Den ubehagelige sandhed: Arbejderbevægelsen har svigtet drengene og deres fædre

Det er et kæmpe problem, at Socialdemokratiet og LO-familien ikke tør kæmpe for arbejderklassens drengebørn i grundskolen, mener S-folketingskandidat
Foto: Colourbox
Advarselslamperne burde blinke. Drengene sakker bagud i grundskolens karakterræs, og de sidste ti år er det kun blevet værre, viser en undersøgelse fra tænketanken Kraka.

Det taler desværre lige ind i den største sociale katastrofe, vi står overfor: mandefaldet.

Den største sociale katastrofe, vi står overfor

Velvidende, hvor afgørende karaktererne er i grundskolen for ens videre livsførelse, skulle man forvente, at de allermest ligestillingsivrige stod klar til kamp for drengenes muligheder.

Men da undersøgelsen ramte nyhedsfladen, stod Tordenskjolds kønspolitiske soldater klar i debatindlæg og på sociale medier til at tage kampen op mod drengene.

Fra reel negligering til newspeak-affejning blev problemet talt ned – alt sammen med fodfæste i socialkonstruktiv papegøjesnak om normkritik og kønsstereotyper.

Om det skyldes misandri eller ideologisk forblændelse, ved jeg ikke.

Kræver tydelige rammer og strukturer

Men jeg ved dog, at Mathias på 7 år, der bor sammen med sin enlige ufaglærte mor, ikke lærer at læse ved at tjekke sit påståede patriarkalske privilegie.

Ej heller vil Ahmed på 12 år fra en ikke-boglig familie blive dygtigere til at regne ved at forholde sig til de 498 nye mandeidentiteter.

Det særligt triste er jo, at vi godt ved, hvad der virker. Og det er hverken en mere akademisk indrettet grundskole, eller at den øvre middelklasse pådutter alle andre sine værdier og levemåder.

At vi godt ved, hvad der virker

Tydelige rammer og strukturer, ressourcer og lærere, der forstår ikke-boglige elever, praktisk udmærkelse og forskellige undervisningsformer kan alt sammen løfte drengene.

Et løft, der er nødvendigt, hvis vi skal komme den enorme sociale katastrofe, som mandefaldet udgør, i forkøbet.

Et skalkeskjul for ligegyldighed 

Drenge kan sagtens drage nytte af et opgør med forstokkede normer og fastlåste kønsstereotyper, men disse ”woke” falbelader, hvor man foregiver at ville hjælpe drengene gennem socialkonstruktivistisk tænkning, er blot et skalkeskjul for ligegyldighed overfor denne ulighed.

Måske ligegyldigheden skyldes, at det særligt er under- og arbejderklassens drenge, der rammes af denne ulighed.

Under- og arbejderklassens drenge, der rammes af denne ulighed

I forvejen bryder den fastelavnsbollemaniske øvre middelklasse med Politiken-abonnement og friværdi sig ikke synderligt om ’makrel i tomat’-folket med deres kuglegrill og dåsebajere.

Og fred være med det.

En social katastrofe

Men når man ser den sociale slagside ved drengenes uddannelsesefterslæb, skulle man forvente, at indignationen fra arbejderbevægelsen buldrede igennem.

Men det gør den ikke, og det er et kæmpe problem.

Kalder det på samråd, indgriben og løsninger

For når mænd fra lavindkomstfamilier er den eneste gruppe, der ikke er bedre uddannet end for 15 år siden, kalder det på samråd, indgriben og løsninger.

For det er en social katastrofe, der ikke løses ved, at akademiserede feminister med det store kørekort udi KUA-retorik slår over i socialkonstruktive søforklaringer.

Aldrig har samfundet været så påvirket af normkritik, og alligevel har det ikke løftet drengene fra under- og arbejderklassen. Hvorfor mon?

En grundskole for de bedre stilledes børn

Det lys i mørket, som vores statsminister og DSU-formanden udgør, giver håb. Men tag ikke fejl.

Langt ind i arbejderbevægelsen trives den øvre middelklasses værdier og verdenssyn, der er med til at skabe en grundskole for de bedre stilledes børn.

Sværere ved at tage en ungdomsuddannelse og få et ordentligt job

Det er desværre sådan, at lærer drengene ikke at læse, skrive og regne ordentligt, vil de have sværere ved at tage en ungdomsuddannelse og få et ordentligt job.

Det vil give negative udslag i de parametre, hvor mænd i forvejen taber: ensomhed, selvmord, misbrug, sundhed, kriminalitet, barnløshed og så videre.

Et løft af drengene i grundskolen

Og når man så ser, at denne udvikling rammer drenge og mænd endnu hårdere, hvis de vokser op i under- og arbejderklasse hjem, kan man kun blive harm, når denne socialkonstruktivistiske ideologi, der har spredt sig langt ind i arbejderbevægelsen, er med til at forhindre et opgør med grundskolen og et løft af drengene.

Dette svigt vedbliver, indtil vi tør tage kampen

For i mandefaldet ligger den ubehagelige sandhed, at vi i arbejderbevægelsen har svigtet drengene og deres fædre. Og dette svigt vedbliver, indtil vi tør tage kampen om vores grundskole.

Og helt ærligt, hvis ikke Socialdemokratiet og LO-familien skulle kæmpe for arbejderklassens drengebørn. Hvem i alverden skulle så?

Malthe Johan Poulsen er lokomotivfører og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Gentoftekredsen i Københavns Omegns Storkreds.

placeholder

Kommentarer

Rigtigt fint indspark med det vi også gerne vil bidrage med at udbrede.
Vi er fuldstændig enige med dig herinde i Thorvald Netværket i de vinkler du får belyst i denne artikel. Smukt skrevet

https://thorvaldsocialdemokrater.dk

Rigtigt fint indspark med det vi også gerne vil bidrage med at udbrede.
Vi er fuldstændig enige med dig herinde i Thorvald Netværket i de vinkler du får belyst i denne artikel. Smukt skrevet

https://thorvaldsocialdemokrater.dk

Rigtigt fint indspark med det vi også gerne vil bidrage med at udbrede.
Vi er fuldstændig enige med dig herinde i Thorvald Netværket i de vinkler du får belyst i denne artikel. Smukt skrevet

https://thorvaldsocialdemokrater.dk

Måske var det ikke bare bornerthed, når der tidligere var adskilte drenge- og pigeskoler.
De to køn lærer forskelligt.

Ikke ret langt inde i ovenstående artikel satte jeg mig for at tælle både direkte og indirekte stråmandsargumenter, men da jeg rundede de 10, holdt det faktisk op med at være sjovt, selv ikke med ironisk distance. Emnet er vigtigt, og det er vigtigt at bruge plads på - men brug dog pladsen på noget, der kommer drengene til gode. I den ganske lange artikel er der blot tre linjer, som fokuserer på løsning af udfordringerne: "Tydelige rammer og strukturer, ressourcer og lærere, der forstår ikke-boglige elever, praktisk udmærkelse og forskellige undervisningsformer kan alt sammen løfte drengene." Jeg har svært ved at se, hvem der skulle være modstandere af den her løsning, eller hvor den kommer i konflikt med det stort opslåede fjendebillede, som artiklen maner. Det havde dog været rart at få det foldet lidt ud, hvis det ikke skal nærme sig en gratis omgang. Drenge har det svært, så derfor må der være nogle akademikere og/ eller kvinder, der skal sættes fokus på? Hvad med at sætte fokus på, hvordan drengene får det bedre? Vi står med et reelt problem, som også er vedkommende for både kvinder (mødre), akademikere og det ganske land, uanset politiske tilbøjeligheder. Artiklens fokus her bliver snarere at pege fingre end at løse problemer. Det er ikke forbeholdt mænd at være arbejderklasse, lige som det ikke er forbeholdt kvinder at gå op i ligestilling. Til gengæld har vi alle sammen en interesse i at løfte dem, der er i klemme i vores uddannelsessystem, og tilpasse det, så alle vores børn kan trives og udvikle sig. Har du løsningsforslag, Malthe?

