Der er ingen skam i at gøre sig lækker - fem gode råd

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse - for der er brug for de unge med en faglært uddannelse. Men ærligt så er det squ en svær udvikling at vende.

Lige nu foregår der meget diskussion om opbygningen af vores uddannelsessystem og om strukturen af uddannelserne.

Det er en uhyre vigtig diskussion, men vi er nødt til at gøre erhvervsuddannelserne attraktive på alle de parametre, vi overhovedet kan spille på.

Derfor er vi i Blik- og Rørarbejderforbundet kommet frem til fem tiltag, der ikke handler om opbygningen af vores uddannelsessystem, men i stedet om at gøre det lidt mere lækkert at vælge en erhvervsuddannelse.

De seks tiltag er:

1. Lærlinge skal også kunne bo billigt – ligesom og med andre unge

Lad os give unge, der vælger en faglært uddannelse, de samme muligheder for at bo billigt og ligesom deres jævnaldrende, der går på gymnasiet, universitetet eller tager en professionsbachelor.

Som det er i dag, er der mange kollegier og ungdomsboliger, hvor det ikke er muligt at bo som lærling. Vi skal have lavet reglerne om, så det er muligt i hele sin lærlingetid at bo billigt.

Unge faglærte skal ikke stilles dårligere end deres jævnaldrende.

2. Gør det billigere og lettere at komme til og fra uddannelsen og lærepladsen

Et Ungdomskort giver muligheden for til en favorabel pris at pendle til og fra ens uddannelsessted. Men det er ikke muligt at få et Ungdomskort, hvis du har en indtægt fra din læreplads, og så gælder kortet kun til og fra uddannelsesstedet.

Det må aldrig være transporten eller omkostningerne hertil, der står i vejen for, at unge vælger en erhvervsuddannelse

Lad os udvide mulighederne, så du i hele din uddannelsestid kan få et Ungdomskort, og kan bruge det til og fra både uddannelse og læreplads.

Det er i forvejen unge på erhvervsuddannelser, der har længst til og fra uddannelsen. Tal fra undervisningsministeriet viser, at 48 procent af ansøgerne til en erhvervsuddannelse har mere end 45 minutters transport, hvorimod det kun er 12 procent af ansøgerne til stx.

Det må aldrig være transporten eller omkostningerne hertil, der står i vejen for, at unge vælger en erhvervsuddannelse.

3. Hæv taxametertilskuddet

Det er vigtigt, at vi i det hele taget forbedrer erhvervsskolernes rammevilkår.

Derfor foreslår vi, at man øger taxameteret måske særligt målrettet de erhvervsuddannelser, der mangler arbejdskraft indenfor.

Konkret foreslår vi at hæve taxametertilskuddet med 10 procent.

4. For at behandle uddannelser ens, må man forhandle dem forskelligt

Der er stor forskel på de mange spændende erhvervsuddannelser, som det i dag er muligt at tage.

Det er der også i de omkostninger, der er til at drive en tidssvarende uddannelse og i efterspørgslen i de forskellige brancher.

Det er helt centralt for kvaliteten af erhvervsuddannelserne, at underviserne oplever, at de også har mulighed for faglig udvikling og inspiration

Det er vigtigt, at man tør og er bevidst om, at for at behandle de forskellige uddannelser ens i forhold til omkostninger og efterspørgsel på faglærte uddannede, at så kræver det forskellige vilkår.

Det må være et gennemgående princip for, hvordan vi sikrer ens uddannelser, der er rettet mod et foranderligt arbejdsmarked.

5. Styrk undervisernes muligheder for faglig udvikling

Det er helt centralt for kvaliteten af erhvervsuddannelserne, at underviserne oplever, at de også har mulighed for faglig udvikling og inspiration.

Derfor foreslår vi, at man arbejder på at sikre en balance mellem på den ene side undervisnings-/forberedelsestid og tid til faglig udvikling.

Den tid kan for eksempel bruges på at sætte sig ind i nye teknologier eller i form af praktik i virksomheder, som giver ny viden, de kan bruge i den daglige undervisning.