Der er udbrudt kamp om magten i Enhedslisten

Det kan blive medlemmerne af Liste Ø's hovedbestyrelse, som afgør fremtiden for regeringen. Men nu kæmpes der om hovedbestyrelsens egen fremtid.
Foto: News Øresund/Flickr
Enhedslisten
Der er sagt og skrevet meget om Enhedslistens næsten mytologiske hovedbestyrelse.

De magtfulde 25 mænd og kvinder, som gennem det seneste kvarte århundrede har vendt tommelfingeren op eller ned, når det handlede om at holde skiftende socialdemokratiske - og socialdemokratisk ledede - regeringer ved magten, dansk krigsdeltagelse eller for den sags skyld Enhedslistens forhold til voldelige aktionsformer.

Men nu vender flere fremtrædende medlemmer af Liste Ø fingeren nedad over for netop hovedbestyrelsen: Denne tegner ikke i tilstrækkelig grad de 9342 medlemmer.

På det digitale årsmøde i pinseferien skal de delegerede således tage stilling til flere forslag om at ændre vedtægterne for valget af hovedbestyrelsen, hvoraf det mest omstridte er forslaget om fremover at vælge hovedbestyrelsens medlemmer ved en vejledende urafstemning på samme måde, som Enhedslisten vælger folketingskandidater.

Hvilket samtidig vil være et opgør med mindretalsbeskyttelsen ved valget til hovedbestyrelsen.

Generation Enhedslisten

Bag forslaget står blandt andre Enhedslistens tidligere finansordfører, Pelle Dragsted, spidskandidaten ved det kommende kommunalvalg i København, Line Barfod, medlem af forretningsudvalget Finn Sørensen, samt folketingsmedlem Rasmus Vestergaard Madsen.

“Jeg er fra en generation, som hverken har været medlem af DKP, SAP eller VS,” siger Rasmus Vestergaard Madsen til Netavisen Pio.

En henvisning til at mindretalsbeskyttelsen stammer fra 1989, hvor DKP, SAP og VS stiftede Liste Ø. I praksis betyder det at, at hver delegeret på årsmødet højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges.

“Jeg er generation Enhedslisten og har ikke et historisk forhold til en tid, hvor mindretalsbeskyttelsen var tænkt ind i afstemningsreglerne,” siger det 29-årige  folketingsmedlem.

“Jeg synes, at det er her en fornuftig måde at vælge ledelsen på, fordi vi alle sammen er medlemmer af partiet, og så får vi den repræsentation, som medlemmerne gerne vil have. Samtidig hæver vi antallet af hovedbestyrelsens medlemmer fra 25 og til 35, hvilket også er en styrkelse af demokratiet.

Jeg er nu ikke så bekymret

“Det er rigtigt, at 50,1 procent af medlemmerne nu vil kunne sætte sig på 100 procent af pladserne i hovedbestyrelsen. Men der vil jo skulle være gode argumenter for at rykke nogle op eller ned af listen med hovedbestyrelsens medlemmer, ligesom det er i dag er tilfældet med valget af folketingsmedlemmer. Så jeg er nu ikke så bekymret for, at vi ikke skal få en repræsentativ hovedbestyrelse. Men det er korrekt, at der ikke længere vil noget formelt, som garanterer dette.”

Da Enhedslisten i 2014 gik over til en elektronisk urafstemming om folketingskandidaterne fjernede partiet ved samme lejlighed de facto mindretalsbeskyttelsen ved opstillingen af disse. Folketingskandidaterne vælges dog stadig på årsmødet, da urafstemningen er vejledende.

Desavouering

Forslaget om at ændre valget af hovedbestyrelsens medlemmer skulle oprindeligt have været til afstemning på årsmødet i 2019, men coronakrisen betød, at det blev udskudt.

I forhold til det oprindelige forslag er der nu tilføjet, at der er netop kun bliver tale om en vejledende urafstemning. Hvilket er et forsøg på at imødegå kritikken af, at ændringen vil desavouere årsmødet. Dette er nemlig ifølge vedtægterne Enhedslistens “højeste myndighed.”

Øge medlemmernes interesse

“Jeg tror på, at en vejledende urafstemning kan være med til at øge medlemmernes interesse for, hvem der skal sidde i hovedbestyrelsen og dermed også bidrage til, at vi får en hovedbestyrelse, der er mere repræsentativ,” siger Finn Sørensen, der oprindelig var modstander af at ændre valgformen.