Nanna Mielche - hvorfor kommer DU ikke med løsningsforslag i stedet for bare at hælde opslaget ned ad brættet?
Opslaget viser tydeligt, at der ER problemer, og at disse problemer bliver slået hen af den voksende feminisme, der har sneget sig ind i vore organisationer.

Artiklen kommer nu med to vigtige pointer: 1) konkrete forslag til ændringer i undervisningen, der kommer den nævnte gruppe drenge til gode 2) en opfordring til at arbejderbevægelsen og dens organisationer løfter deres ansvar og går ind i kampen på drengenes side.

Årsagen til at artiklen også leverer den kritik af socialkonstruktivistisk feminisme, der åbenbart går dig på, er jo at ligestillingsfolket ofte enten ignorerer eller underspiller de udfordringer, som drenge og mænd står overfor.

Nanna, dit fokus er helt rigtigt!! Løsninger for pokker.
Men kan du afvise, at der er en sammenhæng med det Malthe skriver om, og de løsninger der skal laves?
Jeg er med på din kritik her, men jeg synes du overser et sammenfald. Hvis du tager et kig på hvem skolelærerne er, så finder du sammenfaldet. ca 2/3 del kvinder. Jeg kender ikke de sociologiske undersøgelser af hvem kvinderne er, men Malthes beskrivelse passer intuitivt meget godt på min egen erfaring. Jeg er selv uddannet lærer, jeg har arbejdet på flere læreruddannelser med læringsplatforme, og jeg har holdt kurser for lærere i hele landet, så jeg synes godt jeg kan tillade mig at have en holdning her.
En gammel ven og konkurrent i Sverige, han lavede et skoleudviklingssystem, hvor han målte på køn og feedback. Eleverne blev navngivet og kønnet på en app. Når læreren underviste, så blev det samtidigt målt, hvor meget taletid den enkelte elev fik, og om der var positiv eller negativ feedback. Du kan næsten selv regne det skræmmende resultat ud for kvindernes vedkommende. Taletid og positiv feedback går til pigerne i klassen når det er kvindelige lærere. Da 2/3 dele af lærerne er kvinder, så forestil dig hvor mange netagive rabatmærker drengene starter de ti første år af dere uddannelsesliv med. Bernstein har også bidraget til den sociale forksning på området, som siger det samme, omend kun ud fra klasseskle, og ikke ud fra kønsskel.
således er den bedre middelklasses døtre der underviser i skolerne medvirkende til, at fx 90% af specialskole-eleverne er drenge.
En del af løsningen er således, at åbne øjnene for den bias, som en stor del af lærerne agerer med mod drenge-eleverne. Laila Colding-Lagerman har et lignende projekt kørende, men her med fokus på vores (de mest hvide af os) bias mod de brune elever.
Det er på tide at erkende, at skolen har en direkte negativ effekt på drengebørn, som i substansen er underkendende på kvaliteter der er traditionelt drengede.
De positivt fremadrettede elementer du reciterer er vi to helt enige i. Men se hor stor værdi den slags initiativer har hos den lærergruppe jeg har forsøgt at beskrive ovenfor, og du vil forstå hvorfor de elementer ikke allerede er implementeret som det mest naturlige.
Men jo - lad os for enhver pris holde fokus på det der skal gøres, og ikke på hvem der har gjort det forkert før. Hvis det viser sig, at det er som jeg beskriver, så er det bare frem med værktøjskassen, og gøre alle lærere opmærksom på, hvordan de fordeler deres pædagogiske ressourcer negativt mod drengeadfærd, for jeg tror ikke det sker som bevidst ondsindede handlinger, men snarere som kulturelt betingede ubevidste handlinger.

At gøre noget for drengene kræver politisk mod til at konfrontere lærernes selvforståelse. Den er mere åben for den indforståede og ligeværdige samtale med middelklassen - i stedet for samtalen med under- eller arbejderklassens børn og forældre. Det kræver læreres indføling og erfaring fra miljøet.
For flere af de lærere, der har det, ses deres identitet at fjerne sig fra under- og arbejderklassen.

