Den trojanske hest på det borgerlige konvent

”Og du ser ud til, at du elsker Putin, det duer da ikke, Morten, det går da bare slet ikke.”

Det var et tåkrummende øjeblik for det borgerlige Danmark, da Det Konservative Folkepartis formand, Mona Juul, i ‘Debatten’ en torsdag aften i februar uden filter luftede den bekymring og frustration, som kommer til udtryk, når der i borgerlige og liberale kredse tales frit og uden for citat om Dansk Folkeparti og Ukraine.

For hvor står den ellers urokkelige danske støtte til Ukraines europæiske frihedskamp, hvis den statsministerkandidatløse blå blok en dag efter et valg skulle et finde et flertal, en fælles politik og ikke mindst langt om længe en fælles leder – når Ukraine-spørgsmålet dermed også skal basere sig på Morten Messerschmidt og Dansk Folkepartis stemmer?

På skrøbelig grund må man konkludere, når man kigger ned i Dansk Folkepartis politiske “whereabouts” og holdning til Ukraine og Rusland gennem årene. 

Få uger før det borgerlige sammenbrud for åben skærm emmede det ellers af iscenesat borgerlig idyl, da Mona Juul en vinterdag stillede op til familiefoto i Bibliotekshaven sammen med Alex Vanopslagh, Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. 

Genforeningen

Forbrødringen i den samspilsramte blå familie fulgte man så op med det borgerlige konvent i Fredericia. 

Familiesammenføringen var som bekendt langtfra fuldtonet, da både Venstre og Borgernes Parti glimrede ved deres fravær og stadig gør det – og Lars Løkke er persona non grata og tilsyneladende evigt ekskommunikeret fra de hellige blå haller. 

Venstre-formanden lignede nu ikke en, der var særligt ked af at misse den store forbrødring i den blå familie

Ifølge Venstres formand, Troels Lund Poulsen, var han dog slet ikke inviteret, og så er det, ”jo ingen skam ikke at komme til noget, som man ikke er inviteret til”, som forsvarsministeren lakonisk konstaterede. 

Han var ellers ikke så langt fra Fredericia, da han paradoksalt nok samme dag deltog i et borgermøde i Vojens om den første ukrainske forsvarsvirksomhed på dansk jord. 

Venstre skal i en bizar logik prygles hjem til gården, men ikke bo i det største værelse

Men Venstre-formanden lignede nu ikke en, der var særligt ked af at misse den store forbrødring i den blå familie. 

Måske ikke så underligt, når han nærmest dagligt kan se Liberal Alliances chefideolog Ole Birk Olesen hamre løs på Venstre i en imponerende indsats for at holde Troels Lund Poulsen på afstand af den mandatmæssige hovedstol, der skal sikre LA-formand Alex Vanopslagh statsministerposten i en sen blå nattetime efter et valg. 

Venstre skal i en bizar logik prygles hjem til gården, men ikke bo i det største værelse. 

Tilbage til Mona Juul

Hvorfor kunne den konservative leder ikke længere holde sin frustration for sig selv den februardag i ‘Debatten’? 

Nok fordi hun som formand for fædrelands- og forsvarspartiet Konservative ikke ser det som en mulighed at fedtspille eller alliere sig politisk med kræfter, der til anden europæisk side ligger i ske med stærke kræfter, der indædt modarbejder Ukraines overlevelseskamp.

Vi har medvirket til den eskalation, der er sket

Dansk Folkepartis meritter – eller snarere mangel på samme – i Ukraine-spørgsmålet er betænkelige og har desværre været relativt konsekvente helt tilbage til siden Rusland besatte Krim i februar 2014. 

I den forbindelse gav Morten Messerschmidt nogle ganske uklare svar i et interview med Ræson. Man skal bemærke, at interviewet fandt sted tre måneder efter Ruslands overfald og annektering af Krimhalvøen. 

I interviewet gav Dansk Folkepartis nuværende formand udtryk for, at Vesten har medvirket til at eskalere Ruslands bestialske krig i Ukraine og har ”sjoflet” Rusland. 

Her spørger Ræson Messerschmidt, om Vesten har medvirket til, at det går så galt i Ukraine for tiden. Til det svarer Morten Messerschmidt: “Vi har medvirket til den eskalation, der er sket.”

Læs også:Efterretningschef går i rette med DF-formand: Du vil bare ha' at Ukraine skal hejse det hvide flag

Siden udtalelserne har Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt ikke gjort sig nævneværdige anstrengelser for at fjerne usikkerheden om, hvorvidt de står last og brast om de vestlige frihedsværdier, som Ukraine lige nu er frontlinjestat for.

DF og Orbán

I Europa-Parlamentet sad Dansk Folkeparti indtil 2024 i politisk gruppe med Alternative für Deutschland (AfD), hvis relationer til Rusland mildest talt er i den politiske gråzone. 

AfD blev så sent som i maj 2025 af den tyske indenrigsefterretningstjeneste BfV kategoriseret som “definitivt højreekstremistisk”.

Dog er det tætte partnerskab med Europas illiberale konge, Ungarns premierminister og Putins bedste ven i Vesten, Viktor Orbán, mere bemærkelsesværdigt, da det tilsyneladende influerer den politik, som Dansk Folkeparti fører. 

