Der er udbrudt boligkrig mellem Lars Løkke Rasmussen og formiddagsavis

"Når man læser artiklen er det en meget tynd kop te," lyder fra Lars Løkke Rasmussen om Ekstra Bladets dækning af hans bolig i Nyhavn
Boligkrigen mellem tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og Ekstra Bladet bryder nu ud i lys lue.

Anledningen skyldes, at formiddagsavisen har afsløret, at Lars Løkke Rasmussen har fået udvidet sin omstridte lejlighed i Nyhavn med både altan og flere kvadratmeter.

Hvilket ikke blev nævnt, da Lars Løkke Rasmussen tidligere på måneden forsvarede, at den daværende formand for Venstre fik både luksus, kanaludsigt og en husleje til absolut spotpris, da han skulle ind på det kostbare boligmarked i København i 2012.

De 10.000 kroner om måneden var ganske vist en virkelig god husleje for de 175 kvadratmeter (ifølge BBR hele 192 kvadratmeter) fordelt på seks værelser i den nyistandsatte lejlighed med udsigt over Nyhavn, lød det ved den lejlighed. Men desværre var huslejen også kun midlertidig, og i dag betaler løsgængeren angiveligt ”i omegnen af det dobbelte” for lejligheden på 3. sal til venstre.

En meget tynd kop te

 

”Den ser interessant ud, men når man læser artiklen er det en meget tynd kop te,” skriver Lars Løkke Rasmussen i dag på Facebook om Ekstra Bladets artikel, mens han på Twitter kommer med en opfordring til eventuelt interesserede læsere: ”Spar pengene!”

placeholder

Malingangreb

Men her stopper den tidligere statsminister ikke.

Efter at Lars Greena på Twitter kalder Lars Løkke Rasmussen for ”den lille svindler”, som man angiveligt stadig kalder den tidligere statsminister i Nordvestkvarteret (udtrykket stammer fra den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft), svarer han igen.

Altså den angivelige lille svindler.

placeholder

”Dig kalder jeg "ham-der-tog-uskylden-på-dansk-politik-og-fik-PETdøgnvagt-på-landets-statsminister,” skriver Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at Lars Grenaa i 2003 blev idømt 90 dages ubetinget fængsel og bødestraf for sin deltagelse i maling-angrebet på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

”En lidt længere titel, men meget mere uklædelig.

Og så tilføjer Lars Løkke Rasmussen.

”Men der var jo en, der lukkede dig ind, da du kastede maling på statsministeten ... Hvem var det nu lige det var?

placeholder

 

Besøgte senere minister

Sidstnævnte er henvisning til, at Lars Greena og Rune Eltard-Sørensen, der ved samme lejlighed kastede maling på daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), fik adgang til Folketinget ved at møde uanmeldt op ved indgangen og bede om at komme til tale med Pernille Rosenkrantz-Theil, som på det tidspunkt var folketingsmedlem for Enhedslisten.

De blev hentet af en ansat i Enhedslisten, som konstaterede at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke var på sit kontor, og at ingen tilsyneladende vidste, hvornår hun kom tilbage. Hvorefter den ansatte lod gæsterne selv finde ud igen.

Det kunne lige så godt have været mig selv

 

Selv om Pernille Rosenkrantz-Theil afviste at kende gerningsmændene, der kom fra organisationen Globale Rødder (der var blevet dannet forud for EU-topmødet i 2002 i Bella Center), udtalte hun dog ved den lejlighed, at ”det kunne lige så godt have været mig selv”.

"Fogh sender soldater af sted for at slå civile ihjel i Irak," fortalte den senere børne- og undervisningsminister. ”Og så får Fogh maling i hovedet som en symbolaktion.”

Pernille Rosenkrantz-Theil beklagede udtalelserne i 2013.

Vil leve og dø i Nyhavn

Lars Løkke Rasmussen har tidligere fortalt, at han vil bo i Nyhavn, til han dør. Også selv om han egentlig er nybegynder som københavner. Født i Vejle, opvokset i Græsted, og først i 2012 skiftede han postnummer fra 3230 til 1056.

Løsgængeren kan stadig huske, da han i sommeren 2014 under Copenhagen Jazzfestival sad i sin lejlighed og hørte en jazzkoncert på molen.

”Jeg havde afbrudt vores ferie på grund af arbejde og var alene hjemme i nogle dage,” fortalte Lars Løkke Rasmussen i 2018 KøbenhavnLiv.

Det var helt utroligt

 

”En aften spillede et band på en båd lige neden for vores lejlighed. Det var sådan en dejlig varm og lys aften, og jeg hentede en stol og en kop kaffe og sad på første parket og hørte en fantastisk koncert. Det var helt utroligt.”

Opdateret klokken 17.15, hvor oplysningen om Lars Grenaas tilhørsforhold til Arbejderpartiet Kommunisterne er fjernet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lad ham dog være, han er sådan, går den, så går den, og han får frynsegoder, for tjenester, og hvad vil E.B. opnå. De kan ikke afsløre noget som folk ikke vidste i forvejen. Huset i Græsted skulle jo være hans nye bopæl/ her skulle drives erhverv. Nu er det så Nyhavn. Men uanset hvad, lad dog manden være. Han er lige gyldig i dag. Venstre er kommet videre. Kr. Jensen er kommet videre. Der er andre historier som er vigtigere af fokusere på.

Hvis der er tale om helt åbenlyse fordele, skal LLR så ikke beskattes af det???
Det er der jo andre der bliver, fx husejere med kreditforeninglån med 'negativ rente'.

Nå, men han jo en fin mand, der går med silkeunderbukser.

lars løkke vil gerne have familierne hjem fra Syrien,han har jo også rigelig plads både i nyhavns billig lejlighed,samt hans hus i Grædsted der kan nok bo en del.Mon han har fået en god lejeindtægt da hans overbelånte hus i Grædsted var lejet ud,han har da fået råd til nyt tag og vinduer,den mand er utålig at høre på når han er i tv,tror han er guds gave til folket og det kun er ham som kan styre landet,han er så misundelig på Mette,for nu skal han selv betale sine underbukser,hvis ikke han får alle som vil støtte ham til at betale.

Annonce