Når den tidligere VS’er i dag støtter forslaget, som Finn Sørensen kalder et “kompromis”,  skyldes det netop tilføjelsen om, at der kun bliver tale om en vejledende urafstemning.

I stedet skal et såkaldt nomineringsudvalg nu ud fra resultatet sammensætte en liste til en samlet hovedbestyrelse, der derefter kommer til afstemning på årsmødet. Samtidig udvides hovedbestyrelsen som nævnt, ligesom der indføres en geografisk kvotering.

“Derfor må resultatet af den vejledende urafstemning selvfølgelig ligge til grund for den liste, som udvalget så præsenterer årsmødet for, selv om det ikke er en facitliste, man kopierer 1:1,” siger Finn Sørensen til Netavisen Pio.

“Og hvis nogle er utilfredse med udvalgets liste, hvad der sikkert vil være, så må de stille deres egen liste, som man så stemmer om.” 

Den endelige liste med hovedbestyrelsens medlemmer skal godkendes med to tredjedele af stemmerne på årsmødet. Sker det ikke, afholdes der urafstemning blandt medlemmerne om de to lister med størst opbakning.

Det piercede medlem

Modsat Socialdemokraterne og SF’s tidligere så magtfulde hovedbestyrelser (som i SF’s tilfælde i dag hedder landsledelsen), så har Liste Ø holdt fast i, at ingen er over eller på siden af hovedbestyrelsen. Et princip, som har sit udspring i SF’s sprængning i 1967.

Udbryderne i Venstresocialisterne ønskede ikke en gentagelse af Aksel Larsens topstyring og en selvstændiggjort folketingsgruppe, der lavede forlig med regeringen uden at have medlemmernes opbakning, og da Enhedslisten blev dannet, var der da heller ingen diskussion om, at det blev modellen for det nye parti (VS’s rotationsregler kom også til at gælde for såvel folketings- som hovedbestyrelsesmedlemmer).

Så selv om magtbalancen mellem hovedbestyrelsen og folketingsgruppen langsomt men sikkert har ændret sig til sidstnævntes fordel, siden Enhedslisten først kom i Folketinget ved valget i 1994, har førstnævnte både formelt – og reelt – stadig det sidste ord, når der tages stilling til større politiske aftaler.

I anden halvdel af 1990’erne blev der således talt om, at den daværende Nyrup-regerings liv lå i hænderne på det “piercede medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse”, når folketingsgruppens forhandlere skulle have deres mandat. Afhængig af hvem man spørger i dag var medlemmet enten Claus ”Svenne” Svendsen eller den efterfølgende mere kendte nuværende socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som dengang tilhørte partiets venstrefløj.

Under Thorning-regeringen var det hovedbestyrelsens 25 medlemmer som blåstemplede de historiske aftaler om finansloven i henholdsvis 2011, 12 og 14.

Og senest godkendte hovedbestyrelsen efter folketingsvalget i 2019 med stemmerne 15 for og fem imod (fire undlod) et mandat, som gik forud for den politiske aftale om det såkaldte forståelsespapir med Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Den rene vare

Mindretalsbeskyttelsen i vedtægterne har dog sikret, at der ved valgene på årsmøderne til hovedbestyrelsen altid er blevet plads til kritikerne af den moderniseringsproces, eller højredrejning om man vil, som Liste Ø har gennemlevet det seneste årti.

Stensikkert en billet til hovedbestyrelsen

“En hurtig vej til karriere i Enhedslisten er således at kræve det gamle Enhedslisten tilbage – det udløser næsten stensikkert en billet til hovedbestyrelsen,” som en avis tidligere humoristisk har konstateret.

Pelle Dragsted fremhævede da også i 2019 netop forløbet omkring forståelsespapiret som argument for at ændre vedtægterne: Nogle få sygemeldinger i hovedbestyrelsen kunne have resulteret i et nej til denne politiske aftale, ligesom det har været tilfældet med andre aftaler gennem årene.

Det uudtalte argument er selvfølgelig, at Enhedslisten ikke er anderledes end andre partier, når det kommer til forskellen mellem de aktive og passive medlemmer.

Hvis de delegerede på årsmødet er villige til at rive tre dage ud af kalenderen for at drøfte blandt andet oprettelsen af et Fredsministerium, autonome dræberrobotter og -droner, samt et forbud mod atomvåben, så kræver - og vælger! - de nok den rene vare. Hvorimod medlemmerne måske bedre kan leve med den mere udtyndede af slagsen. For slet ikke at tale om de 245.100 vælgere, der satte krydset ved Liste Ø ved det seneste folketingsvalg.