34 medlemmer stemte blankt, herunder Dansk Folkeparti og Anders Vistisen

Styret i Budapest og til dels i Slovakiet med premierminister Fico er Putins brohoveder ind i det europæiske fællesskab. 

Messerschmidts stærke mand i EU, Anders Vistisen, har så stor en stjerne hos Orbán, at han blev kåret som spidskandidat til Europaparlamentsvalget sidste år for den daværende ID-gruppe, der i 2024 blev omdannet til gruppen Patrioter for Europa, hvor også den svindeldømte Marine Le Pens bevægelse Rassemblement National er repræsenteret. 

Det var ikke sidste gang, at Liberal Alliances politiske leder måtte af huse og tage afstand til sin kommende regeringsmakker

At Vistisen og Dansk Folkeparti var den rigtige mand i front for Orbán og Co., beviste Vistisen så sent som i maj, da Vistisen ikke kunne stemme for en tekst i Europa-Parlamentet, der fordømmer Ruslands bortførelse og russificering af mindst 19.000 ukrainske børn.

Opbakningen var ellers næsten entydig i parlamentet, hvor hele 516 medlemmer stemte for, mens kun tre stemte imod. 34 medlemmer stemte blankt, herunder Dansk Folkeparti og Anders Vistisen. 

Ruslands håndlanger?

Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har også gjort sig fortjent til ros fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, da Messerschmidt i vinter opfordrede til, at man politisk indstiller sig på en linje, der indbefatter ”territoriale afgivelser i et vist omfang”.

En ros, der fik Liberal Alliances mulige statsministerkandidat, Alex Vanopslagh, til at konstatere om Dansk Folkeparti og Messerschmidt, at ”det taler vist for sig selv, at den russiske ambassadør roser den udmelding”. 

Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine

Det var ikke sidste gang, at Liberal Alliances politiske leder måtte af huse og tage afstand til sin kommende regeringsmakker.

De fire partiledere havde fuld kontrol med det store iscenesatte show

Det var og er denne dybe grundbekymring over Dansk Folkepartis årelange ruslandslinje, der også efter sammenstødet mellem Messerschmidt og Mona Juul i ‘Debatten’, fik den konservative leder til at gentage sin bekymring over Morten Messerschmidt med ordene:

”Han (Morten Messerschmidt red.) kommer til at lyde som sådan et russisk propagandamedie, der gerne vil fortælle, at slaget er tabt, og hvad kan det nytte?”

En stor sammenbragt familie

Lørdag samledes den afbudsramte blå blok så til Borgerligt Konvent i Fredericia, hvor de diverterede med diverse fælles udspil. 

Men blev det største og mest centrale spørgsmål i vor tid entydigt og samlet adresseret i ét fælles og tryghedsskabende budskab til vælgerne? 

Mona Juul vævede og padlede – igen – ved spørgsmålet

Nemlig om en samlet blå blok vil garantere en fortsat urokkelig støtte til Ukraines frihedskamp? Nej! 

De fire partiledere havde fuld kontrol med det store iscenesatte show og den påtagede regeringsduelighed, som Venstres næstformand, Stephanie Lose, for nyligt har hældt ned ad brættet, lige indtil at de skulle møde pressen. 

Her tog Konservatives Mona Juul så igen overskrifterne og fremkaldte anstrengte smil på podiet. Mona Juul vævede og padlede – igen – ved spørgsmålet, om hvorvidt hun kunne afvise alternative regeringssamarbejder?

Det borgerlige konvent i Fredericia gav netop ikke trygge svar på det spørgsmål, som nager mange borgerlige

Mona Juul kan dog trøste sig med, at der i rækkerne hos den gamle regeringsmakker Venstre er samme ubehag ved tanken om et politisk parløb med Morten Messerschmidt.

I en kommentar efter det borgerlige konvent refererer kommentatorskribent på Altinget Helle Ib til DF-formandens retorik, som af Venstre-folk kaldes ”helt skør”.

Fortsat ubesvarede spørgsmål

Alex Vanopslagh ved det også. I april måtte han så igen forsikre offentligheden om, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt overhovedet ingen indflydelse får på, hvor mange penge en borgerlig regering vil bruge på at støtte Ukraine militært.

Til det svar gættede Morten Messerschmidt på, at Vanopslagh nok ”havde en dårlig dag”. 

Vil Dansk Folkeparti tage et selvopgør med deres, pænt sagt, utydelige opbakning til Ukraines eksistenskamp?

Det borgerlige konvent i Fredericia gav netop ikke trygge svar på det spørgsmål, som nager mange borgerlige:

Vil Dansk Folkeparti tage et selvopgør med deres, pænt sagt, utydelige opbakning til Ukraines eksistenskamp? 

Står Dansk Folkeparti side om side med det danske demokratis værdier og Ukraines eksistenskamp – eller er man mere til illiberale dogmer fra Centraleuropa?

Læs også:Analyse: Hvor langt er et dybt splittet Europa klar til at gå for at opruste?

Det svar burde de fire blå partiledere, hvis udtalte interne kampe og uenigheder i Ukraine-spørgsmålet kun har bidraget til forvirring og bekymring, konsekvent have svaret på i Fredericia.

Eller vil Alex Vanopslagh, Mona Juul og Inger Støjberg fortsætte deres uklare kurs i Ukraine-spørgsmålet og kynisk gå efter magten med Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt som acceptabel politisk dødvægt i den vigtigste kamp i vores tid?