Jeg er lærer. Mine forældre var lærere. Vi underviser alle børn og unge uanset deres sociale status og vores tilgang og dialog med elever og forældre er ligeværdig. Vi må ikke forskelsbehandle og gør det ikke. Det rammer naturligvis arbejderklassens børn hårdest når ressourcerne bliver mindre. Det er ikke vores beslutning, men derimod socialdemokratiets beslutning. Vi forstår at socialdemokrater mistænker os for at være inkompetente dovne og overbetalte, men vi er her stadig. Både i partiet i debatten og i klasseværelserne hvor vi gør vores arbejde under de givne vilkår og prøver på at acceptere konsekvenserne af den fejlslagne socialdemokratiske undervisningspolitik.

Hvad nu hvis du tager fejl, og end ikke er klar over det?
Jeg antager, at vi alle har blind spots. Du, dine forældre, mig selv og alle andre. De værste er dem vi ikke selv er opmærksomme på.
Min viden siger mig, at det ikke passer, når vi siger, at vi ikke gør forskel. Laila Colding Lagermann har lavet forskning omkring vores syn på de brune børn. Den er ret tydelig. Ikke ondsindet, men ubevidst mindre positiv. Når 2/3 af lærerne er kvinder og når 90% af specialskoleeleverne er drenge, så må vi som minimum være nysgerrige på os selv, og ikke mindst vores politiske system bør se nærmere på problemet.

Hvor er det en vigtig artikel og hvor har du ret ! action nu !!!

God artikkel Malthe. Kan det ikke også tænkes, at drengebørnene gennem det meste af deres barndom, i vid udstrækning, har haft kvinder at forholde sig til. Ikke et ondt ord om pædagogerne eller lærerene, de gør et godt arbejde. Men vi må snart forstå at der er forskel på drenge og piger, og at den identitetspolitiske ideologi er ved at dræbe den sunde debbat. Piger og drenge er forskellige og skal derfor behandles forskelligt.

- ja, og tør vi tale o, at der er forskel på mandlige og kvindelige lærere, og at der "muligvis" ligger en stor positiv gang bias fra de 2/3 kvindelige lærere til pige-eleverne?

Glimrende indlæg. At det er skåret lidt firkantet ud, har jeg intet problem med. Alle, der har fulgt en smule med, ved jo inderst inde godt, at problemet er reelt, og det skal ikke fejes ind under gulvtæppet.

argumentet går ikke ind for selve drengenes forbedring men kritisere hellere allesammen. selve artiklen er provokerende og kritisere allesammen, men jeg ser stadig ikke nogen løsningsforslag eller fokus på selve drengenes helbred. der er kun stråmandsargumenter og jeg ser ikke en reel opfordring til løsning, andet end at "woke" blogge og feminister ikke gør en stør forskel.

argumentet går ikke ind for selve drengenes forbedring men kritisere hellere allesammen. selve artiklen er provokerende og kritisere allesammen, men jeg ser stadig ikke nogen løsningsforslag eller fokus på selve drengenes helbred. der er kun stråmandsargumenter og jeg ser ikke en reel opfordring til løsning, andet end at "woke" blogge og feminister ikke gør en stør forskel.

Der vil altid være drenge og piger der i en tidelig alder bliver skoletrætte.
Og det vil vise sig at det bliver svære at holde dem på arbejdsemarket da det i
fremtiden bliver mere og mere kun dem med uddannelser der bliver brug for
og jobcenter sørger for at de job der burde være til ufaglæte enten bliver
udført af langtidsledige i praktik eller bliver givet til personer i
resurseforløb hvor arbejdstiden bliver 3-timer ca om dagen men på en
uge typisk ca 15 timers løn fra arbejdsgiveren og resten op til fuld løn
gives af kommunen
og samtidig får langtidsledige jobparrate kontanthjælp der er langt laver
plus en bøde på 1000 kr pga de ikke kan finde et arbejde

Annonce