligesom det heller ikke hjælper noget at øge personel før der er grej tilstede. I dag køber EU landene en betydelig del af deres forsvarsgrej hos amerikanske producenter. Men hvis EU vil have en våben industri, så er det jo i sagens natur bidende nødvendig EU køber de våben denne industri levere. Desuden. I våbenindustrien sker der en masse innovation på højteknologisk niveau, som EU ligeledes har et stærkt behov for da EU er højteknologisk bagefter såvel USA som Kina. I USA fremstilles der en lang række avancerede våben i den private sektor. Men det sker udelukkende fordi den amerikanske stat massivt finansiere det gennem våbenkøb. Og her er Donald Trump ligelovlig smart ved at kræve NATO landene bruger 5% af BNP på forsvaret velvidende om de mange 1.000 milliarder af kr. ryger i kassen på den amerikanske våbenindustri sædvanen tro. Med mindre EU og EU NATO lande ændre kurs og går all in for udvikling og køb af våben i EU's våbenindustri. Det giver såvel meget mere for pengene, da de cirkulærer videre i EU, samt en tiltrængt højteknologisk saltvandsindsprøjtning til udviklingen i EU. Og så er vi selvforsynende ligesom det skaber et hav af avancerede arbejdspladser og knowhow., samt buster BNP i den skrantende økonomi i dele af EU som f.eks. Tyskland. Og sidst men ikke mindst giver det os fuld kontrol over vores forsvar med egen våbenindustri i verdensklasse. Og vi skal jo købe krudtet. Så lad os gøre det hjemme.

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.02.2025 - 23:54

10 procent af danskerne mener, at "Forsvaret og de internationale operationer" er den vigtigste dagsorden. Det betyder så, at 90% af os IKKE ser udgifter til krig som vigtigere end alt andet. De fleste vil hellere have styr på klimaet og øgede investeringer i velfærd. Med andre ord: Hvis oplevelsen i befolkningen er, at vi kommer til at nedprioritere klima, sundhed, hospitaler og meget andet, som er vigtigt i vores hverdag, for i stedet at bruge pengene på en styrkelse af vores forsvar, ja så er den allerede upopulære regering for alvor på røven. Det bliver spændende at se, hvor regeringen vil finde pengene. Hvilke samfundsgrupper her i Danmark vil regeringen lægge sig ud med, for at tækkes Donald Trump? Bliver det pensionisterne eller børnefamilierne, der kommer til at betale? En anden mulighed ville selvfølgelig være at tage en snak med russerne og få nogle garantier fra dem om, at de ikke vil angribe os - det skulle være nemt nok, for så vidt Rusland ikke har nogen som helst interesse i at føre krig mod Danmark, så længe vi giver deres skibsfart fri passage gennem sunde og bælter, således som vi allerede gør. PS: USA har allerede ifølge en gammel aftale med Danmark ret til at oprette flere baser i Grønland end den, de allerede har - hvorfor mon Trump ikke udnytter denne mulighed, i stedet for at varsle bål og brand i Danmark? Handler det i virkeligheden mere om at støtte den amerikanske våbenindustri end om USAs sikkerhed i Arktis? Trump var jo trods alt forretningsmand før han blev politiker.

Indsendt af Jakob F. Poulsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 04.02.2025 - 08:40

GOD seriøs artikel Jan Kjærgaard. Helt på dit sædvanlige niveau !! Mener IKKE der er behov for "krigsskat". Vi bør afvise TRUMP's Facistoide-militarisme. 3,5% er NOK, men vi skal iøvrigt støtte Ukraine så langt de kan. Vi kan : I prioriteret rækkefølge - Droppe lettelsen af arveafgiften, sætte en Max grænse på rentefradraget, udskyde Egholm- og Hærvejsmotorven på ubestemt tid, reducere værdien af transportfradraget med 33%, Indføre en kommunal skat på alt nybyggeri på 1.000,-/m2 8 (men friholde renoveringer), reducere tempoet i 2Den store trafik plan", kun udbyde og bygge EN havvindmøllepark i Nordsøen, EN i Kattegat og EN ved Bornholm ad gangen. Så er der RIGELIG finansiering UDEN "krigsskat" og UDEN tåbelige 1% nedskæringer overalt i det offentlige.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 05.02.2025 - 02:05

Hvad det hele kommer til at koste, har ingen overblik over endnu. Men ét er sikkert: Den samlede regning bliver astronomisk. Hvor blev demokratiet af? Hvem siger at danskerne er parate til at følge alle præmisserne? Pludselig ar alle i Danmark blevet lige så krigsgale som Mette Frederiksen og hendes såkaldte “nærmeste allierede”! Hvor er den sunde fornuft? Hvad er vi egentlig så bange for? Putin? Rusland? Og hvis han angriber et vesteuropæisk land og det kommer til at ligne GASA? Ja, hvem reagerer så? Folkene vandrer tilbage og intet er efterladt til opstarten på et nyt liv! Alt ligner billeder fra Dresden i 1945! Hvis Danmark bliver tilsvarende smadret? Hvem har så mest at miste? Pensionisten i en lille lejlighed? Eller NOVO Nordisk? Lad os kigge på hvilke forsikringer som pensionisten og NOVO Nordisk betaler for deres værdier i Danmark? En krigsskat bør gå efter folks samlede forsikringer! For når Putin har været her, er der jo ingenting tilbage? Må vi forstå? Pensionisten kommer til at slippe med nogle hundrede kroner! NOVO kommer til at betale kassen! Men måske de store danske virksomheder kommer til at tale Mette Frederiksen til fornuft! Finde nye alliancepartnere? Inclusive vores værste fjender? Store virksomheder plejer blot at købe de værste fjender på markedet! Ellers må vi jo se på Danmarks to største problemer og slå to fluer med et smæk: Kæmpestore flyafgifter til at stoppe de menneskeskabte klimaforandringer bør gå direkte til Danmarks forsvar! Flyafgangene fra Kastrup satte nye rekorder i 2024! Hvis fjenden er de menneskeskabte klimaforandringer, ja, så er sagen jo klar! En enkelt flyrejse til Thailand svarer til 20.000 km bilkørsel! Klimakrisen er fjende nummer et. Putin fjende nummer to! Lad dyre flyafgifter smadre Putins hær! Hvor svært kan det væ’r! Flyafgifter lig forsvarsskat! De menneskeskabte klimaforandringer stoppes! Putin stoppes! Ren win win!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.