Dengang der var barndom til

Thorkild Thejsen er uddannet lærer. I 28 år var han redaktør af Danmarks Lærerforenings medlemsblad, Fagbladet Folkeskolen. 

Nu har han udgivet en lille bog med erindringsglimt fra sin barndom i Gørding, en lille vestjysk stationsby, hvor han kom til verden i 1944. 

I bogen fortæller han om sine forældre, sine kammerater, sin skolegang og meget mere, og Gørding er rammen om det hele, så det bliver også til et portræt af en lille stationsby i årene efter Anden Verdenskrig. 

Stor var byen ikke. I 1950 var dens indbyggertal på 860, men der var seks købmandsforretninger, en brugsforening, mindst tre barberer og endnu flere damefrisører.

Desuden var der to slagtere, to bagere, to cykelhandlere, et mejeri, et apotek, en urmager, en vindmølle og en boghandel.

Sognet havde både skole, togstation, posthus, sparekasse, sportsplads og en masse håndværkere og landmænd. 

Ordenlige folk

I bogen fortæller Thorkild Thejsen om skolegang, salmesang, Jan-bøger, Skipper Skræk, Kong Kylie og Det Bedste. 

Han fortæller også om sine forældre. Det var ordentlige folk, der gav deres børn stor frihed, men som også værnede om dem, når det var påkrævet. 

Moderen udviste stor handlekraft og myndighed, når nogen trådte hendes børn for næ

Faderen var tømrer og havde den autoritet, som en mand havde dengang, men han misbrugte aldrig sin magt over børnene. 

Moderen udviste stor handlekraft og myndighed, når nogen trådte hendes børn for nær. Hvis lærerne i skolen optrådte uretfærdigt over for hendes børn, opsøgte hun dem i skoletiden og belærte dem om, at de skulle opføre sig ordentligt. 

Alt sammen fortalt med mange konkrete detaljer og i et sprog, der er befriet for nostalgiske fraser

Da en indremissionsk kvinde ved navn Agnes trængte sig ind på Thorkild og spurgte: ”Hvordan har du det med Jesus,” opfattede moderen det som et overgreb og råbte: 

”Det der, det gør du sgu ikke, Agnes!” Sådan en mor kan man kun være stolt af. 

Der er flere andre eksempler på, hvordan voksne og børn levede sammen i Gørding. Alt sammen fortalt med mange konkrete detaljer og i et sprog, der er befriet for nostalgiske fraser. 

Den trygge barndom

Det er herlig læsning. Thorkild Thejsen var så heldig, at han voksede op i en periode, hvor barndommen var et frirum, som ikke har været hverken før eller senere. 

I generationerne før Thorkilds tid var det almindeligt, at børnene skulle gøre nytte, så allerede fra tiårsalderen blev mange sat i arbejde, pigerne i husholdningen, drengene i mark og stald, men i 1950’erne tog mekaniseringen fat, og det betød, at børnene fik fri.

Læs også:Den danske folkeskole er blevet et gudsforladt sted

På det tidspunkt var hverdagslivet i den danske provins også præget af familielandbruget med dets mange små og store gårde.

Det var dem, byen levede af, så der var en levende vekselvirkning mellem land og by. For de børn, der voksede op i et sådant miljø, var der altid en far og en mor i nærheden. 

Forældrenes autoritet blev undergravet af børnelokkende reklamer

Det gav trygge barnekår med masser af tid til at udforske verden. Denne barndomsperiode varede ved i nogle årtier. 

Så kom forbrugersamfundet og forvandlede barndommen til et børnemarked. Børn blev forbrugere. Forældrenes autoritet blev undergravet af børnelokkende reklamer. 

Et erindringsglimt

I dag er barndommen som frirum sat over styr, og vore børn lever i en pinefuld hverdag præget af konkurrence om at være med på sidste mode, mens digitale medier hvisler til dem med tusinde forførende stemmer. 

Det kan ikke undre, at mange børn lider under stress, angst, skolevægring og almindelig mangel på lykke. 

Han fortæller om det sjove, det mærkelige, det kedelige, det hæslige og det vidunderlige

Mindet om, at “der var engang, da alt var anderledes”, lever dog endnu, og den høje status, som dansk landbrug har i vide kredse, skyldes sikkert en folkelig erindring om det forunderlige i at være barn, dengang der var barndom til. 

Hvis man har glemt det, kan det anbefales, at man læser Thorkild Thejsens erindringsglimt. 

Han fortæller om det sjove, det mærkelige, det kedelige, det hæslige og det vidunderlige, og han gør det med humor og præcision. Det er niogtyve perler på en snor.
 
 

Thorkild Thejsen: Er det dig der har kastet op på mine roser? 159 s. Forlaget Fjordager 2025.