Der er fortsat penge til valgløfter og nu kan virksomheder søge om kompensation

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Der er fortsat penge til gennemførelse af regeringens valgløfter og indsatser aftalt med regeringen og dens støttepartier. Det fremgår af et svar til Folketinget fra finansminister Nicolai Wammen.

Frygten for at blive smittet med corona-virus er stor blandt hundredvis af bygningsarbejdere på det offentlige sygehusbyggeri i Gødstrup ved Herning. Det skyldes, ifølge 3F Midtjylland, at der er for få toiletter til mange håndværkere.

Erhvervsministeriet åbnede onsdag op for at virksomheder med store fald i omsætningen på grund af corona-krisen kan søge om kompensation for deres faste udgifter. Noget ikke mindst mindre erhvervsdrivende har ventet på med længsel.

Velkommen til dagens Aktuelt. Og god påske.

 

Nicolai Wammen: Fortsat penge til valgløfter

Corona-krisen betyder ikke, at der ikke er penge til gennemførelse af regeringens valgløfter og indsatser aftalt mellem regeringen og dens støttepartier.

Det fremgår af et svar fra finansminister Nicolai Wammen til Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

Rund Lunds spørgsmål lyder:

“Vil ministeren sende et samlet overblik over de statsfinansielle konsekvenser af de allerede besluttede hjælpepakker, herunder en uddybning af, hvor stor en andel af udgifterne, der finansieres ved lån og hvor mange, der ikke finansieres ved lån? Såfremt der finder lånefinansiering sted, bedes der også redegjort for, hvad rentebelastningen vil være frem mod 2025, og hvordan dette påvirker det finanspolitiske råderum.” 

Finansminister Nicolai Wammens svar lyder:

“Der er siden begyndelsen af marts truffet beslutning om en række tiltag og hjælpepakker, der skal bidrage til at afbøde negative økonomiske konsekvenser som følge af spredningen af COVID-19. Initiativerne er rettet mod de lønmodtagere og virksomheder og erhverv mv., der oplever negative økonomiske konsekvenser, og mod mere generelt at holde hånden under dansk økonomi. Der er endvidere truffet beslutning om tiltag rettet mod efterskoler og højskoler mv., der står i en vanskelig situation på grund af COVID-19.” 

(....) og videre:

“Udgiftstiltagene vil indgå i det samlede statsbudget for 2020, som finansieres af skatteopkrævningen og den løbende optagelse af statslån. Der er ikke tilvejebragt ny finansiering til tiltagene.

Tiltagene er imidlertid af midlertidig karakter, og påvirker således ikke den primære offentlige saldo varigt. På baggrund af dette og de aktuelle meget lave renter vurderes tiltagene ikke at have nævneværdig betydning for de offentlige renteudgifter frem mod 2025. Derigennem vurderes gennemførte tiltag således ikke at have nævneværdig betydning for størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025.” 

Råderummet - en vurdering af kommende overskud hos staten - vil således fortsat ligge på langt over 20 milliarder kroner mod 2025.

Forklaringen er, at renterne er meget lave. Det betyder, at staten kan låne nærmest rentefrit, og dermed vil renterne ikke belaste de årlige budgetter.

Klimaminister Dan Jørgensen har allerede meldt ud at coronakrisen ikke rokker ved regeringens klimaambitioner. På samme måde har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard meldt ud, at coronakrisen er rokker ved regeringens plan om at fremlægge et forslag for tidlig pension.

 

Byggearbejdere på supersygehus: Frygter corona efter en tur på toilet

Frygten for at blive smittet med corona-virus er stor blandt hundredvis af bygningsarbejdere på det offentlige sygehusbyggeri i Gødstrup ved Herning.

Ifølge 3F skyldes det for mange håndværkere på for få toiletter.

“De frygter simpelthen at dele mere end bare toiletsæde, når de reelt tvinges til at bruge de samme toiletter,” siger Jørgen Nielsen næstformand i 3F Midtjylland til Fagbladet 3F.

