Regeringens kontanthjælpsloft har sendt 600 mennesker i arbejde. Eller, det vil sige, ikke arbejde som sådan. Det har øget arbejdsudbuddet med 600 personer, og så håber diverse voodoo-økonomer, at det på et tidspunkt i fremtiden giver sig udslag i 600 flere i arbejde.
Men det er heller ikke så vigtigt, om kontanthjælpsloftet reelt betyder, at flere kommer i arbejde, må vi forstå på beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Kontanthjælpsloftet handler i langt højere grad om ”rimelighed”.

Er det folk, der har truffet dumme valg, de nu betaler prisen for, eller er det folk, der er ramt af uheld

Det rimelige i, at voksne mennesker får en lavere kontanthjælp må naturligvis afhænge af, hvorfor man mener, folk er havnet uden for arbejdsmarkedet. Om det er folk, der mangler at tage ansvar for deres eget liv, eller om det er folk, der mangler hjælp til at komme på rette vej igen. Om det er folk, der har truffet dumme valg, de nu betaler prisen for, eller om det er folk, der er ramt af uheld. Om det er folk, der skal gøre sig mere umage for at komme i arbejde, eller om det er folk, der er ramt af, at en markedsøkonomi altid indebærer en vis arbejdsløshed.
Kontanthjælpsmodtagere er som alle andre en broget gruppe, og hvis man har den slags interesser, kan man sikkert finde mennesker, der ved deres eksistens understøtter alle de ovenstående argumenter. Og så kan politikerne ellers diskutere egen skyld.
Men hvad med børnene?
Egen skyld er der til gengæld ikke hos de virkelige ofre for kontanthjælpsloftet. Nemlig de børn af kontanthjælpsmodtagere, der får en opvækst i fattigdom. Med økonomiske afsavn, fordi de ikke har de samme muligheder som deres kammerater. Vokser op i familier, hvor der ikke er råd til at gå til fodbold eller købe gaver med til børnefødselsdage, og hvor lejrskoler indgyder gru i forældrenes pengepung.

Særligt tragisk og ulykkeligt er den stigende børnefattigdom, der følger af kontanthjælpsloftet

Særligt tragisk og ulykkeligt er den stigende børnefattigdom, der følger af kontanthjælpsloftet, fordi vi ved, at den har konsekvenser for børn langt ind i voksenlivet. Vi ved, at en barndom med sociale og økonomiske afsavn medfører lavere indtægter og større risiko for selv at havne i sociale problemer som voksen.
Og hvad med lønningerne?
Men det skal kunne betale sig at arbejde, siger regeringen. Og det har de jo så entydigt ret i. Sliddets søn skal have sliddets løn og så videre. Men hvad forestiller regeringen sig egentlig, der sker med de laveste lønninger på vores arbejdsmarked, når tusinder af mennesker på grund af lave offentlige ydelser er tvunget ud i at acceptere snart sagt ethvert job? Særligt når vi kigger ind i en fremtid med stor arbejdsløshed blandt ufaglærte.

Kontanthjælpsloftet er kun til fordel for én gruppe

Så vil lønningerne naturligvis falde. Det er markedsøkonomiens benhårde jernlov, at arbejdsgivere i længden ikke giver højere løn end folk er villige til at acceptere, når der er et overskud af arbejdskraft. Det er et blålys at tro, at den arbejdende befolkning i det lange løb får det bedre af, at dem uden for arbejdsmarkedet får det dårligere.
Tværtimod. Kontanthjælpsloftet er kun til fordel for én gruppe. De arbejdsgivere, der i fremtiden kan slippe med at betale ufaglærte medarbejdere en lavere løn. Det er der ingen rimelighed i.
Jeg nægter simpelthen at acceptere, at flere fattige børn skulle være udtryk for nogen ”rimelighed”. Særligt, når det eneste, vi som samfund får igen af de knuste børneskæbner er lavere lønninger til ufaglærte i arbejde.

Normal
0

21

false
false
false

DA
JA
X-NONE

/* Style Definitions */table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}
 Mads Havskov Hansen skriver Mads og Monologen på Netavisen Pio.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.