Traditionalister og modernister

Hovedbestyrelsesmedlem Astrid Vang Hansen advarer dog mod at afskaffe mindretalsbeskyttelsen, fordi hovedbestyrelsen ikke skulle være repræsentativ for medlemmerne.

Tværtimod.

Denne sikrer netop, at alle stemmer i Enhedslisten bliver hørt, lyder det fra Astrid Vang, der selv tilhører selv det trotskistiske SAP, som har traditionelt været en del af Enhedslistens venstrefløj eller traditionalister. En gruppering nogle tidligere har beskrevet som "den højtråbende venstrefløj."

”Jeg mener ikke, at det er en konflikt mellem fornyere og traditionalister – eller hvad man nu vil kalde det,” siger Astrid Vang Hansen til Netavisen Pio.

En diskussion som går helt tilbage til VS

“Det går på tværs, og ingen kan forudsige den næste konfliktlinje."

Parlamentarisk logik

Meget af kritikken har således handlet mindre om den førte politik og mere om centraliseringen af magten i folketingsgruppen og sekretariatet på Christiansborg. Hvilket dog også dækker over frygten for, at de langsigtede mål glemmes i den daglige politik.

”Grundlæggende går ’Christiansborg’-fløjens strategi ud på at gøre Socialdemokratiet rangen stridig som Danmarks store centrum-venstre-folkeparti, herfra stammer udtrykket ’et parti i egen ret’,” skrev redaktøren på Kritisk Revy, Niels Frølich, tidligere på året.

Men er det nok?

”Men det kniber med at realisere dette, for er der plads til tre socialdemokratiske partier i Danmark? Langt henad vejen fungerer jo både SF og EL som Socialdemokratiets eksterne venstrefløj. Det er der også brug for og Enhedslisten er jo alt andet lige stadigvæk mere venstre end centrum og mere social-humanistisk end socialdemokraterne, men er det nok?”

Ifølge Astrid Vang Hansen er det, som diskussionen handler om. Og ikke at få en sammensætning af hovedbestyrelsen, som er mere repræsentativ.

"Det er i høj grad en diskussion som går helt tilbage til VS, og som handler om, at folketingsgruppen og sekretariatet let kan blive suget ind i den parlamentariske logik,” siger hovedbestyrelsesmedlemmet.

Forslaget om at ændre vedtægterne kommer til afstemning på årsmødets anden dag, søndag.

Fakta om hovedbestyrelsen

  • Hovedbestyrelsen er Enhedslistens øverste ledelse mellem årsmøderne. Hovedbestyrelsen skal løbende sikre at partiet både politisk og organisatorisk fungerer og kan deltage i aktuelle politiske kampe. Samtidig skal hovedbestyrelsen sikre en langsigtet udvikling.
  • Dels ved at der sker en politikudvikling på relevante områder og dels ved at der udvikles strategier for partiets arbejde på udvalgte områder. Hovedbestyrelsen skal foretage de nødvendige prioriteringer for at nå de mål, der vedtages af årsmøder, delegeretkonferencer og hovedbestyrelsen selv.
  • Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet.

Kilde: Enhedslistens vedtægter

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Læs min komentar under Nyheden (Hold dig til sandheden Lars)

Overordnet er Enhedslisten gået fra et ironisk “ja, I er så kloge” til et konstaterende “du lyder meget fornuftig”.

At store gamle partier som Venstre og Det radikale Venstre kan nedsmelte totalt på en halv folketingsperiode fortæller om “modenheden” i Enhedslisten som politisk parti.

En modenhed som Socialdemokratiet netop i disse timer “skatter”.

Til gengæld har Socialdemokratiet forståelse for de brede massers overlevelse, når det drejer sig om landbrug, miljø og klima.

Man kan ikke få alt her i livet. Ej heller når organisationen er på højde med landets ældste og førende internationale virksomheder. Ingen navne nævnt.

Hvis Danmark var en ø med en beregnet “bæredygtighed” på 1000 mennesker, ville Enhedslisten fortsat modtage flygtninge, selv om landet over en kort årrække ville gå til i sult, elendighed og fattigdom.

Humanismens væsen er “at alle skal dø lige meget hele tiden”. Humanismen er Enhedslistens religion.

Bæredygtighed, rigdom og beskæftigelse udfordres maksimalt ved ordet global.

Alting multipliceres med en faktor, som selv den største og mest repræsentative hovedbestyrelse har svært ved at overskue.