Han fortæller, at minimum 450 bygningsarbejdere i øjeblikket ofte skyller ud i færre end 20 toiletter.

“Og det er simpelthen for mange mennesker. Særligt i de her corona-tider,” siger han.

Der er cirka 60 toiletter på hele byggepladsen. Men ifølge Jørgen Nielsen er 30 toiletter i aflåste skurvogne, hvor kun nogle medarbejdere har adgang. Og sammen med 10 andre toiletter ligger de så langt væk fra arbejdsområderne, at en tur frem og tilbage kan tage 20 minutter, siger Jørgen Nielsen.

Firmaet Bravida, som laver el, vvs og ventilation på byggeriet, har også tidligere krævet, at byggeledelsen opstiller ekstra toiletvogne.

”For at kunne sikre vores montører ordentlige forhold og nødvendig fremdrift (på byggeriet, red.)”.

Kravet om flere toiletter skete med henvisning til den nuværende epidemi og fremgår af en mail skrevet 18. marts, som 3F Midtjylland har fået ved aktindsigt.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fortæller, at det gør indtryk, når 3F kritiserer forholdene på byggepladsen. Han har tidligere bedt byggeledelsen kigge på faciliteterne sammen med de faglige organisationer.

“De er vendt tilbage med en melding om, at toiletforholdene i orden,” siger han til Fagbladet 3F.

Næstformand i 3F Jørgen Nielsen har forståelse for, at regionsrådsformanden må forholde sig til de informationer, han får fra sin byggeledelse:

“Men når han siger, at de faglige organisationer generelt er enige, så må jeg bare sige, at det i hvert fald ikke er tilfældet for 3F og en række andre fagforbund, der har medlemmer på pladsen. Og det har vi også gjort byggeledelsen opmærksom på,” siger han.

Læs mere her.

 

Nu kan virksomheder med store fald i omsætningen søge om kompensation for deres faste udgifter

Selvom kunderne ikke dukker op i butikken for tiden, så skal huslejen stadig betales.

Det er virkeligheden for mange danske virksomheder i corona-krisen, og derfor åbner Erhvervsstyrelsen i onsdag op for, at virksomheder kan søge om kompensation for faste omkostninger.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Ordningen er en del af den hjælpepakke, regeringen lavede i samarbejde med Folketingets partier i slutningen af marts.

Ordningen er henvendt til virksomheder, der oplever en nedgang i omsætningen på mindst 40 pct. som følge af coronavirus og/eller de tiltag, der er gennemført for at begrænse smitten i Danmark.

Det kan f.eks. være frisører, der er blevet bedt om at holde lukket for at mindske smitterisikoen, eller det kan være en tøjbutik, hvor omsætningen er faldet markant.

Afhængigt af faldet i omsætningen vil virksomheden kunne få kompensation fra staten på op til 80 pct. af de faste omkostninger. De virksomheder, der er fuldt lukkede ved forbud, og derfor slet ikke kan have en omsætning i en periode, kan opnå 100 pct. i kompensation for de faste omkostninger, så længe forbuddet er gældende.

”Rigtigt mange både små og store virksomheder oplever enorme tab i omsætningen på grund af coronavirus, og samtidig hober regningerne sig op. Der er stadig lån, hvor renten skal betales, og der er stadig en husleje, der skal betales. Der er de virksomheder, som vi i regeringen og Folketinget gerne vil holde hånden under for at passe på vores danske arbejdspladser. Derfor håber jeg også, at mange virksomheder vil benytte sig af ordningen og forhåbentligt vil det lette en del af den byrde, der er på manges skuldre i de her dage,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Ordningen gælder fra 9. marts til og med 8. juni, og der er sat 40 mia. kr. af til udbetalinger.

For at en virksomhed kan søge kompensation for sine faste omkostninger er det et krav, at en revisor påtegner en opgørelse over faste omkostninger, der skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsministeren opfordrede derfor i sidste uge til, at virksomhederne allerede der tog fat i en revisor.

