Der gambles med menneskeliv i sundhedsvæsenet

Hvor mange patienter skal dø på grund af travlhed, før at der for alvor investeres i sundhedsvæsenet, spørger sygeplejerske.
Foto: Privatfoto
Sygeplejerske og meningsdanner Frederikke Marie Sørensen.
I den seneste tid har der været et vigtigt fokus på de uacceptable forhold, som mange fødende kvinder oplever på fødegangene i Danmark.

I en artikel på DR kan man læse, at ”jordemødre græder og fødende får traumer”.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har efterfølgende sagt i et interview til Femina, at gravide og fødende skal have rettigheder, der gælder i hele landet.

Rettighederne skal blandt andet indebære, at alle nybagte mødre, skal have ret til et to-dages ophold på fødestedet efter fødslen.

Retten til et to-dages ophold på fødestedet lyder umiddelbart rigtig fint og trygt. Der er bare lige det, at den nybagte familie, flyttes til barselsgangen efter fødslen og på barselsgangen er der også travlt og ringe vilkår.

Fødegangen og jordemødrene er alt for hårdt pressede og det går udover de fødende.

Men politikerne skal forstå, at det ikke ”kun” er fødegangene der er ramt af travlhed og dårlige vilkår. Det er alle afdelinger og kroge i sundhedsvæsenet, der er pressede.

Sådan var det allerede længe før coronapandemien ramte, på grund af mange års besparelser.

Travlhed op barselsgangen

På en nattevagt, på barselsgangen, kan en sygeplejerske snildt have ansvaret på syv-otte nybagte familier eller flere. Til jer der tænker, men familierne sover jo - nej, det gør de ikke.

Lige såvel, som at kvinder kan føde midt om natten og ankomme til barselsgangen, så er mange familier og babyer også vågne om natten.

Familierne har brug vejledning og støtte, men travlheden gør, at der sker fejl. Det er umuligt, at være psykisk og fysisk tilstede og yde optimal støtte og vejledning, når du skal være flere steder på én gang.

Der kan være travlt på barselsgangen: En nybagt mor kan have fået kejsersnit, en anden kan have blødt to-tre liter, en har født uden komplikationer, men familien har som alle de andre stadig brug for ammevejledning og vejledning om spædbarnspleje.

En kan være genindlagt med brystbetændelse, en nybagt familie kan være indlagt, da den nybagte mor er særligt sårbar pga. en psykiatrisk lidelse, en nyfødt skal observeres for infektion, en er i lysbehandling pga. gulsot og en skal have målt blodsukker flere gange efter fødslen, en skal have mad på sonde hver tredje time pga. fødsel i uge 36 (før tid) og jeg kunne blive ved.

Ikke blevet bedre

”Forleden besøgte jeg ikke et toilet fra kl. 07-16. Mit madindtag var en kop kold kaffe og en banan. Når vi sygeplejersker er stressede, betaler de nybagte forældre og deres nyfødte prisen,” skrev jeg i et debatindlæg i Information tilbage i 2016.

Desværre er det ikke blevet et hak bedre.

Og desværre, er det er ikke ”kun” de gravide, fødende, nybagte forældre og de nyfødte, der har behov for en tryg indlæggelse.

I 2018 døde en toårig pige pga. travlhed på Hvidovre Hospital, i denne måned fremgik det af et internt nyhedsbrev, at besparelser og travlhed presser afdeling for nyfødte og at lægefaglige kompetencer ikke var tilstrækkelige ved to dødsfald og ved en række andre kritiske situationer.

I 2017, svarede 178 læger, at de inden for et år havde oplevet, at en patient var død pga. travlhed.

Når der er for travlt i sundhedsvæsenet, betaler patienterne og deres pårørende prisen.

Symptombehandling er ikke en løsning

Det er ikke en løsning at love 1000 flere sygeplejersker, eller at love to-dages ophold til fødende efter fødslen. Det er symptombehandling og ikke holdbart.

Sygeplejerskers arbejdsvilkår skal styrkes. Der skal fokuseres på fastholdelse og rekruttering og sunde arbejdsmiljøer, hvor sygeplejerskerne trives.

Der skal investeres hele vejen rundt. Uddannelsen skal styrkes, så de sygeplejestuderende er klædt på til arbejdet, når de står som færdiguddannede sygeplejersker.

Der skal være tid til fyldestgørende vejledning og refleksion når de er i praktik. Flere sygeplejestuderende skræmmes væk fra faget, allerede imens de er under uddannelse, fordi de oplever horrible arbejdsvilkår i praktikken – dette beskrev en sygeplejestuderende på TV2 Lorry den 17. februar.

Og så er der lønnen. Et område, som altid bør nævnes, i sammenhæng med sygeplejerskers arbejdsvilkår. Den skal hæves og der skal politisk vilje til, da sygeplejerskers løn er indplaceret i en old-tudsegammel politisk reform.

Ret til tryg indlæggelse

Alle har ret til en tryg indlæggelse, tryg pleje og tryg behandling. Det kan man som sygeplejerske og andet personale ikke efterkomme, når arbejdsvilkårene er så ringe, at der tit ikke er tid til at læse op på patienterne, eller tid til at få vådt og tørt eller at besøge et toilet i de minimum otte timer man er på arbejde.

Hvor er patientsikkerheden? Hvor langt skal vi ud, før der sker handling? Patienter dør allerede pga. travlhed. Der gambles med menneskeliv i sundhedsvæsenet. Politikerne skal handle nu, alt andet er ikke rettidig omhu.

Sygeplejerske, studerende på specialuddannelsen til sundhedsplejerske og blogger på The Danish Nurse


placeholder

Kommentarer

Denne "gambling " overrasker vel ingen. "Det man ikke ser har man ikke ondt af". Og det man "ser" er "indbildning". At være PATIENT i dagens DANMARK er forfærdeligt. Men bare et TEGN på at menneskelighed og omsorg
kun er begreber og omtrent "udvandet" når man snakker sundhedsvæsen. Måske skal folk blive BEDRE til at tale HØJT om det den enkelte må opleve i forbindelse med indlæggeleser og undersøgelser. I stedet for som man desværre gør at tie stille. En sådan "nøjsomhed og ydmyghed" er kun med til at der aldrig bliver gjort noget ved DET der burde gøres noget ved. Det bliver f.e.x en gyser at se hvad man nu vil stille op i forhold til
ASTRA SENECA. Hvor meget tyder på at store befolkningsgrupper bare BASTA kan få TILBUDT en uden tvivl FARLIG vaccine. Kan kun HÅBE på disse borgere vil nægte at modtage ASTRA SENECA vaccinen,og afkræve at kunne blive vaccineret med anden type vaccine.

Annonce