Det er alle danske partiers problem nummer et. Verden mangler fornuft! Sund fornuft!

Med Enhedslisten ved roret har vi klaret pandemien med bravour!

Men i perioder døde folk som fluer i Italien, i Sverige, i England, i Brasilien, i USA og senest i Indien.

Hvad Danmark angår har det været fornuftigt.

Men i betragtning af Enhedslisten højt besungne internationale humanistiske omsorgsgen, ja, så er det gået ad døden til.

Hvordan kunne Enhedslisten lade det komme så vidt uden at vi har hørt et pip endsige set en eneste demonstration!

Enhedslisten er blevet et nationalt parti!

Og det ville klæde partiet at være lige så nationalt, når Danmarks 0,5 % af verdens CO2 udslip ene og alene skal betales af dansk landbrug og industri.

Hvert enkelt medlem af Enhedslisten burde starte med at se på eget forbrug og hvor produkterne kommer fra inclusive serviceydelser, der ofte er unødvendige og derfor helt kunne pilles ud af CO2 regnskabet.

Hvad levede vi af? Hvad lever vi af?

Mad på bordet kommer fra landbruget.

I løbet af et årti kan selvforsyning let blive det alt afgørende spørgsmål.

Præcis som vi har set med vacciner!

Enhedslisten vil forære vacciner gratis til alverdens lande.

Det kræver blot at der er vacciner.

Og om ti år landbrugsvarer.

Godt vi fortsat har Socialdemokratiet!

Produktion, beskæftigelse, gode arbejdspladser er Socialdemokratiets DNA.

Nu har I fået jeres flygtninge!

Lad Socialdemokratiet klare landbruget, industrien, fiskeriet. Klimaet og det vi skal leve af.

Antallet betyder noget. Danmark er snart igen en ø.

Økonomer, PET, FET kommer til at tale om bæredygtighed 1000. Hvor Enhedsliste, SF og radikale allerede har bragt tallet op på 1111.

Ellers er risikoen for internt terrorisme alt for stort. Ikke blot fra de 111, men fra alle 1111.

Humanismen er et vedhæng i gode tider!

Bæredygtighed handler i den sidste ende om hvor mange munde et land kan mætte!

Klimaet har for længst skabt sultne, fattige og fordrevne.

I øjeblikket dør folk som fluer i Indien.

Hvad er Enhedslistens humanistiske svar? At 15 danske børn tages hjem fra Syrien!

Enhedslisten er blevet et nationalt parti som alle andre i folketinget.

Alternativet ville redde verden. Men rejste verden rundt. Nu er partiet død og borte.

Bæredygtighed og reduktion af CO2 handler om en menneskeskabt krise.

Skabt af lille dig! Ikke af store udenlandske firmaer eller nationer.

Men af lille dig! Klimakrisen starter hos dig! Uanset hvordan du vælger at bruge dine hundrede kroner?

Om det så var dine sidste hundrede kroner.

Enhedslisten lyder fornuftig. Langt fornuftigere end Alternativet. Her fløj de 30 ud af 100 kroner bort. Direkte i luften som CO2 aftryk.

Dine indkøb, dine forbrugsvaner bestemmer bæredygtigheden og klimaaftrykket.

Socialdemokratiet er kommet til denne fornuft langt tidligere end Enhedslisten. Uden Socialdemokratiet intet Enhedslisten. Som hønen og ægget!

Tiden er kommet til at Enhedslisten lytter.

Og her er medlemmer fra hele landet en god begyndelse.

Har du også droppet neglelakken?
Har du også droppet tøjbudgettet?
Har du også droppet fitnesscentret?
Har du også droppet cafelattebesøget under strålekastere?
Har du også droppet SUVen?
Har du også droppet sommerhuset?
Er du også flyttet ud på landet?

At redde klimaet starter hos den enkelte.

Så måske bliver Enhedslisten til det nye lytterparti. Og ikke det dogmatiske humanistiske!

Der alligevel ikke kunne redde italienere, svenskere, englændere, amerikanere, brasilianere og indere.

Til gengæld reddede de 10.000 danskere. Her under pandemien. Det ekstreme forsigtighedsprincip.

Og tak for det! Enhedslisten er blevet et nationalt parti!

Lad det forsætte i det spor.

Nu gælder det landbruget og beskæftigelsen. Socialdemokratiet har et ekstremt forsigtighedsprincip!

Og tak for det! Imens Enhedslisten tager en lytter?!!

Annonce