Hvis man som virksomhed lever op til kravene og får kompensation til de faste udgifter, så kan man få godtgjort op til 80 pct. af regningen til revisoren, dog maksimalt 16.000 kr.

Fakta

  • Virksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen.

  • Kompensationen er målrettet faste omkostninger, og udgør mellem 25 og 80 pct. afhængig af virksomhedens omsætningsnedgang og dækker for perioden fra 9. marts til og med 8. juni.

  • Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan få kompensation på 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, forudsat at virksomheden ikke har haft en omsætning i denne periode.

  • Virksomheder kan søge om kompensation, hvis deres faste omkostninger udgør mere end 25.000 kr. Der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.

  • Der gennemføres løbende stikprøvekontrol og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger. Hvis virksomhedens faktiske omsætningsnedgang eller faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation.

 

Dansk Industri: Her er de fem vigtigste prioriteter for hjælpepakker

Når regeringen og Folketinget skal drøfte hjælpepakkerne, er der fem afgørende prioriteter, mener Dansk Industri:

1. Forlængelse af hjælpepakkerne

2. Lappe huller, så virksomheder og arbejdspladser ikke falder igennem

3. Yderligere tiltag for at sikre likviditet til virksomhederne

4. Målrettet hjælp til særligt udsatte brancher og iværksættere

5. Drøftelse i regi af trepart om lønkompensation.

"Det haster først og fremmest med at forlænge hjælpepakkerne, så danske virksomheder og arbejdspladser ikke kommer ud over kanten, men fortsat har en redningsplanke igennem denne historisk voldsomme krise, der nu trækker ud. Der er akut behov for den sikkerhed og hjælp, som en forlængelse vil give – ikke mindst for eksportvirksomheder," siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI, ifølge en pressemeddelelse.

placeholder

 

Han peger som det andet på, at der er brug for at lappe huller i de nuværende ordninger.

"Vi taler med hundredevis af virksomheder hver dag, og nogle af dem har akut brug for hjælp – men falder igennem huller i de nuværende ordninger. Det gælder eksempelvis virksomheder, hvor en stor del er lukket ned f.eks. ved påbud, men hvor virksomheden alligevel ikke kan få fuld kompensation, fordi de har en anden filial, der ikke er lukket helt ned. Der er flere eksempler på huller, som åbenlyst bør lappes," siger DI-direktøren.

DI-direktøren opfordrer også til, at kravene til hvor meget omsætningen skal være faldet, for at kunne få kompensation for de faste omkostninger, skal sættes ned fra 40 til 30 pct.

"Med den langvarige krise og situation, vi står i nu, bliver der behov for at brede sikkerhedsnettet ud og hjælpe de virksomheder og arbejdspladser, som har mistet mindst 30 pct. af omsætningen, så vi kan undgå endnu flere konkurser og begrænse tabet af arbejdspladser, så meget vi kan. Flere typer virksomheder kan ikke klare en nedgang på 40 pct. – måske ikke engang 30 pct.," siger Lars Sandahl Sørensen.

Han opfordrer samtidig regeringen og Folketinget til at have særligt fokus på iværksættere.Han peger også på, at der er brug for yderligere tiltag i turisterhvervet, oplevelsesvirksomheder og autobranchen.

Endelig ser DI og Dansk Arbejdsgiverforening, sammen med de øvrige parter, løbende på trepartsaftalen om lønkompensation, som får stadig større betydning for at sikre arbejdspladser set i lyset af den meget gradvise genåbning: 

"Der er blandt virksomhederne rejst en række spørgsmål omkring brugen af lønkompensationsordningen. Det handler eksempelvis om afgrænsning af ordningen og forskellige fortolknings- og tvivlsspørgsmål, som opstår rundt omkring på arbejdspladserne. De spørgsmål vil vi drøfte i trepartsregi, som er det aftalte og rigtige forum herfor," siger DI-direktøren.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce