☰
☰
Annonce
Der er social ulighed i sundhed og sygdom og støtteparter efterlyser grøn profil
Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.
Denne dag kan byde på nyheden om, at en ny rapport afslører, at der er stor social ulighed i sundhed og sygdom på stort set alle områder. Regeringens støttepartier er skuffede og utilfredse med, at den ikke har sat mere end 50 millioner kroner årligt af til naturen, og at de politiske forhandlinger om natur og biodiversitet bliver udskudt et år. Og endelig er den sidste koncert spillet i det historiske spillested Jazzhus Montmartre i København.
Tak fordi du læser med.
Der er stor social ulighed i sundhed og sygdom på stort set alle områder.
Personer med en kort uddannelse er mere syge, mærker større konsekvenser af deres sygdom og dør tidligere end personer med en videregående uddannelse.
Det viser rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017”, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen.
Det er første gang, at man på nationalt plan følger udviklingen i social ulighed i sundhed for en lang række helbredsindikatorer. Rapporten indeholder 69 indikatorer, der er analyseret i forhold til befolkningens uddannelsesniveau.
”Der er stor ulighed inden for de fleste af de områder, vi har undersøgt. Vi finder blandt andet, at personer med en kort uddannelse oftere rammes af sygdom, ligesom de også har flere konsekvenser af deres sygdom i form af at miste deres arbejde og dø tidligere. Der er også en større andel, der ryger, er overvægtige og har dårligt mentalt helbred,” siger professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten viser også, at der stadig er lige så stor ulighed i dag som i 2010 inden for en række områder. Forskellen i andelen af personer med henholdsvis en kort og en videregående uddannelse, der ryger, har diabetes og nedsat funktionsevne, er stadig lige så stor i dag som i 2010.
”Men på nogle områder ser vi ligefrem en stigende ulighed. I perioden 2010-17 bliver forskellen i andelen med multisygdom større mellem personer med en kort og en videregående uddannelse. Tilsvarende ses en stigende forskel i andelen af personer, der screenes for kræft, samt i andelen, der bliver indlagt med sygdomme, der kunne være undgået, såsom dehydrering,” siger Annette Kjær Ersbøll.
Rapporten viser også, at uligheden begynder tidligt i livet. Der er for eksempel færre børn født af mødre med en kort uddannelse, der ammes i fire måneder, end børn født af mødre med en videregående uddannelse.
Børn af forældre med en kort uddannelse har også oftere huller i tænderne, der er flere børn med overvægt og færre, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, end børn af forældre med en videregående uddannelse.
Flertal uden om regeringen langer ud efter miljøminister: Vil have naturplan nu
Det er ”hamrende useriøst” og går alt for langsomt.
Sådan lød opråbet fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, om regeringens prioritering af naturen i finanslovsforslaget.
Og nu samler der sig et flertal af Folketingets partier, der støder til angrebskoret.
Det skriver Danmarks Radio (DR).
Hos støttepartierne Enhedslisten og De Radikale er der skuffelse og utilfredshed med, at regeringen ikke har sat mere end 50 millioner kroner årligt af til naturen, og at de politiske forhandlinger om natur og biodiversitet bliver udskudt et år.
”Det er så sølle. De forhandlinger har vi ventet så længe på. Naturen venter jo ikke,” siger Mai Villadsen, miljøordfører i Enhedslisten.
Flertal kræver klar udmelding fra minister om snotnæser
Der må ikke herske tvivl om, hvornår forældre skal holde deres børn hjemme fra skole og daginstitution, og hvornår de ikke skal.
Derfor må regeringen nu på banen med nogle mere klare retningslinjer.
Det mener et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, skriver TV 2.
”Der skal ligge nogle retningslinjer, der er til at forstå. Derfor er der brug for, at både børne- og undervisningesministeren og Sundhedsstyrelsen sætter sig sammen og får gjort dem skarpere,” lyder det fra SF’s gruppeformand Jacob Mark.
Udmeldingen fra partierne kommer efter, at flere skoler og daginstitutioner sender børn med løbenæser hjem - blandt andet i Gladsaxe Kommune. Her sendte man efter sommerferien således et brev ud til samtlige forældre med børn i dagtilbud, hvor det blev understreget, at børn med løbenæse fremover vil blive sendt hjem og først må komme tilbage 48 timer efter, at symptomerne er ophørt.
Forbuddet skyldes frygt for coronasmitte og en deraf udvidet tolkning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer:
”Sundhedsstyrelsen siger, at det (løbenæse, red.) ikke er et typisk symptom. Det er af vores sundhedsfolk blevet tolket sådan, at det kan være et symptom på covid-19,” har borgmester Trine Græse (S) tidligere forklaret til TV 2.
Regeringen fordobler Danmarks udviklingsbidrag til WHO
Det danske udviklingsbidrag til WHO bliver nu fordoblet.
Det sker på et tidspunkt, hvor verden er ramt af en COVID-19 pandemi. De fattigste og svageste rammes hårdest og uligheden stiger. Og for første gang i 20 år stiger antallet af fattige i verden.
Årtiers udviklingsresultater risikerer at blive tabt på gulvet, og vi mister vigtige skridt mod opfyldelsen af FN’s verdensmål, lyder det.
”COVID-19 pandemien har om noget understreget betydningen af internationalt samarbejde på sundhedsområdet. Tiden er til at stå sammen om verdenssundhedsorganisationen. Derfor har jeg også været bekymret over, at se en stor donor som USA har valgt at trække støtten. Med en fordobling af Danmarks bidrag til WHO er vi med til at tage et globalt ansvar og styrke sundhedsindsatsen for nogle af de mest sårbare i verden,” udtaler minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S).
”Den tætte sparring med WHO har været afgørende for vores håndtering af corona. Mens vi heldigvis er lykkedes med at få kontrol over virus i Danmark, har pandemien andre steder ramt langt hårdere. Virus kender ikke landegrænser, og derfor er samarbejde, deling af viden og lokale indsatser over hele verden så utrolig vigtigt – og derfor har vi også brug for et stærkt WHO”, udtaler sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).
WHO har til formål at fremme sundhedstilstanden i verden, herunder i udviklingslandene.
På finansloven for 2021 er der afsat 70 millioner kroner, hvilket er en fordobling sammenlignet med finansloven for 2020, hvor der var afsat 35 millioner kroner til organisationen. I 2020 er der herudover givet mere end 100 millioner kroner i akutte bidrag til WHO over udviklingsbistanden gennem de danske hjælpepakker. Midlerne har bidraget til organisationens arbejde med at inddæmme COVID-19 krisen og opbygge de fattigste landes egen sundhedskapacitet.
70 procent af 3F'erne vil få indefrosne feriepenge udbetalt
Udbetalingen af de indefrosne feriepenge falder tilsyneladende på et tørt sted.
I hvert fald ser det ud til, at rigtigt mange 3F’ere vil vælge at få dem udbetalt, når de til oktober får valget.
Det skriver Fagbladet 3F.
Det viser en rundspørge til 3F’s tillidsrepræsentanter, som 1.700 har svaret på. Knap halvdelen svarer, at de forventer, at næsten alle deres kollegaer vil få feriepenge udbetalt, mens meget få svarer, at de forventer, at kollegaerne vil lade dem blive stående i fonden.
På den baggrund kan man lave et overslag, der viser, at 72 procent af 3F’s medlemmer vil få deres feriepenge udbetalt.
Og det er positive nyheder, mener senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Agner Damm.
”Det er, hvis folk vælger at få dem udbetalt, at man kan stimulere økonomien og skabe job, sådan som det var tiltænkt,” siger hun.
Der er ingen tidligere erfaringer med, at danskerne frivilligt kan vælge at få penge udbetalt, som det er tilfældet med de indefrosne feriepenge. Derfor er det også svært at sige noget om forventningerne til, hvor mange der vil vælge at sige ja tak, når de får muligheden til oktober.
Legendarisk jazzklub lukker ned
Det historiske spillested Jazzhus Montmartre i København indstiller alle koncerter, skriver TV 2.
Beslutningen træder i kraft øjeblikkeligt.
Samtidig er husets direktør og musikchef opsagt, husets timelønnede tjenere, afviklere og lydteknikere er sendt hjem, og lejemålet er opsagt.
Nedlukningen skyldes, at med kravet om maksimalt 35 publikummer per koncert kan driften ikke fortsætte.
Støtte og finansiering fra 2021 og frem er utilstrækkelig til at overleve coronakrisen, fremgår det.
Det sker, selvom Københavns Kommune tidligere i år indstillede Jazzhus Montmartre til at blive et regionalt spillested med udsigt til både støtte fra stat og kommune.
Selvom det ville have reddet klubben i coronakrisen og sikret spillestedet på den lange bane, så valgte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik at tilsidesætte indstillingen, oplyser bestyrelsesformand for Jazzhus Montmartre Michael Christiansen.
Jazzklubben har rødder tilbage til 1959 og har afholdt tusindvis af koncerter. Stjerner som Roger Moore og Stevie Wonder har sat deres ben i den gamle klub.
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.
