VK-regeringen førte regeringen en stimulerende finanspolitik samtidig at økonomien var overophedet! Det svarer til at skrue op for varmen under en allerede kogende gryde – og bagefter nægte, at dette var årsagen til, at gryden kogte over.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne i går i et interview med Jyllandsposten afvise, at han og hans regering havde noget som helst ansvar for overophedningen af dansk økonomi og den boligboble, der voksede sig stor i 00’erne og gjorde, at Danmark blev ramt hårdere af Finanskrisen end vores nabolande.

Dette er endnu et eksempel på, at Venstre gerne tager ansvaret for de gode resultater i dansk økonomi, men fralægger sig ethvert ansvar for de dårlige.

Desværre for Anders Fogh Rasmussen har han fakta imod sig. Dette dokumenteres i de økonomiske vismænds rapport om dansk økonomi fra efteråret 2009.

LÆS OGSÅ: Professor: Blinde økonomer skal spotte fremtidige kriser

Rapporten måler økonomiens tilstand ud fra to mål: Produktionsgabet og finanseffekten.

Produktionsgabet måler forskellen mellem den faktiske produktion og den potentielle produktion. Sidstnævnte er det produktionsniveau, som ideelt set vil indtræffe i en holdbar beskæftigelses- og inflationssituation. Når den faktiske produktion overstiger den potentielle produktion, er økonomien således overophedet. Og når den faktiske produktion er mindre end den potentielle, betyder det, at kapaciteten i økonomien ikke udnyttes til fulde.

Finanseffekten er derimod et mål for, hvor meget finanspolitikken påvirker produktionen i det enkelte år. Når finanseffekten er negativ, mindsker finanspolitikken aktivitet i økonomien – mens den omvendt øger aktiviteten i økonomien, når den er positiv.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste pointer fra Mogens Lykketoft

Ikke siden 1980 – og det gælder også for de umiddelbart foregående år i sidste halvdel af 70’erne – er der ført en så uansvarlig finanspolitik som i årene 2005-08.

Såfremt regeringen fører en hensigtsmæssig eller ansvarlig finanspolitik, bør et mindstekrav være, at produktionsgabet og finanseffekten har modsatte fortegn. Når økonomien således er overophedet, skal finanspolitikken være ’stram’, dæmpe aktiviteten og tage trykket af den overophedede økonomi – mens finanspolitikken omvendt skal være ’stimulerende’ og øge aktiviteten i en situation, hvor økonomiens fulde potentiale i form af mennesker, maskiner og materiale ikke udnyttes fuldt ud.

Dette bringer os tilbage til Anders Fogh Rasmussens ansvar for dansk økonomi. De økonomiske vismænd dokumenterer, hvordan regeringen førte den stikmodsatte politik af, hvad man bør gøre. Nedenstående figur viser produktionsgabet sammenholdt med finanseffekten i perioden 1980-2012:

 

 

Som det fremgår af figuren førte regeringen en stimulerende finanspolitik samtidig at økonomien var overophedet! Det svarer til at skrue op for varmen under en allerede kogende gryde – og bagefter nægte, at dette var årsagen til, at gryden kogte over.

LÆS OGSÅ: 10,7 milliarders forskel på rød og blå finanspolitik

Som figuren viser, kørte finanspolitikken af sporet i årene 2005-08. I denne periode har finanseffekten og produktionsgabet ikke blot samme fortegn, men ligger også langt fra nullinjen, som er idealtilstanden. I 2006 gik virkeligt galt, da en ekspansiv finanspolitik med en finanseffekt på næsten 1 procent af BNP fik overophedningen – som måles ved produktionsgabet - op på godt 2 procent! Ikke siden 1980 – og det gælder også for de umiddelbart foregående år i sidste halvdel af 70’erne – er der ført en så uansvarlig finanspolitik som i årene 2005-08.

På denne baggrund konkluderer de økonomiske vismænd på rapportens side 137, at ”Overordnet set er der ført en konjunkturudjævnende finanspolitik i Danmark … I den seneste højkonjunktur er dette gode mønster imidlertid blevet brudt”. Dette er en diplomatisk måde at sige på, at regeringen modsat tidligere regeringer var dybt uansvarlig.

LÆS OGSÅ: Førte Løkke virkelig Danmark sikkert igennem krisen?

Det kunne være, at Anders Fogh Rasmussen skulle passe sit job i Nato i stedet for at pynte på sit eftermæle med usandheder og lodrette løgnehistorier.

Vismændene beskriver videre den uansvarlige finanspolitik i årene 2005-08 på følgende måde:

”Der blev ført en ekspansiv finanspolitik med høj vækst i det offentlige forbrug, og desuden har fastfrysningen af ejendomsværdiskatten indebåret en lempelse, da huspriserne steg markant. Den aktive finanspolitik har således bidraget til at øge en i forvejen høj vækst, og samtidig har gældsnedbringelsen været mindre, end den ville have været med blot en neutral finanspolitik. I 2006-08, hvor aktivitetsniveauet var væsentligt over det normale, var der således en finanspolitisk lempelse på ca. 1/2 pct.point pr. år i gennemsnit, og i 2005 var der også en finanspolitisk lempelse på omkring 1/2 pct.point, selvom konjunktursituationen var tæt på det normale det år. I en situation, hvor en truende overophedning stod for døren, bidrog finanspolitikken således til at øge presset på arbejdsmarkedet, og boligpriserne blev stimuleret yderligere. Den konjunkturmedløbende finanspolitik bidrog derved til at øge ubalancerne i økonomien og til at gøre tilbageslaget endnu hårdere”.

Det kunne være, at Anders Fogh Rasmussen skulle passe sit job i Nato i stedet for at pynte på sit eftermæle med usandheder og lodrette løgnehistorier.